Aktiv dødshjælp til Sigmund Freud

tirsdag den 25. november 2008

Aktiv dødshjælp til Sigmund Freud

Grundlæggeren af psykoanalysen, Sigmund Freud, har jo gennem sine tanker præget mere end blot psykologien og psykiatrien. Personligt må jeg nu sige at nogle af hans teorier og forestillinger inspirerer mig til en tanke om at han selv kunne have trængt til en del psykoterapi (ikke freudiansk terapi).

Det er også tankevækkende at han efter et mislykket fremstød for kokain som medicinsk vidundermiddel selv fortsatte som kokainbruger, også efter mange rapporter om afhængighed fra hele verden. På den anden side er kokain næsten det samme som Ritalin (Methylphenidate), der især bruges ved den psykiatriske diagnose ADHD.

En ting som jeg et par gange har undret mig lidt over er hvad der fortælles om hvordan Sigmund Freud døde. Om det var kræft eller selvmord.

Som 67-årig fik han i 1923 mundhulekræft, og var frem til sin død i 1939 igennem omkring 33 mindre og større operationer. Kæbeknogler blev opereret væk, og han havde et puslespil af protesestumper for at have en nogenlunde fungerende mund. Gennem alle årene fortsatte han med at ryge omkring 20 cigarer om dagen, en vane som sandsynligvis var årsagen til kræften.

Til sidst havde Sigmund Freud blivende sår, så hans hund flygtede fra lugten, og han måtte sove bag myggenet for at holde fluerne væk. Det lyder ikke rart. Penicillinen var endnu ikke opfundet. Og han var hård på den måde at han nægtede at tage stærkere smertestillende midler end aspirin, undtagen ved operationerne. Han ville ikke døve sin hjerne, mens han fortsatte med at arbejde for fuld kraft. Som jøde var han flygtet til London.

Før kræften blev dominerende skiftede Freud i 1928 læge, til Max Schur, der også blev en god ven. Han bad roligt og fast "lov mig én ting, lad mig ikke lide unødigt når tiden er inde". Det gav de hinanden hånd på.

Den 21. september 1939. Freud havde lige læst en bog, i ét stræk. "Kære Schur, De husker vel vores første samtale. Dengang lovede De mig ikke at lade mig i stikken, når det kom så vidt. Nu er der kun lidelser, og det har intet formål". Da Schur bekræftede at han ikke havde glemt sit løfte, åndede Freud lettet op, og trykkede lægens hånd fast. "Jeg takker Dem ... fortæl Anna om dette".

Da smerterne blev værre igen, gav Max Schur sin patient 20 milligram morfin. Freuds smerter svandt, og han faldt i en fredelig søvn. Smerterne og lidelserne var væk fra hans ansigt. Lægen gentog sin dosis 12 timer senere, og den svage Freud gled ind i en coma og vågnede aldrig igen. Han døde den 23. september 1939 klokken 3 om morgenen.

En dosis på 20 millegram er 1/3 over den normale maximumsdosis for morfin, men en dosis som kunne være relevant for en patient som var tilvænnet morfin. Freud var jo ikke i behandling med morfin, og derfor var 20 mg en meget kraftig dosis til en sygdomssvækket gammel mand. En solid overdosis.

En mindre dosis kunne have holdt Freud i en morfinrus mens kræften nedbrød ham helt. Hvorfor dog det? Der er ingen tvivl om at lægen sørgede for at afpasse dosis så han var sikker på at Sigmund Freud døde uden et langt dødsleje. Og måske også at undgå anklage for mord, som en voldsomt stor overdosis kunne have medført. Beretningen blev dog først offentliggjort efter at Max Schur selv var død.

Freud kæmpede til hans grænse var nået, og var ikke sart. Han havde en pålidelig ven og læge, der også kunne hjælpe ham når det var døden der var behovet. Fra læge til læge.

Hvad dødsårsagen angår ... tjah. Det var kræften som sled ham op. Han valgte selv tid for sin død, det kan måske kaldes selvmord. Gav lægen hjælp til selvmord, aktiv dødshjælp (eutanasi), eller passende smertebehandling? Som jeg har læst fakta, gav lægen en betydeligt større dosis end smerterne krævede. God læge.