Dette billede viser den unge Evely McHale. Hun ser fredelig og afslappet ud. Som om hun sover, med lidt forpjusket tøj. Det kan være lidt svært at se hvad hun ligger på. Det er det sammenkrøllede tag af en bil. Få minutter tidligere var bilen ubeskadiget, og Evelyn McHale levende. Nu er hun død, sover den evige søvn.
Den første maj 1947 brast hendes forlovelse, og i hendes pung blev der fundet en seddel med en overstreget tekst. "Han har det meget bedre uden mig. Jeg ville ikke være en god kone for nogen". Hun tog hen til Empire State Building, og 86 etager op til en udsigtsplatform. Hun efterlod sin frakke, pungen og en makeup taske med familiebilleder. Sprang. Et tragisk selvmord.
En politibetjent hørte et brag, som en eksplosion. Der samlede sig opløb omkring den knuste bil. Heldigvis var chaufføren inde i en butik, ellers kunne han også være blevet dræbt. En meget voldsom landing, og alligevel ser Evelyn McHale ganske fredelig ud i sin død. Nærmest elegant. Hun blev 23 år.
Fotografen Robert Wiles var i nærheden, og fik taget et fantastisk og ikonisk billede. Det blev ugens billede i Time Magazine.
- kottke.org: The most beautiful suicide
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Hvor finder du dog alt det du finder? Jeg er målløs, hver gang jeg kigger ind efter noget nyt. Tænk -- jeg synes billedet er så fredfyldt. Det viser slet ikke den overvældende følelse af ulykkelighed hun må have haft indvendig. Jeg misunder hende!
Eksistensen ophører ved døden, og derfor al smerte og glæde. Tilbage er intethedens balance som jo netop ligner fred.
Noget af det samme kan ses i et tidligere blog indlæg, hvor jeg fandt en serie af rigtig gode billeder:
Mennesker, før og efter døden.
Selv har jeg det sådan at jeg helt bevidst vælger at værdsætte også smertelige følelser, samtidig med at jeg søger at finde og se det smukke, som der jo er over det hele. Det er meget nemmere når jeg ikke prøver at fortrænge smerten. Netop i kraft af det "mørke" kan det "lyse" stråle så meget desto mere :-)
Denne filosofi søger jeg også at udleve som det grundlæggende her på bloggen, hvor jeg derfor bruger en del tid på at finde frem til historier og billeder som fanger denne dynamiske dualitet. Den energi der ligger i at netop kontrasten er det smukke.
Jeg misunder ikke den der undslap sin ulykkelighed, undtagen hvis der virkelig var forsøgt at finde andre veje som livet kunne gå videre af. Gennem og forbi det mørke :-)
Send en kommentar