Logo sommerfugl

mandag den 12. maj 2008

Forældreløse sommerfugle drømmer

Paulina

Nick Kosciuk, der bor i Californien, fulgte i 2001 sine rødder tilbage til Hviderusland. Sidste dag tog en ven af familien ham med på et børnehjem. Han blev dybt rørt af børnenes store behov for kærlighed og opmærksomhed. De hang ved ham. Der var ikke mange de kunne hænge ved. Børnehjemmet var et dystert sted. I løbet af den time han var der, traf han en beslutning om at han ville komme tilbage resten af sit liv.

Sommerfugl i vindueskarmen

Han har taget flyveturen mange gange. Under hvert ophold på flere uger sammen med børnene tager han en masse fotografier. Og han giver børnene sin tid og opmærksomhed. Det har de meget brug for. Efter hjemkomsten begraver han sig i sit atelier, og maler med heftig iver. Fotografierne danner basis for kunstværker der bliver solgt. En stor del af pengene går til hviderussiske børnehjem.

Marina

Før en af turene så han en masse sommerfugle udenfor vinduet. Det gav ham en idé. At give børnene vinger på. Det lød rigtigt. Børnene var vilde med sommerfuglevingerne på ryggen. Det blev til en serie billeder af sommerfugle fanget på den forkerte side af vinduet.

Anastasia og Oksana på en stol

Hans billeder søger at vise børnene som smukke, ukuelige og livskraftige, samtidig med at de er sårbare, bange og ensomme. Han viser dem at de betyder noget. Mennesker på den anden side af jorden betaler mange penge for malerier af dem. Og han giver dem sig selv og støtter børnehjemmene.

Olya

Med et smil på ansigtet fortalte Olya om hvordan hendes mor sparkede hende ud af huset, det var ikke længere hendes datter. Det var som når andre børn sludrer om deres forældres job.

Olya ved tavlen

Engang bad han Olya om at skrive noget fjollet på en tavle, som baggrund for et billede. Helt spontant skrev hun et lille brev til sin mor.

Kære mor
Hvis du elsker mig,
vil jeg elske dig

Paulina

  • Læs hele historien hos SouthwestArt:
    Angels & Orphans
  • Kunstneren har ikke længere sin hjemmeside med fotos og malerier.

Spærret inde

6 comments:

Anja ligenu sagde ...

Åh sikken dejlig livsbekræftende historie Johnnie - tak fordi du deler den med os andre. Knus!

tosommerfugle sagde ...

Knus igen :-)

En ting som jeg lagde mærke til var at han "blot" giver til børnehjemmene. Han prøver ikke at ændre dem, konvertere dem, eller fortælle dem hvordan de skal bruge pengene. Sand næstekærlighed.

Anja ligenu sagde ...

Det handler bare så meget om man kan blive i sig selv. Det kan man når man har fundet ud af at acceptere det liv man har og fundet at det er godt nok.
Så er det ikke vigtigt at gøre andre til sig selv, eller gøre sig selv til andre.
:-)

tosommerfugle sagde ...

Ja, det er jo netop vigtigt at undgå at gør hjælp til et spørgsmål om en "pakkeløsning" der ser egne normer som andres behov. "Missionærer" er jo stadig meget udbredte, selv om det ikke så meget er på et kirkeligt grundlag.....

Anonym sagde ...

Jeg er simpelthen helt betaget af dine billeder af pigerne..

tosommerfugle sagde ...

Ganske særlige billeder ja, som jeg derfor valgte at give synlighed her på bloggen. Desværre er mange af de andre billeder, som jeg så dengang, væk fra det umiddelbart søgbare Internet nu, men der er dog en del Nick Kosciuk billeder at se på Artodyssey, Childhood in Art, og Pinzellades al món.

Logo sommerfugl