Logo sommerfugl

fredag den 9. maj 2008

Lægen lod Guds vilje ske: Aktiv dødshjælp

Lungekræft
En samvittighedsfuld læge har gemt sig bag navnet Erik. Han vil ikke risikere at emsige myndigheder retsforfølger ham. Han hjalp en patient med en barmhjertig død, aktiv dødshjælp, eutanasi. Jørgen ville dø af lungekræft i løbet af nogle få måneder eller uger, men ønskede ikke at kræften langsomt pinte livet og værdigheden ud af ham.

Hans kone, Karin, ønskede det heller ikke. De var helt afklarede, gennem adskillige samtaler med lægen. De var sikre på at livet ikke var bedre end døden. Erik talte også med parrets børn, for yderligere at sikre sig at der ikke var nogen from for pres på Jørgen.

Allerede da Jørgen fik diagnosen, og fattet forholdt sig til sine udsigter, gav han udtryk for at han ville foretrække døden frem for et liv uden sin værdighed. Men det skulle jo ikke forhastes, så han ventede med at få sat det sidste punktum til han havde fået det for dårligt.

Fra de allerførste dage på lægestudiet havde Erik tænkt over, hvordan han ville forholde sig til det at stå over for en døende. Og meget tidligt erkendte han med sig selv, at det var forkert, at uhelbredeligt syge, der ønskede at dø, ikke også skulle have lov til det -- endog med hjælp fra en læge. At udføre aktiv dødshjælp var ulovligt, det vidste han godt. Men derfor kunne det godt være etisk rigtigt. Alligevel diskuterede han det kun med få af sine medstuderende. Fornemmelsen sagde ham, at man ikke talte om aktiv dødshjælp.

Kage og kaffe
Jørgen fik sin sidste tid hjemme i trygge omgivelser. En måned efter at han kom hjem fra sygehuset, blev Erik inviteret på nybagt æblekage og kaffe. Jørgen var fast i blikket. "Jeg ønsker ikke at leve mere". Hans liv lå allerede bag ham. Erik kunne med lettelse se at det var noget som parret havde talt længe om.

Kampen for Erik står mellem risikoen og samvittigheden. Risikoen for at blive retsforfulgt for at udføre medlidenhedsdrabet, hvis han bliver opdaget, og samvittigheden over for sig selv som læge og som medmenneske. Mest som medmenneske. Det, at han er læge, gør, at han har muligheden for at hjælpe Jørgen, Karin og børnene -- skaffe de præparater, der skal bruges. Men det er som medmenneske, at han overvejer at hjælpe dem.

Kristeligt Dagblad: Thi dit er riget og magten og æren i al evighed!

-- Er det nu det rigtige, jeg gør? lyder spørgsmålet igen og igen i Eriks hoved.

Men han ved, at det er det. Samvittigheden siger ham det. Respekten for medmennesket siger ham det. For Erik tror han på kristendommens budskaber. Om at søge efter det gode i mennesket, søge næstekærligheden. Kærligheden kræver ofre, og derfor må han ofre forsigtigheden og stole hundrede procent på Jørgen, Karin og deres børn. Samvittigheden byder ham det. Og han ved med sig selv, at skulle han stå i samme situation igen, så vil han endnu engang lytte til sin samvittighed. For han tager ikke magten fra Gud ved at udføre aktiv dødshjælp. Han lader blot Guds vilje ske.

Amen.

Jørgen fik nogle piller at falde i søvn på, og døde efter en sprøjte, med sin kone i hånden. Afskeden var allerede taget.

Euthanasie by Murielle Briot

-- Det er ovre nu.

-- Tak.

En god læge havde modet til at sætte samvittigheden og medmenneskeligheden over loven. Han udlevede den kristne kirkes budskab om næstekærlighed. Lægehjælp til det allersidste.

8 comments:

HenrietteB sagde ...

Jeg bliver altid lidt bekymret, når mennesker påberåber sig at have en direkte kontakt til Vorherre og udråber deres handlinger til at være "Guds vilje".

Osama Bin Laden retfærdiggør f.eks også sine handlinger og drab med, at han blot udfører "Guds Vilje".

tosommerfugle sagde ...

Den bekymring deler jeg.

Men det var jo heller ikke det "Erik" gjorde her. Han så ikke Guds vilje i sin handling, men i at "Jørgen" var uhelbredeligt syg af kræft. At der ikke var tvivl om at døden var tæt på.

Det var hverken i modstrid med næstekærligheden eller "Guds vilje" at befri patienten fra sygdommens sidste stadier.

Hvad der mere bekymrer mig er mennesker som udråber sig selv til specialister i tolkning af guds vilje, og på den basis vil påtvinge andre mennesker deres egne normer. Den tendens er ganske udpræget i de Abrahamske religioner. Jesus ville blive bandlyst af f.eks. nutidens katolske kirke.

HenrietteB sagde ...

Eftersom du kalder det faktum, at Jørgen skulle dø af kræft for "Guds Vilje" - en betragtning jeg iøvrigt ikke er enig i - så var "Guds Vilje" jo nok sket uanset om Erik havde påtaget sig, at hjælpe Gud lidt med at udføre hans vilje.

Det er utroligt som mennesker skamrider Guds navn i forsøget på at retfærdiggøre deres MENNESKELIGE handlinger, hvadenten de er fortalere eller modstander af eutanesi eller andre kontroversielle emner...

tosommerfugle sagde ...

Jeg er slet ikke religiøs, så jeg har ikke nogen holdning til hvad "Guds vilje" er.

Men jeg observerer hvordan en troende kristen læge forholdt sig til sin kirkes moralske udlægning af "Guds vilje" omkring døden. Det lykkedes ham at være næstekærlig på trods af kirkens dogmer, uden at komme i konflikt med sin tro. Så jeg synes at det er interessant at se hans ræsonnement.

Som jeg læser det, påtog "Erik" sig ikke at hjælpe Gud lidt med at udføre sin vilje. Han påtog sig næstekærlighedens almenmenneskelige bud om at hjælpe et menneske i nød. Hans overvejelser havde været enklere hvis hans kirke ikke havde været på tværs. Han havde ikke brug for at retfærdiggøre sig, men han havde brug for at integrere sin næstekærlighed med sin tro.

Skamrideriet overlod han til kirken.

Det glæder mig i øvrigt at Kristeligt Dagblad gør noget ud af at fortælle sådanne historier.

Anja ligenu sagde ...

Det er en utrolig smuk tegning - hvem har lavet den?
:-)

tosommerfugle sagde ...

Jeg fandt tegningen som illustration til en artikel, hvor der ikke stod hvem der havde lavet den. Nu prøvede jeg at søge lidt mere, og fandt frem til at det er en belgisk illustrator, Murielle Briot. Billedet er på undersiden Dessins couleurs.

:-)

Anja ligenu sagde ...

'Jean Ray' er også et flot billede. De andre er lidt for stramme til mig - hvor netop disse to andre udmærker sig ved at være mere flydende og dermed, i mine øjne, mere levende.

Tak Johnnie:-)

tosommerfugle sagde ...

Det er jo også spændende at se hvordan en illustrator finder meget forskellige udtryk til forskellige behov.

Det ser ud til at det sidste billede er til en af de mange bøger af Jean Ray, skrevet mens han sad i fængsel. Temaet er dog mere uhyggelige begivenheder på havet.

Jeg kunne også godt lide dét billede, men det passer ikke lige til bloggen ;-)

Logo sommerfugl