Albert Einstein, frivillig død med elegance

onsdag den 3. november 2010

Albert Einstein, frivillig død med elegance

"If people are good only because they fear punishment, and hope for reward, then we are a sorry lot indeed. The further the spiritual evolution of mankind advances, the more certain it seems to me that the path to genuine religiosity does not lie through the fear of life, and the fear of death, and blind faith, but through striving after rational knowledge."

Den berømte teoretiske fysiker Albert Einstein markerede sig især gennem sine vægtige bidrag til forståelsen af de grundlæggende fysiske kræfter, deriblandt relativitetsteoriens kendte formel E=mc². Som humanist engagerede han sig i mere komplekse spørgsmål, som fred og afrustning, samt den svære kamp for at motivere mennesker til rationel tankegang.

Jeg stødte engang på en påstand om at Einstein fik aktiv dødshjælp da han døde. Nu er jeg ikke naiv nok til at tro på alt hvad jeg læser på Internet, og historien så ualmindeligt tynd ud. Jeg prøvede dog alligevel at finde ud af hvordan den formodning kunne være opstået.

Den mere troværdige historie lyder på at han i april 1955 fik alvorlige indre blødninger fra en punkteret udposning på hovedpulsåren (en aorta-aneurisme). Hullet var ikke stort nok til at han døde umiddelbart, og med en hurtig operation var der en chance for at skaden kunne lappes sammen. Dette kirurgiske indgreb havde han prøvet før.

"A man’s ethical behavior should be based effectually on sympathy, education, and social ties; no religious basis is necessary. Man would indeeded be in a poor way if he had to be restrained by fear of punishment and hope of reward after death."

Denne gang afviste den 76-årige Albert Einstein behandlingen med ordene:

I want to go when I want. It is tasteless to prolong life artificially. I have done my share, it is time to go. I will do it elegantly.

Min oversættelse:

Jeg vil dø når jeg ønsker det. Det er smagløst at forlænge livet kunstigt. Jeg har gjort min del, det er tid til at dø. Det vil jeg gøre med elegance.

Efter hans ønske døde han næste morgen i sin seng på hospitalet. Dette var hverken aktiv eller passiv dødshjælp, blot en beslutning fra et fornuftigt og intelligent menneske. Nu vil jeg dø.

Albert Einstein valgte altså selv sin dødsdato. Jeg vil kalde ham for heldig, at han fik denne chance. Og han frygtede ikke døden:

The fear of death is the most unjustified of all fears, for there's no risk of accident for someone who's dead.

Min oversættelse:

Frygten for døden er den mest urimelige form for frygt. Der er ingen risiko for ulykke for en som er død.

Denne rationelle tankegang er i modstrid med mange religiøse doktriner. Her ses livet som en pligt, og en frivillig valg om at dø nu som dybt umoralsk. Noget der ikke kan snakkes roligt om. Heraf er misforståelsen opstået, tror jeg.