Et computerspil har vakt lidt uro i England. Det banale flash-spil går ud på at styre hvad hovedpersonen foretager sig i løbet af en dag. Formålet er at undgå at den deprimerede musiker, Billy, begår selvmord. Han kan få det bedre ved aktiviteter som at spille guitar, se TV, lykkepiller eller porno. Samtidig er han nødt til at arbejde for at tjene penge. Spilleren skal løbende styre Billy rundt mellem aktiviteterne, for at holde balance i både det mentale og økonomiske helbred. Hvis det mentale helbred synker for langt, selvmord.
Det lykkedes for The Telegraph at få nogle bekymrede udtalelser. Paul Kelly fra Papyrus (prevention of young suicide) vil have spillet fjernet fra Internet:
This game is completely irresponsible and the people who made the game should realise the damage that it can incur in the terms of somebody taking their own life.
Udvikleren af spillet, Dave Lasala, er ikke en som tager selvmord let, han har grebet ind ved sine to brødres selvmordsforsøg. Han lavede Billy Suicide som en slags overdrevet selvportræt, en humoristisk behandling af et svært emne. Han tror ikke på at der forebygges selvmord ved at give "simple" udefra kommende faktorer skylden.
Jeg tror at hvis det skulle ske at nogen begår selvmord efter et sådant spil, så må det vist være nogen som er på "udkik" efter en eller anden tilfældighed at bruge som anledning. Altså nogen som allerede er på kanten, hvor det ligeså godt kunne være et af hverdagens små uheld, der blev anledningen.
Tværtimod tror jeg snarere at det at lege med nogle plus- og minus-faktorer omkring selvmord kan give anledning til at få perspektiv på tingene, og derved lade være med at gennemføre et krise-selvmord. Også selv om faktorerne er meget stereotype og ikke har ret meget at gøre med virkelighedens selvmordstanker.
Altså vil jeg snarere kalde spillet for selvmordsforebyggende, men uden mulighed for at blive synligt i statistikker.
- Politiken:
Spil om selvmord forarger i England - Telegraph.co.uk:
Calls for internet game Billy Suicide to be removed - The Sun:
Fury over Net game of suicide - The Escapist:
Billy Suicide Provokes Anger - EuroGamer:
Suicide game developer tackles Telegraph - Funny Games:
Billy Suicide
2 comments:
Heller ikke jeg kan se problemet, snarere tværtimod; dels af de grunde som du selv er inde på, dels fordi man altså ikke kan tage livet af sig selv når man sidder og griner over et spil, hvor man jo netop også er nødt til at være koncentreret og foukseret på spillet, fremfor at binde en snare om halsen. :D
Det ser ud til at der er stor frygt for at der er nogen som ikke rigtig ved hvad de vil, ser "noget" (f.eks. sådan et spil her), og "nåh ja, jeg kan da begå selvmord".
Det kan vel ikke helt udelukkes at det kan ske, men jeg tror at der er mange flere tilfælde hvor selvmordstanker trænger til bearbejdning, og et andet perspektiv. Gerne med grin på ... :-)
Send en kommentar