En tragisk ulykke. Men samtidig også et hændeligt uheld; når børn leger kan det ikke 100% undgås at noget svipser. Normalt sker der ikke så meget ved det, men i dette tilfælde druknede et barn. Sørgeligt. Eftersøgningen med politi, Falck, ti skibe og to helikoptere gav intet resultat, og et lille barn ville ikke kunne overleve i længere tid i Storebælts kølige vand. Ak ja.
Hvad der undrer mig ved sagen er at der ikke var nogen der svømmede ud efter ham. Blandt de andre gæster på stranden må der da have været nogen der kunne, og et par hundrede meter ud lyder for mig ikke som et risikabelt foretagende, selv om vandet var køligt (omkring 15 grader). Der blev dog sendt en båd ud for at lede, men da var det sikkert allerede for sent. Selvfølgelig er det ikke meningen at hjælpere skal sætte eget liv på spil, og jeg kender jo ikke alle fakta om omstændighederne.
Men jeg undres, på en ikke særligt rar måde. Jeg tror på at jeg selv havde svømmet ud, hvis jeg havde været på stedet.
Jeg tænker på om en forklaring, på et meget mere generelt plan, er en øget forventning i vort samfund om at "eksperter" skal involveres for at tage sig af problemer, i stedet for at tilstedeværende gør hvad der er behov for, indenfor grænserne af det realistiske.
Tjah........
- Politiken: SOK: Femårig dreng er druknet
- Politiken: Ti skibe og to helikoptere leder efter femårig
- Politiken: 5-årig savnes efter badeulykke
- B.T. Opgiver at finde 5-årig i live
Nyere opslag
Opslag
18 comments:
Da jeg hørte det i nyhederne var min tanke, at hvis JEG var den forældre, der havde stået der i vand til brystet og set mit barn på vej ud, hold op hvor havde jeg SÅ kunne svømme!!
Jeg ville end ikke TÆNKE på, at skaffe eller "forvente" hjælp, jeg vil svømme, svømme SVØMME. Instinktivt og som én i helvede!
Men nu er jeg også en rimelig habil svømmer.
Lige netop.....
Det var dog ikke moderens eget barn, men det skulle jo sådan set ikke gøre nogen forskel. Jeg går ud fra at hun ikke kan svømme. Men der må da have været nogen på stranden der kunne.
Jeg undrer mig også, meget endda. Håber virkelig at det var fordi der ikke var nogen på stranden, men det kan da ikke passe.
Måske kunne faderen ikke svømme siden han opgav så hurtigt.
Uanset hvad så er det forfærdeligt tragisk at en hyggelig tur til stranden blir forvandlet til et mareridt.
Ufatteligt at livet kan ændres på et splitsekund og aldrig mere blive det samme.
Så vidt jeg har læst nyhederne, var kvinden alene på stranden med en flok børn, uden en fader til nogen af dem. Og jeg har set refereret at der var andre vidner på stranden, der så drengen falde i vandet et par hundrede meter ude. De fik jo også arrangeret at en båd sejlede ud for at lede.
Jeg ville have løbet/svømmet derud med det samme jeg så drengen falde af badedyret, om ikke før.
Ja, der skal så "lidt" til for at en hel masse vælter, når en dejlig dag ved stranden bliver til noget så uhyggeligt. Desværre.
Jeg vil gerne starte med at sende al min medfølelse til alle de som blev ofre for denne ulykke.
Inden I fordømmer for meget, så bør I lige overveje situationen. Du overlever ikke særligt længe i 15 grader varmt vand, og så vidt jeg læste af historien så havde moderen også andre søskende med til stranden. Forestil jer at hun havde svømmet ud efter den 5 årige, og var druknet i forsøget! Hun har sikkert vidst ligeså lidt om strømforholdene som vi gør nu.
Fakta er at hun nu sidder et sted i Danmark og kæmper med sjælekvaler vi end ikke kan forestille os - og så er det fandme ikke rart at blive konfronteret med denne bagkloge bedrevidende "du burde have" indstilling.
Ingen kan på forhånd sige hvordan man reagerer når man går i panik - hjernen slår simpelthen fra, og rygmarven tager over. Med det i baghovedet så har moren - som jeg læser det - reageret på af de relativt få mulige fornuftige måder ved at blive på stranden og passe på resten af søskendeflokken.
Hvem der ellers var på stranden, og hvem der eventuelt ville have svømmeevner og sul nok på kroppen til at kunne overleve en redningsaktion ved i virkeligheden hverken vi, eller de der måtte have været der.
Men det har helt sikkert været en stærkt traumatiserende oplevelse for alle - så vil I ikke nok være søde at udvise en lille smule empati og lade være med at fordømme nogen nu?
Først min dybeste medfølelse overfor alle der er ramt af denne dybt tragiske ulykke.
Men lad nu være med at fordømme nogen. Vi kender ikke strøm og vejrforholdene, og det har de som har været på stranden heller ikke gjort.
Folk handler forskelligt når de går i panik - og har moren haft flere børn på stranden, så synes jeg faktisk at hun har reageret rimeligt fornuftigt ved at blive på stranden og passe på resten af søskendeflokken! Forestil jer konsekvenserne for de andre børn, hvis hun havde kastet sig i bølgerne, og var druknet i forsøget!!
Hvem der ellers måtte have været på stranden, og har haft svømmeevner og sul nok på kroppen til at overleve en svømmende redningsaktion ved hverken vi eller de der var på stranden. Man overlever ikke længe i 15 grader varmt vand, og hvis drengen er gået under overfladen, vil det være sin sag at svømme derud og finde ham! Badedyret bliver jo heller ikke hængende som en bøje over stedet han gik ned.
Så inden I bliver alt for fordømmende, så prøv lige at sætte jer ind i hvilken traumatiserende oplevelse det må have været for alle. Et eller andet sted i Danmark sidder der nu (mindst) en mor med sjælekvaler vi end ikke kan forestille os. Det hjælper ikke rigtigt nogen at vi kommer med bagkloge "du burde have..." bemærkninger nu.
Jeg fordømmer ikke; jeg undres.
Som nævnt går jeg ud fra at moderen (der ganske rigtigt havde andre børn med) ikke kunne svømme. Så min undren gælder ikke hende. Jeg påstår ikke at hun skulle have gjort andet end hvad hun gjorde.
Og jo, jeg tror på at hun har meget alvorlige sjælekvaler nu.
Min undren går på at der blandt vidnerne ikke var nogen der svømmede ud. For en voksen, der kan svømme, er et par hundrede meter ud og ind ikke nogen urealistisk belastning, og vandet var trods alt ikke koldere end omkring 15 grader. Så slemt er det nu heller ikke.
Men jo, det er da rigtigt at jeg ikke ved om der var nogen der realistisk kunne have svømmet derud. Derfor fordømmer jeg ikke, men "nøjes" med at undres.
Jeg kan ikke forstå hvorfor artiklen ikke rummer mere om omstændighederne.
Men hvor ville jeg dog ønske at jeg havde været der, for måske kunne jeg have gjort en forskel.
Det lyder netop som om der måtte have været mulighed for at kunne gøre en forskel, i det mindste gøre et realistisk forsøg.
Jo, jeg ville jo også gerne kunne forstå lidt bedre, i stedet for at undres over en historie hvor det lyder som om der manglede noget vigtigt. Men på den anden side synes jeg alligevel heller ikke at der er pressens "opgave" at grave dybere i sådan en tragisk historie.
En risiko er desværre at detaljer ville udløse fordømmende angreb på de involverede, som forrige anonyme følte at jeg var for tæt på, selv om jeg selv netop forsøge at styre udenom....
Jeg undrer nu også. Et par hundrede meter tur/retur i 15 grader varmt/koldt vand er ikke nødvendigvis drabeligt. Jeg klarer selv at svømme i 20 - 30 min. i såpas køligt vand (og jeg er skind og ben). Problemet med især havet er strømningerne, som man nok ikke skal undervurdere. Men jeg ved ikke, om jeg havde tænkt på det i en sådan situation.
Moren gjorde det eneste rigtige. Jeg var med mor på badeferie som 6-åring. Hun elskede at svømme - langt. Så jeg blev placeret på stranden med legetøjet og fik indskærpet jeg ved ikke hvor mange gange at blive siddende og vente, hun skulle bare den ene gang hele vejen til bøjerne og tilbage. Det lød nu lidt FOR spændende: helt derud til de dér orange dimser, der flød på vandet - det måtte jeg også prøve! Hun opdagede det først, da hun var nået hele vejen og vendte rundt. Jeg var lige i hælene på hende. Hold op, hvor fik jeg skældud!
Helt overordnet ser jeg desværre at du har ret, Johnnie: tendensen til at overlade ansvaret til "eksperterne" er tiltagende i samfundet. Overalt, ligemeget hvad det drejer sig om. Mens alle gerne skal være "supereksperter" på hver deres respektive mikroskopiske område, og helheden mere og mere forsvinder af syne.
Jeg kender ikke stranden, men har specifikt set Næsby Strand omtalt som en "børnevenlig sandstrand" - så jeg formoder ikke at den er præget af stærke strømme, i det inderste af bugten.
Forstår godt at din mor blev forskrækket over at hun havde følgeskab - men hvis du ellers havde lært at svømme ordentligt, var det jo ikke så farligt endda :-)
Det er jo sådan set udmærket at vi har mange eksperter på snævre felter - men det er f.eks. ærgerligt når forventningen om at nogen der har haft en voldsom oplevelse skal have krisehjælp resulterer i at både dem selv og omgivelserne bliver bange for at snakke tingene igennem, og give det noget tid for at falde til ro igen. Det er da glimrende at der er tilbud om hjælp til dem som får et traume "ud af det", men det bliver jo næsten til en forventning om at "skulle" have et traume, i stedet for "bare" at være rystet.
Ifølge en anden kilde, Alarm112-foto var faderen i plejefamilien til stede, og kunne i første omgang ikke følge med da vinden hurtigt drev badedyret udad, efter at drengen padlede væk fra strandlinien for at have badedyret for sig selv. Faderen gav hurtigt op.
Det ændrer ikke på min undren over at vidner der i følge de andre kilder så drengen falde i vandet et par hundrede meter ude, ikke på dét tidspunkt svømmede ud til stedet.
Man lader da overhovedet ikke et barn på 5 år gå alene i vandet under nogen omstændigheder. Og da SLET ikke med et badedyr, som alle ved kan drive til havs. Jeg vil håbe (ja undskyld mig), at der sidder nogen med meget meget røde øren fuld af selvbebrejdelse.
Når det er sagt, så tror jeg på, at dette er sket af en grund, som jeg tror alt gør. Måske nogen skal lære noget...?
Så vidt jeg læser kilden i forrige indlæg, var det ikke sådan at drengen fik lov til at gå ud i vandet med badedyret - men at han selv pludselig lagde afstand til de andre, efter kiv om badedyrene. Og vinden drev ham hurtigt udad.
Jo, i princippet burde de voksne sørge for at det ikke kunne ske, men i praksis er det urealistisk altid at have situationen 100% under kontrol. Jeg vil, hvad starten på tragedien angår, sammenligne med at en femårs dreng løber ud på vejen, og......
I dette tilfælde undrer jeg mig mere over de vidner som ifølge nyhederne så drengen falde af badedyret, ikke svømmede ud. Men jeg ved jo ikke hvordan situationen har været i detaljer, så jeg "nøjes" bevidst med at undre mig.
Men jo, det er jo et svigt når en situation udvikler sig på denne måde. Desværre sker det.
Ingen kender situationen. Ingen kender de mennesker der har været til stede. Ingen kender barnet. Og derfor er det da i sandhed svært at vurdere hvor ansvaret ligger, skulle have ligget eller skal ligge i fremtiden. Tænk på den sorg der er lige nu. Det er den der fylder alt.
Og INGEN bør have anger, skam eller dårlig samvittighed!
Måske er der en grund til at historien ikke udrulles yderligere. Måske for netop at skåne familien. Vi kan ikke forsikre os fra døden når det kommer til stykket - heller ikke den død der virker meningsløs. Og jeg tror ikke det hjælper nogen at operere med skyld eller ansvar i sådan en sag.
Min mening.
Helt enig, sådan en historie her handler ikke om skyld eller ansvar. Intet peger derpå. Hvad jeg har læst peger klart på et "hændeligt uheld", og - ja - sorgen.
Og netop intet behov for at udrulle sagen, det hjælper jo ikke på noget. Min undren kræver ikke svar.
Jeg sidder 7 år efter og ser på artiklerne skrevet om min lillebrors død. Somsagt, så var vi i plejefamilie, og derfor var det ikke min mor der var på stranden. De øvrige børn var mig og mine to andre brødre. Badedyret drev for hurtigt ud til at nogle kunne nå at stoppe ham.
-Desuden var der "langt" fra os til de andre badegæster, så de kunne ikke nå at reagere.
Hilsen storesøsteren.
Tak for dit perspektiv på ulykken, og hvordan det kunne gå som det gjorde. Det er jo så også et svar på min undren. Det var selvfølgelig ikke realistisk at nogen kunne "fange" det hurtigt drivende badedyr, der skal jo ikke megen blæst til for at det kan gå stærkt.
Jeg håber at I er i balance med tabet.
Send en kommentar