Hugo Claus' sidste skål, i champagne

Berlingske: Kendt forfatter valgte at dø onsdag

Hugo Claus havde planlagt sin død i mindste detalje. Mandag aften havde han inviteret en flok venner til middag. Tirsdag gik han i biografen samme med sin hustru og sin forlægger, og onsdag morgen stod han op og tog sammen med to kvinder en taxa til hospitalet i Antwerpen.

Efter at være blevet installeret i eneværelset åbnede det lille selskab en flaske champagne og skålede, hvorefter Hugo Claus lagde sig i sengen. Herefter fik han først en smertestillede indsprøjtning, og kort efter gav lægen ham den sprøjte, der afsluttede patientens liv.

Hvorfor kan flere ikke få lov til en så smuk død?

Fakta er at han havde Alzheimers sygdom, men slap for at hans liv endte med en pinefuld langfredag på værdighedstabets kors. Han kunne få aktiv dødshjælp (eutanasi). Der var ikke andre end ham selv der skulle afgøre værdighed på hans vegne. Som hans kone sagde til en avis ”Det var fint, meget smukt, bevidst og beslutsomt”. Med lægehjælp. Han havde i årevis været aktiv i en forening for værdig død, samfundsdebattør og nævnt som Nobelpris-kandidat.

Det undrer mig at mange glemmer alt om næstekærlighed når det gælder døden, klamrer sig til illusionen om at livet ikke krænkes ved en plagsomt langsom død.

Se også:

Demens, fornuft og selvmord

Hvis jeg bliver dement som gammel ...

Halv-hjerne

Sir Terry Pratchett i skyggen af Alzheimers