Elly Valborg Kempf fik ikke en ordentlig død

"Farvel, mor. Vi ses." Det var de sidste ord, Elly Valborg Kempf hørte i sit 73-årige liv. Så lagde Ellys søn det hvide frottébælte fra hendes morgenkåbe om halsen på sin mor og strammede til. Efter nogle minutter kunne Ronnie Kempf slippe sin mors slappe krop. Lidt efter lød der en rallen, så han måtte gøre arbejdet færdigt, sikre sig at hun døde helt. Sådan skulle det være.

Et brutalt mord, der skete i moderens ældrebolig på Mozarts Plads i Københavns sydhavn. Den 46-årige flyttemand, Ronnie Kempf, var helt klar over at han ville komme i fængsel, han skjulte ikke noget. Efter lang tids varetægtsfængsling afsagde et nævningeting i Østre Landsret dommen, efter den normale takst for mord. Torsdag den 23. september 2004 blev Ronnie Kempf idømt 12 års fængsel. Det blev en lang og tårevædet afsked med hans tre sønner.

Hans storebror, Sonny Kempf, var oprørt efter dommen:

Den dom er hamrende uretfærdig. Ronnie gjorde det ikke for at slå mor ihjel. Han gjorde det, for at mor skulle få fred.

Han skulle naturligvis have en dom, og fem år havde nok været i orden. Men 12 år er uretfærdigt. Ronnie er jo ingen voldsmand eller til fare for samfundet. Han har fået straf nok. Han skal leve resten af livet med visheden om, at han har slået vores mor ihjel. Han har allerede siddet et år i fængsel. Han har tre drenge, som han elsker over alt på jorden. Han burde være hos drengene og tage sig af dem.

Sonny Kempf kunne ikke forstå, at nævningetinget afviste at der var tale om et medlidenhedsdrab:

Mor skulle have fred. Hun havde været så meget igennem. Jeg har reddet hende ti gange fra selvmord med piller. Jeg fortryder lidt i dag, at jeg greb ind hver gang i stedet for at lade hende få fred.

Elly Valborg Kempf led af depressioner og neuroser gennem 30 år. Psykiatrien forsøgte sig med elektrochok og medicin. Det gav hende ikke et ønskværdigt liv. Hun var dårligt gående, træt af livet, ville hellere dø. Hun havde forsøgt selvmord mange gange, men var blevet "reddet" igen og igen. Et urimeligt svært liv, men hun var ikke dødeligt syg, eller i store fysiske smerter. Hendes læge, John Berger, mente at hun kunne have overlevet 5-10 år yderligere på plehjem, hvis hun ønskede.

Ronnie Kempfs forsvarer, advokat Bjørn Caning, mente nok at Ronnie Kempf skulle kendes skyldig i drabet, det var jo en tilståelsessag. Men fordi det skete under "stærk medfølelse" med sin mor, måtte straffen være mild. Videre:

Hendes situation forekom Ronnie så håbløs, at han traf den skæbnesvangre beslutning at gøre en ende på hendes liv. Ikke for at skåne sig selv. Han vidste jo med sikkerhed, at han kom i fængsel. Det nemmeste for ham havde været at vende ryggen til sin mor og lade andre om at tage ansvaret for hende.

Man kan godt have en håbløs livssituation uden at ligge for døden. Ronnie gav op og besluttede at spare sin mor for flere lidelser. Han havde ikke andet motiv.

Anklager Lea Høst ønskede ikke at der skulle udvises forståelse for handlingen, så ingen formildende omstændigheder:

At man er gammel og syg skal ikke bruges som undskyldning for ens børn til at tage livet af én.

Hendes yndlingssøn, som hun havde tillid til, overfaldt hende bagfra og strangulerede hende i flere minutter.

Han var en god søn. Indtil han kvalte sig mor.

Hun mente blot at Ronnie Kempf var blevet træt af at passe sin mor og høre på hendes jammer og beklagelser, ved sine daglige besøg.

Det er ikke tilladt at tage livet af vores gamle, når man ikke kan klare at passe dem længere. Kan en søn eller datter ikke klare dét, så er samfundet forpligtet til at tage over. Det er bedre at være på plejehjem end at blive kvalt.

Det sidste er nu ret diskutabelt. Der er ganske mange som absolut ikke har lyst til at komme på plejehjem. Dér vil de ikke dø. Det hører med til historien at Sonny Kempf et par dage forinden dog havde fået overtalt deres mor til at komme på plejehjem.

Jeg forstår ikke hvorfor nævningene fulgte anklageren, og dømte Ronnie Kempf efter samme målestok som en rovmorder. En delvis forklaring er nok at Elly Valborg Kempf ikke direkte havde bedt sin søn om at slå sig ihjel. Det havde nu også været mere end påfaldende om en mor ville have bedt sit barn om at gå i fængsel for sin skyld.

Ingen tvivl om at det ikke kan kaldes for ok at Ronnie kvalte sin mor. Han gik meget langt ud over grænserne for hvad der kan kaldes ordentligt. Men problemet er så at der ikke findes nogen ordentlig måde at håndtere det, når et menneske hellere vil dø, end at overleve i årevis i et plagsomt liv. Resultatet bliver desværre desperate og "mindre velovervejede" handlinger.


B.T.:

• Anklager afviser medlidenhedsdrab
• 12 år er for meget for drabet på mor

Se også:

Sjusket dødshjælp

Dødens engel på Plejebo

Mislykket dødshjælp i Hellerup

Aktiv dødshjælp som civil ulydighed, endnu engang

Må livstrætte gamle få lov til at dø?

Den tunge ældrebyrde?

En gammel mand måtte aflive sig selv

Psykiatriske patienter som hellere vil dø