Jane Aiken Hodge: En sidste intrige

onsdag den 5. august 2009

Jane Aiken Hodge: En sidste intrige

Den amerikansk-fødte britiske forfatter Jane Aiken Hodge skrev over 40 godt sælgende historiske romancer. Pæne fortællinger med unge piger og slotte, hvor tingene faldt harmonisk på plads til sidst. Men hendes død blev en mere rodet affære, hvor tingene ikke blev rundet af på en pæn måde. Et næsten forkludret selvmord. Heldigvis kun næsten.

Jane var ikke døende, men havde dog højt blodtryk og en mild form for leukæmi. Hun skrantede vel ikke værre end så mange andre 91-årige gamle damer, men hun fik nok af livets langsomme erosion. Besluttede sig for at sætte et punktum. Metoden blev en overdosis medicin, som hun havde sparet op til lejligheden. For en sikkerheds skyld havde hun efterladt strenge instrukser om at hun ikke ville udsættes for forsøg på "genoplivning". Både til lægen og i et brev. En nabo fandt også instruksen på et kort, sammen med Janes bevidstløse krop. Hensigten var klar. Meget klar.

Jane Aiken Hodge kom til at ligge bevidstløs i sengen i fire lange dage, med sine døtre som tilskuere og samvittighedsplagede sørgende. De bad for at deres mors dødsproces kunne blive afsluttet, at hendes hjerte fik ro. De næste dage kom Janes læge dagligt, og de kom frem til at de gjorde det rigtige. Døtrene var dog lidt bange for at moderen måske ville vågne i smerter. Det blev fire meget, meget lange dage.

Jane havde desværre ikke muligheden for at få talt om sin beslutning, få en til at holde sig i hånden. En af døtrene, Jessica Hodge, fortæller om sin oplevelse. Hun ville have grædt i spandevis, og er ikke sikker på hvad hun havde gjort, men hun ville meget hellere have haft chancen.

Da Jane endelig døde helt, den 17. juni 2009, kørte den administrative mølle. Politiet blev involveret og samlede bevismateriale. Tomme medicinflasker og papirer. Et afskedsbrev hvor Jane bl.a. gav udtryk for sin smerte over ikke at have kunnet diskutere sin død med sine døtre. Hun ville beskytte sine børn, og ikke udsætte dem for risiko for retsforfølgelse og fængsel.

Som den britiske lovgivning er formuleret, kan det give op til 14 års fængsel blot at have snakket om hvordan et selvmord kunne begås. Børnene, naboen og lægen blev afhørt af politiet, og anklagemyndigheden vurderer om de finder det for godt at rejse sag. De muligvis anklagede holdes på pinebænken. Den sandsynlige udgang er endnu en af mange syltede sager om "hjælp til selvmord".

Den sidste bog af Jane Aiken Hodge blev et dramatisk skift i forhold til hendes hidtidige litterære produktion. Som 86-årig skrev hun en roman, Deathline, hvor pleje af en døende var et hovedtema. Det var tydeligt at hun også overvejede hvordan hendes egen død ville blive. Og hun havde i årevis været glødende tilhænger af at mennesker har ret til at afslutte deres liv, når grænsen er nået.

Som 90-årig fortalte hun i et interview at hun stadig nød livet, med lidt hjælp, men at hun ville have været meget gladere hvis hun var sikker på at have god udvej fra den usikre fremtid. I det mindste var hun ualmindeligt "heldig" med at have en god læge som respekterede behovet for at dø, i stedet at søge at påtvinge hende flere dage.

Men... Muligheden for aktiv dødshjælp havde givet hende et lidt længere liv. Samt en pænere og mere værdig død. Fred til sorg i familien.

Et pudsigt sammentræf. Samme dag som The Times trykte Jane Aiken Hodges nekrolog, havde de en stor overskrift: