Selvmordsturisme på japansk

tirsdag den 11. august 2009

Selvmordsturisme på japansk

Det lidt skurrende begreb "selvmordsturisme" bliver typisk forbundet med Schweiz. Mange udlændinge med et velbegrundet behov for at dø lader deres sidste rejse gå til Zürich, hvor Dignitas kan hjælpe med at arrangere det praktiske. Når både folkene fra Dignitas og en læge kan se at der ikke kan siges at være bedre udveje, kan mennesker der har råd til det, få hjælp til en stille og hurtig måde at dø på. Det har altså ikke noget at gøre med spontane krise-selvmord, udløst af at tingene ramler sammen.

Japan har et sted hvor ordet "selvmordsturisme" rammer meget bedre. På østkysten ligger de dramatiske vulkanske klipper Tojinbo. Søjlebasalt og erosion har formet 25 meter høje lodrette klippefremspring. Et smukt sted. Hvis det skal være, er det også et meget populært selvmordssted. Cirka to gange om måneden lykkedes det, men en del flere bliver "kun" kvæstet. De mange selvmord her er dog kun mindre end én promille af den høje selvmordsrate i Japan.

Selvmordsstedet er en væsentlig lokal turistattraktion. Turistguiderne gør meget ud af at pege og fortælle dramatiske historier, mens de japanske turisters kameraer klikker livligt. Lokale butikker sælger T-shirts med sloganer som "Jeg er træt af at leve" eller "Jeg lever i helvede". Det er alt sammen godt for den lokale økonomi; det søde gys sælger godt. Og det er da heller ikke ligefrem sådan at turisterne spontant finder på at tage springet.

For nogle år siden tog kriminalbetjenten Yukio Shige de sidste år af sin karriere på den station, som dækker Tojinbo. Det var slemt nok at opdage at det var et populært selvmordssted, men værre at opleve hvordan selvmordene var nyttige for den lokale turistbranche. Hvordan det indgik i markedsføringen. Hvordan et byrådsmedlem mente at ellers ville turisterne ikke komme sådan et sted, og opfordrede Yukio Shige til at blande sig udenom. Hvordan de lokale så det som noget helt normalt.

Et ældre ægtepar sad og betragtede bølgernes bryden i timevis. Yukio Shige snakkede med dem; de var kommet for at tage sig af dage. De havde stor og uoverkommelig gæld efter at have lukket deres bar i Tokyo. Han overtalte dem til at fortsætte kampen; de sociale myndigheder ville da bestemt hjælpe. Senere hørte han at en runde med at bede og tigge om hjælp var forgæves. At parret havde hængt sig. Yukio Shige tog kampen op for at aktivere myndighederne omkring hjælp til selvmordstruede, i stedet for blot at lade det ske.

Sammen med sin partner, Misako Kawagoe, gør han efter sin pensionering i 2004 et stort selvmordsforebyggende arbejde ved Tojinbo-klipperne. De har en cafe nær klipperne, og har startet en velgørende organisation. Han tager daglige patruljeture med kikkert, og det sker ikke sjældent at han kan se hvordan nogen er på kanten, også bogstaveligt. Turister uden kamera og souvenirs. Han taler roligt med dem. Lytter. Mange bryder ud i tårer med det samme han hilser på dem. Tilbage i cafeen serverer han varm te og en slags riskage/dessert.

Sammen med andre frivillige "fanger" de i gennemsnit tre mennesker med selvmordstanker hver måned. De følger dem ofte hjem, eller finder et sted at bo. Støtter økonomisk, ud af egen lomme. Mange af dem der ville dø, fortæller at årsagen var at de ikke kunne finde et job. Eller at de ikke bestod eksamen.

Japan kan nogen gange blive til den nedgående sols land.