Keith Lane var Englen på Beachy Head

onsdag den 28. maj 2008

Keith Lane var Englen på Beachy Head

Keith Lane tog i foråret 2004 daglige ture til den op til 162 meter høje sydengelske klint Beachy Head. En uge forinden var hans kone blevet dræbt ved et styrt 50 meter ned ad klinten. Hun var deprimeret, og havde taget piller og alkohol. Hun havde forsøgt selvmord 7 dage før styrtet. Nogle dage før dette, havde hun en drøm om at hun og Keith ville gå hånd i hånd ud over kanten på klinten. Men Keith tror dog ikke at det var meningen at hun ville slå sig selv ihjel.

Keith sørgede på toppen af klinten, og så pludselig en kvinde der var ved at skrive et brev. Han fornemmede at hun var tæt på selvmord, og prøvede at tale hende fra det. Hun løb hen mod kanten, "lad mig være". Keith fangede hende, og holdt hende fast. Hun kæmpede imod, men stoppede, og sagde "Lad os gå hånd i hånd ud over kanten". Den var svær at kapere, men han holdt fast indtil politiet kom efter kvinden, der allerede var meldt savnet. Nogle uger senere fik hun øje på ham i et indkøbscenter, og gik hen og takkede ham.

Samme år fik Keith en pris for sin redningsaktion, og han startede en fond til støtte for fast kirkelig patruljering på klinten. Det er verdens 3. mest populære selvmordssted, med 2-4 selvmord om måneden. Endnu flere med selvmordstanker bliver stoppet.

Keith Lane holder udkik efter selvmordskandidater på Beachy Head

For Keith blev det til en fast rytme med daglige ture på klinten, i al slags vejr. Han opfangede mindst 29 selvmordskandidater, var med til at selvmordsraten på klinten faldt kraftigt. Næstekærlighed i praksis.

I sensommeren 2007 ville en ung mor begå selvmord. Hun kom ud over kanten, men faldt ikke. Og hun ændrede mening. Ville leve. Men var i yderste livsfare. Hun blev våd og kold. Keith kom til, klatrede ned og de fangede hinandens arme. Han var bevidst om at blot én forkert bevægelse ville være nok til at de begge styrtede. Langsomt klatrede han op og trak hende med sig.

Han tror på at hun ville være styrtet hvis han havde stået og set til, efter at have tilkaldt hjælpere med redningsudstyr. Men han blev skarpt kritiseret fra de kirkelige vagter, og fra kystvagten. Nu var det pludselig ham der var problemet, han blev sammenlignet med turister der skulle reddes op efter at være klatret ned efter deres kæledyr.

Han valgte at være klintvagt på sine egne vilkår, uden at føle sig bundet af de sikkerhedsregler som fornuftigt nok var lagt for de frivillige kirkelige vagter. Der var også opstået stor folkelig og medieinteresse for hans person og arbejde, men nogen mente at det var bedre uden denne fokus på selvmordsforebyggelsen. Allrede før hans sidste redningsaktion var der gnidninger med nogle få af de frivillige.

Selv om han har det roligt med at have reddet mange menneskeliv, blev kritikken og beskydningerne for sårende. Han har næsten indstillet sine daglige ture, og sin økonomiske støtte til de frivillige vagter.

Og selvmordsraten på klinten er steget kraftigt igen. Ubehagelige fakta.