Men. Han kunne ikke på nogen måde finde sig til rette som svært handicappet. Han ville dø. Mod sin kones vilje lod han sig skille. Fik sympati som medlem af en forening for frivillig dødshjælp, men ingen direkte hjælp. Lod sin kørestol rulle i Themsen, men sad fast i en mudderbanke. En ydmygelse at blive hevet op igen. En ven ville hjælpe ham med en dødelig dosis medicin på i et motelværelse, man skiftede mening i sidste øjeblik. James' historie fik stor omtale i de britiske aviser, men det gjorde det endnu mere urealistisk med en diskret hjælper. Mange havde forståelse for James og hans ønske, men derfra var der langt til at risikere op til 14 år i fængsel.
I 1980 mødte han Derek Humphry på en konference i Oxford. Derek havde i 1975 hjulpet sin kræftsyge kone, Jean, med at få fri fra sygdommens sidste hærgen. Med nød og næppe undgik han retsforfølgelse. Derek stiftede en organisation for dødshjælp, The Hemlock Society (nu Compassion & Choices), og konferencen var netop om dette emne.
Derek lyttede til James og hans indtrængende bøn om hjælp, men måtte sige nej. Han ville ikke risikere fængsel for at hjælpe en fremmed. Sådan en sag ville også være meget på tværs i forhold til hans arbejde for at legalisere en form for dødshjælp. Han henviste den skuffede James til at søge hjælp hos nærtstående, og de skiltes i forståelse. James spurgte senere andre, men fandt ingen hjælper. Ingen aktiv dødshjælp, hjælp til selvmord, eutanasi, eller hvad det nu kunne kaldes.
Nogle måneder efter deres møde læste Derek Humphry en tankevækkende nyhed i aviserne. Det var lykkedes for James Haig at gennemføre et selvmord. På en eller anden måde fik han tændt ild i en lænestol, og parkerede sin kørestol lige op ad flammerne. Han døde hvad der må have været en forfærdelig død. Fakta er at det var hans eneste udvej.
Han måtte hjælpe sig selv.
- Assisted-Suicide Blog:
Paralysed man asked for help to die, none did, so set fire to himself
0 comments:
Send en kommentar