August 2002. En ualmindeligt brutal forbrydelse. Marco Allen Chapman overfaldt Carolyn Marksberry med en kniv, og voldtog hende bundet til sengen. De tre børn vågnede i den gryende morgen. Marco dræbte de to mindste med kniven. Den 10-årige storesøster blev også ramt af flere stik, men overlevede fordi hun havde åndsnærværelse nok til at spille død. Han forsøgte også at dræbe Carolyn, der havde hørt sine børns skrig. Kniven knækkede i brystet, men han fortsatte med en ny og større kniv. I alt 15 stik. Marco flygtede med nogle tyvekoster.
Carolyn var alligevel ikke død, og gnavede sig fri. Livstruende såret kravlede hun over til naboen og bankede på med hovedet.
Mens hun blev lappet sammen på hospitalet fangede politiet Marco. Ved anholdelsen bad han forgæves en af betjentene om at skyde ham i hovedet.
En del af forhistorien var at Carolyn støttede Marcos kæreste fra samme kvarter i Warsaw (Kentucky), og forsøgte at få hende til at bryde det voldelige forhold. Veninden overnattede ofte, fordi hun var bange for Marco.
Marco har aldrig kunne forklare hvorfor. Har ikke "undskyldt" sig med sin barske barndom. Ting som alkohol i sutteflasken, en mor der bankede ham med en stegepande, og en far der gentagne gange misbrugte ham seksuelt samt tævede ham bevidstløs. Han påtog sig selv ansvaret for sin handling.
Ved retssagen et par år senere pegede en psykiatrisk undersøgelse på en baggrund med en del problemer, deriblandt selvmordstanker, stofmisbrug og depression - og at han var i stand til en retssag. Derefter skrev han til dommeren at han ville fyre sin beskikkede advokat, frasige sig sin ret til et nævningeting, og erklære sig skyldig i alle anklagerne. At han var villig til en dødsdom, "som den eneste rimelige straf".
En ny psykiatrisk vurdering kom frem til at han var kompetent til sin beslutning, men at den måske kunne ændres ved psykiatrisk behandling. En måned senere var Marco stadig fast i sin beslutning. Dommerens kendelse blev at Marco vidste hvad han gjorde. Og en dødsdom ugen efter. Mod hans vilje blev dommen appelleret, og sidste år blev han dømt igen. Han har hele vejen modarbejdet alle forsøg på at få henrettelsen udskudt.
Den 21. november blev henrettelsen gennemført. Fastspændt til en båre fik han tre indsprøjtninger med dødbringende medikamenter, og døde roligt få minutter senere. Udenfor protesterede en lille gruppe mod dødsstraffen, og bad for Marco i hans sidste time. Carolyn overværede handlingen sammen med sin mand.
Før henrettelsen oplæstes en erklæring, som han havde skrevet:
I Marco Chapman only have a few things to say as my last words on Earth. First and foremost I have to say Im truelly sorry to Carolyn and Kourtney Marksbury for the crimes and sins Ive committed to them and with all my heart and soul Im sorry with ending the life of two beautiful children Cody and Shelby Marksbury.
I know the ending of my life will never bring them back and let them have the life they deserve but hopefully with my death it will give some sort of peace to Carolyn and Kourtney Marksbury.
I don't know why I did the things I did and I know the hate of me over that night must be overwhelming but Carolyn and Kourtney you have to know that wasn't who I was or am. I am not a moster even though I did a mosterous, evil thing.
That is why I give my life willingly as well as quickly in hopes that you know how truelly sorry I am. I hurt and ache daily for the loss I've created in the Marksbury's family, but I hurt as well.
After all before that dreadful night, I thought Carolyn as a friend and Kourtney, Cody and Shelby as like neices and nephews cause I did and still care for them very deeply.
Im sure to Carolyn and Kourtney what happen that night was your worst nightmare imagineable but it is also mine, and for that I have to say Im sorry again.
I have no right to ask for forgiveness and dont intend to but I want you to know that I believe whole heartedly that Cody and Shelby are safe in Heaven.
I don't know if I deserve Heaven after what I did but I pray with all my heart that I find some sort of peace and happiness after my last breath.
I pray daily but not just for me but for Carolyn and Kourtney that even though they have the right to hate me I just hope they dont live with hate in their hearts.
With that said I close my eyes in prayer that Carolyn and Kourtney find a type of peace they can live with and can find love and happiness in their lives.
As for my family and loved ones, just know I will miss and love each and every one but I know its right to give my life for the lives I've shattered and ended.
I hope and pray with all that I am that you remember who I was and not what I did. Don't be sad over my death but relieved that I have found peace.
Just know Im with you all each and everyday in my heart and I will see you all again someday. Bye for now but never forever.
With all my love
and sorrow
Marco Chapman
I'm Sorry to Everyone.
Jeg er ikke tilhænger af dødsstraf, som jeg anser for at være en ganske problematisk forestilling om retfærdighed. Men jeg vil mene at det kan være værre med en livstidsfængsling af en som hellere vil dø, ikke ønsker et ikke-menneskeliv i mange år. Et liv i anger.
Marco Allen Chapman begik en forfærdlig forbrydelse. Fra en psykologisk vinkel kan der gøres meget ud af at spekulere i sammenhænge med hans barndom og liv - og tanker om terapi og måder at hjælpe på. Men fakta er at han ville stadig skulle leve med hvad han gjorde den nat. Hvis han for alvor havde været et monster, kunne han have trukket på skulderen af hvad han gjorde.
Han ville hellere dø. Det kan jeg egentlig respektere ham for.
Nogen argumenterer for at han nødvendigvis skulle igennem alle appelinstanser og forhalingsmetoder. At det var en form for selvmord at droppe den juridiske kamp mod den dødsdom som han næppe ville kunne undgå. At accept af en fuldbyrdelse af dommen, før mindst 20 års rådnen i fænglset, skulle være et problem for retssikkerheden for muligvis uskyldigt dømte.
Lad dem som vil kæmpe gøre det. Der har været ganske mange dødsdomme som har vist sig fejlagtige.
Lad dem som tager ansvaret for deres skyld gøre det.
- Politiken:
Første henrettelse i Kentucky i ni år - Kentucky.com:
Killer is executed - Courier-Journal:
Chapman's wish for execution draws near - Amnesty international:
USA (Kentucky): Death penalty: Marco Allen Chapman (m) - New York Times:
Ethics Dilemma for Lawyers When Inmates Seek Death
The Enquirer (Cincinnati.com):
- Mother, children stabbed, 2 fatally
- Hearing reveals grisly details of killings
- Accused held on $50M bond in kids' deaths
- Chapman executed
4 comments:
Som altid, kan jeg kun sige: "Amen"!
Det ser ud som om han selv før den juridiske retssag voterede og afsagde sin egen dødsdom. Altså hvad jeg ser som en afklaret og gennemtænkt beslutning om at døden var at foretrække frem for at leve med en situation der er meget dybere end stemplet "barnemorder". På en måde synes jeg dog at det var lidt skævt at han (har jeg læst) ikke ville et "selvmord" ud fra religiøse grunde, men ville have dødsstraf.
Men stadig mere rimeligt end at gøre sagen til en øvelse i årelange juristeristiske krumspring. Og mere rimeligt end fralægge sig sit personlige ansvar for sin handling.
Hm.. så kriminelle har større ret til at vælge døden - fremfor ikke kriminelle. Interessant.
Derudover så illustrerer historien ganske smukt en af alle de årsager som gør at jeg er imod dødsstraf- nemlig at det ikke nødvendigvis er en straf men en udfrielse. Og i så fald er der ikke tale om at tage ansvaret for sine handlinger - men netop at løbe fra det.
Og det synes jeg altså er et problem i et samfund hvor man har valgt overordnet at tro på at straf er en god og rimelig løsning.
Den med "at vælge døden" er jo i det hele taget noget der roder rundt på begreberne. For jeg har da ofte set en holdning om at groft kriminelle skal bures inde, at de ville slippe for let ved et selvmord. Eller en dødsstraf.
Indirekte markerer det jo netop en forståelse for at døden kan være et gode, sammenlignet med noget værre.
Og hvis meningen med straf skal være "noget værre end døden", må det jo have visse konsekvenser for tanker om hvordan lidelse fremmes hos dømte. Noget af det værste kunne være hvad mange syge påtvinges når de (også) hellere vil dø.
Men så kalder hjælperne det for inhumant at give en lidende lov til at dø. Ligesom mange aktivister omkring dødsstraf.
Send en kommentar