Tro, håb og kærlighed. Disse smukke værdier bliver ofte præsenteret som noget særligt kristent. Som "teologiske dyder", kardinaldyder der direkte gælder for menneskets forhold til Gud. Altså en gudstro, som der ikke må sættes spørgsmålstegn ved. Kirkens forkyndelser er sandheden, og håbet gælder Guds rige og det evige liv. Kærlighed til Gud som kilde til den sekundære kærlighed mellem mennesker.
De kristne kirkers basis er apostelen Paulus' første brev til korintherne, hvor kapitel 13 (også kaldet "kærlighedens evangelium"), i vers 13 forkynder:
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.Baggrunden for korintherbrevet er at en tidlig kristen menighed i Korinth var ramt af splittelse og stridigheder. Den var ved at gå i opløsning, og Paulus prøvede at redde situationen med en inspirerende opsang. Som kapitel 1, vers 10 siger:
Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind.Det er hvad det handler om. Sammenhold i stedet for indbyrdes kiv. De skal have tillid til hinanden, være fælles om et håb, og mest af alt leve i kærlighed. Selvfølgelig handler det her ikke om en følelsesmæssig tæt kærlighed, men en bredere medmenneskelig venlighed. Om hvad kristendommen har søgt at have "monopol" på som næstekærlighed.
Jeg synes at det er alt for vigtige begreber til at det er rimeligt at søge at gøre dem til noget specielt kristent. Og som jeg læser Paulus "peptalk" handler det ikke om at menigheden skal tro på Gud, men have tillid til de andre. Det er jo et fremragende råd til mennesker som var sunket så langt at de modarbejdede deres fæller. Brevet var en vejledning i at mennesker skal tro på hinanden, ikke en opsang i at tro på Gud, som løsning på problemerne med at samarbejde.
Ordet "tro" synes jeg dog lyder lidt skævt, når det mere handler om gensidig tillid. På engelsk oversættes dyderne som "faith, hope and love", eller "faith, hope and charity". Selv om ordet "faith" også kan bruges på sammen måde som det smallere danske ord "tro", bruges det også meget med betydninger omkring tillid, loyalitet og principper. Jeg vil endda mene at den religiøse anvendelse netop er opstået fordi kirken også havde brug for disse almenmenneskelige dyder.
Tro, håb og kærlighed er altså netop ikke noget som udspringer af kristendommen. Dette er desværre meget karakteristisk for de kristne kirker. De søger at bilde mennesker ind at de gode ting kristendommen da bestemt også rummer er noget specielt kristent.
F.eks. har jeg set naive synspunkter om at næstekærlighed kun giver mening i kraft af kristendommen. En snæversynet holdning om at næstekærlighed forudsætter udsigten til belønning efter døden, eller straf for at overtræde kirkens doktriner. Dette vil sige at de udlægger næstekærlighed som topmålet af egoisme, ikke som den menneskelige egenskab om at ville andre det godt. Af egen fri vilje og uden at det er at købslå med evigheden.
Jeg vil endda sige at ægte næstekærlighed er uforeneligt med en forventning om belønning i det fiktive efterliv. Med at forvente blind tro på kirkens omskrivning af den filosofi som Jesus stod for.
Nyere opslag
Opslag
8 comments:
Kristendommen klamrer sig til "retten" til mange ting - blandt andet moral og etik.
Jeg husker en samtale med en amerikaner, hvor jeg blev spurgt om min religiøse orientering, og jeg svarede, at jeg er ateist. "No," sagde hun, "You can't be, you're a good person."
Og det er holdningen. Hvis man ikke er religiøs, så giver moral og etik ingen mening, for det er jo tæt forbundet med gudstro.
Faktum er, at vi er genetisk disponerede for altruisme - fordi det i høj grad var betydende for "stammens overlevelse". Og på sin vis er det vel egentlig smukkere at være god, fordi man synes det er rigtigt, end det er at være god fordi hvis man IKKE er - så kommer man i helvede.... :-)
Altruisme er netop det naturlige for mennesker. Alt for mange kristne har så travlt med at lede efter tegn på "ondskab", at de netop derved fremmer at de bliver udsat for negativ behandling - og altså derved får deres fordom bekræftet.
På den anden side er det da bestemt "enklere" at gøre det til et spørgsmål om pisk/gulerod, og derved undertrykke det enkelte menneskes drift efter selv at gennemtænke de etiske og moralske spørgsmål.
Men selvstændighed er jo det allermest truende for dogmatiske "moralske monopolister". Derfor så stor fokus på at det kun kan være godt hvis det tolkes ud fra den kirkelige magt-tradition....
Faldt tilfældigt over din tekst, da jeg søgte efter et billede der skulle symbolisere håb, og vil bare komplimentere dig for din interessante og indsigtsfulde lille indlæg, tak ;-)
Mange tak for de pæne ord :-)
Jeg kan netop godt lide at tænke over hvordan tingene hænger sammen, og søge dybere indsigter end "blot" at tro på dem som søger at definere verden ud fra deres egne værdier.
Jeg faldt netop over din blog, da jeg sad og ledte efter et tro, håb og kærlighedssymbol, da jeg gerne vil have lavet en tatovering bestående af disse tre symboler.
Jeg vil dog påstå, du har et forkert billede af kristne. Vi er hverken monopolister eller bedre mennesker end andre. Jeg selv går i en frikirke, hvor næstekærlighed er en vigtig ting. Det er vigtigt for os som enkelt personer og som menighed at prøve at bestræbe os på at være gode mod andre. Grunden er dog ikke, at vi venter på en ''belønning'', men fordi vi alle er en del af Guds skaberværk og derfor ønsker at handle godt overfor andre ligesåvel som vi forventer den samme behandling igen. Det er nok de færreste kristne, der reelt forventer en plads i himlen efter døden. For os kristne handler det nemlig ikke hovedsagligt om, hvad der sker efter døden, men fokus ligger på det liv, vi lever på jorden. At tro, håb og kærlighed er tre vigtige begreber i Bibelen betyder ikke, at kristendommen dermed har et entydig monpol, langt fra. Desuden behøver man jo ikke være kristen for at vise næstekærlighed og det betyder heller ikke, at man er et dårligere menneske, fordi man ikke tror på den samme Gud.
Kristne søger at handle i Guds ånd og gennem Guds kærlighed.
Dog referer Paulus til Gud (det er vigtigt at sammenligne med Paulus tidligere liv), at det er gennem troen på Gud, at vi som mennesker bør handle og derigennem kan eksistere som samfund. Altså behandle hinanden med respekt og forståelse. At vide vi alle er elsket af Gud og at vi alle er en del af denne verden. At handle i Guds ånd og vise næstekærlighed.
Der er desværre mange, der har en masse fordomme om kristne som nogle kedelige typer, der ikke må noget, fordi der står en masse regler i Bibelen. Tro handler ikke om pisk og gulerod, det er en stor misforståelse, det handler ikke om regler og doktriner, ikke det der ligner. Det handler, om hvordan man selv tolker det, der står i Bibelen og overfører det til sit eget liv. Hvordan det giver mening ift. en selv. Selvfølgelig er der nogle ting, der står mere klart end andre, men det vigtigste budskab i Bibelen er altså Guds kærlighed til dig og mig. Du er ikke garanteret en plads i himlen bare fordi du lige gjorde en god gerning i dag, sådan fungerer det ikke.
Sorry det blev lidt sentimentalt :)
Men det er så ærgeligt, der eksisterer så mange fordomme.
Kristne som sådan er ikke noget jeg har noget som helst billede af; det ville for mig være ligeså naivt meningsløst som at have en mening omkring hvordan englændere er.
Selvfølgelig er der store forskelle, og tydeligvis også direkte modstridende opfattelser mellem forskellige kristne grupperinger.
Hvad jeg forholder mig til er det mere abstrakte omkring den filosofi som kristenheden udstiller, og de dogmer som fremføres. Eksempelvis har jeg set præster seriøst mene at det ikke gav mening at tale om næstekærlighed, uden at set det som en del af kristendommen. Vrøvl, mener jeg. Men som aktive kristne er de med til at præge hvordan kristendom også må opfattes.
Du fortæller om at være en del af en frikirke, hvor næstekærlighed er vigtigt. Det er da godt. For mig er næstekærlighed også en vigtig ting. Helt uden at kristendom som motivation ønsker jeg at handle godt overfor andre, og bliver skuffet hvis andre ikke handler godt overfor mig.
Dette ser jeg som en god menneskelig filosofi, som intet har med kristendom at gøre. Selvfølgelig praktiseres der også næstekærlighed af mange kristne, af mange med andre religiøse standpunkter, og af mange som ikke behøver en teistisk ramme for tilværelsen.
Gode menneskelige egenskaber har vi da bestemt brug for, men der er desværre alt for mange eksempler på uhyggelig ondskab begået i kristendommens navn. Det vil jeg selvfølgelig ikke lægge enhver som kalder sig for kristen til last, men jeg vil have mig frabedt at blive belært om hvordan kristne som sådan er. Det er nemlig en umulighed at definere, og der vil altid være masser af modstridende eksempler fra andre som også kalder sig for kristne.
Jeg har forresten bemærket at undersøgelser viser at viden om kristendommen i de vestlige lande er større hos ikke-troende, sammenlignet med gennemsnittet for troende. Det passer meget godt, for der skal meget mere viden til at forholde sig kritisk, end til at tro på noget som der ikke skal stilles spørgsmålstegn ved. Og jeg begynder ikke at udbrede mig om noget som jeg ikke har sat mig ind i.
At sige at Paulus refererer til Gud er et typisk eksempel på efterrationalisering (indenfor kristne kirker), når der foretages mangfoldige krumspring for at tolke gamle bibelske tekster til at betyde noget andet end hvad der står i teksten. Lidt hen ad fortidige diskussioner om hvor mange engle der kunne stå på et knappenålshovede :-)
Det kan godt være at du ikke opfatter din kristne tro som præget af regler og doktriner (dine ord peger dog i andre retninger), men det er indlysende at masser af kristne skrifter og prædikanter er tungt læssede med regler og doktriner.
Hvis "det handler, om hvordan man selv tolker det, der står i Bibelen og overfører det til sit eget liv" skulle være en meningsfuld påstand, skulle kirkerne afskaffe deres alenlange vejledninger og traditioner for hvordan Bibelen ikke betyder hvad der står i teksten.
Bibelen har ikke noget "budskab om Guds kærlighed", tværtimod er der masser af eksempler på en brutal Gud der plager mennesker i mange generationer, for noget der skete i en fjern fortid. Det kræver en meget selektiv omgang med disse mellemøstlige bronzealderskrifter at uddrage noget gennemgående budskab. Bare se hvordan der kan findes citater der kan bruges til at kræve hårdhændet diskrimination af kvinder og homoseksuelle.
Start hellere med at pille ved dine egne fordomme og snævre idealiseringer af hvad kristendom er for noget.
Husk dog at jeg ikke er ude på at skælde ud på dig, og hvordan du praktiserer det at være kristen. Jeg har ingen grund til at tro at du ikke gør det på en god og menneskelig måde, indenfor din sekt. Jeg vil gerne tro på at I gør meget for at være gode mennesker.
Jeg vil dog påstå at verden havde været et bedre sted uden de uhyggelige mængder menneskehad som der også er udøvet i kristendommens navn, og uden mange kristne kirkers virke i direkte modstrid med hvad Jesus står for i Bibelen. Ham ser jeg nemlig også som eksempel på et godt menneske.
Ret sjov læsning på bloggen,f.eks. "om de mange regler/traditioner i kristne kirke"
Jeg har til Stephen Hawkins (som røber om sig selv han er IQ 160!!)sendt denne:kristendom handler om de EVIGE SANDHEDER....så ISÆR matematikere bør være extra trygge som kristne(LYV IKKE I DIT HJERTE,NÅR DU SØGER I BIBELEN!)
Evige sandheder siger du? I så fald har de intet med kristendom at gøre, da denne kun er op imod et par tusinde år gammel. Det er da indlysende at de gamle bronzealderskrifter (samt lidt nyere) som bibelen indeholder også rummer gode eksempler på filosofi fra datidens mennesker. Det bliver jo heller ikke forkert blot fordi det står i bibelen, men denne blandede samling skrifter indeholder dog også masser at ting som er grusomme og forfærdelige "eksempler" på moral.
Den der søger i bibelen er nødt til at have en god moral i forvejen, ellers går det som med alt for mange kristne, der bruger hadske citater som "undskyldning" for hjerteløs nedværdigelse af andre mennesker.
Da bibelen indeholder mange evige løgne, kan den kun bruges som kilde til "evige sandheder" for den som har dem i forvejen, og er i stand til at sortere det ubrugelige fra. Derfor kan bibelen højst bruges som træning i at vurdere hvilke dele der er dårlig moral, hvilke dele der blot er fortidige, og hvilke dele der er en mere almen gyldighed i.
De "gode" dele går dog igen i masser af andre religioners skrifter, så det er altså ikke noget kristent, blot fordi det står i bibelen.
Send en kommentar