Her er et sødt digt, skrevet af den 16-årige Nanna Svendsen en oktober-eftermiddag i 2007:
Jeg svæver på bølger af vinde,Ved sengetid læste Nanna højt for sin mor, som værdsatte det positive digt. Det var sådan Nannas liv skulle have været. Med lykke og lethed.
vinde der stryger over markens gyldne korn.
Solen farver himlen orange,
farver landskabet med tryghed og glæde.
Børnene smiler med deres yndige æblekinder,
deres øjne stråler af lykkelige minder.
Jeg svæver som en farvestrålende sommerfugl,
mens mit hjerte banker af en vidunderlig følelse.
Efter det smukke godnat trak Nanna sig tilbage til sit værelse. Samme nat tog hun nogle sløvende piller, og kvalte sig i et sjippetov. Det var en forfærdelig oplevelse for hendes mor at finde sin dejlige datter død næste morgen.
Sommerfuglen fløj.
Mindeside:
Nyere opslag
Opslag
11 comments:
Det er en forfærdelig historie. Det gør ondt. Det er naturstridigt at overleve sine børn. Hun må have det forfærdeligt, den mor. Og hun må have haft det forfærdeligt, det barn, den pige...
Men det er også en sand historie. Det er godt du fortæller den.
Tak
Ja, der findes mange stærke historier, hvor menneskets vinkel er nødvendigt for at prøve at forstå. At noget der på hver sin måde blev forfærdeligt for både mor og datter alligevel også indeholder noget smukt. Jeg håber at Nanna fandt ro med det hun valgte. Og at moderen finder ro med at datteren ikke orkede et alt for hårdt liv.
Anja, dine blogs fortæller jo en stærk historie hvor det nyttede at kæmpe :-) Wow.
Tak tosommerfugle:)
Fyens.dk: Tragedien om Nanna Svendsen:
Artiklen fortæller om at Nanna over en lang periode fik det dårligere, flere selvmordforsøg, cutting, indadvendthed og indlæggelse. Familien tog på grund af behovet for kontakt med familie og venner ikke imod kommunens forslag om døgninstitution. De henviser også til nogle ting i Nannas barndom som baggrund for at hun ville have svært ved at sige fra overfor et seksuelt overgreb eller stoffer. De fik ikke et ønske om heldagsskole igennem, og føler ikke at de fik den hjælp som de har krav på.
Fyns Amts Avis: Kommune til modangreb på TV 2:
Kommunen indklager TV2 for pressenævnet for en fremstilling der anklager den for at sylte sagen og ikke hjælpe.
... så også at Nannas grandkusine fortæller om at hun blev ret chokeret, men det værste var at hun først fik det at vide 3 måneder senere. Hendes forældre prøvede at holde det hemmeligt, og gjorde derved chokket meget større.
Nannas mor har lavet en hjemmeside om sin datter:
> Alle elsker Basse <3<3<3
Hun fortæller om sorg og savn, gengiver billeder og nogle ting som Nanna skrev, bl.a. på sin Arto-profil Sleep-Walker. Et par pluk:
Åh! Jeg dagdrømte tit om at de andre gad at snakke til mig! Når jeg forsøgte at snakke med dem, var det som om at min tunge snørede sig sammen &’ der kom aldrig noget specielt overbevisende ud.. Min mave summede som aggressive bier af bare usikkerhed! /:
Et digt to uger før hendes selvmord:
Smertens Rose!
- Min Følsomme sjæl hvor al smerte ligger i,
- er den rose som stadig blomstrer om vinteren.
- Dens kronblade er malet rødt af mit hjerteblod,
- fra mit hjertes ømmeste punkt, hvor du stak en djævelsk torn ind!
- Bladene er sorte af mine mørke tanker,
- og dens jord er fugtig af mine tårers uendelige falden!
En uge tidligere:
Selvmord er ingen løsning
Men hvad dælen skal man så gøre, hvis man ikke har et eneste lyspunkt i livet ?
Der er så meget smerte i Mig, som Kradser &’ knuser min syn på livet!
Trods den triste historie, gør det mig alligevel glad at læse at mor og datter fik en 'god' afsked. Jeg kan 100% sætte mig ind i pigens tankegang, da jeg har lidt af tilsvarende psykiske problemer. Jeg er også selv, som Nanna, blevet svigtet på det groveste af myndighederne.
Jeg håber at Nanna hviler i fred uanset hvor hun er henne, og så håber jeg at mor og datter en skønne dag bliver genforenet.
Den gode afsked er det bedste ved historien, ja, netop også i kraft af at det blev Nannas afsked fra livet.
Jeg håber også at hun "svæver på bølger af vinde", og bliver lidt genforenet med sin mor når en farvestrålende sommerfugl flagrer i solen :-)
Anna-Sofie, det glæder mig at du trods problemerne fandt en vej fremad i livet. Og alt for ofte er det jo netop ikke myndighederne der møder de behov der er når livet bliver svært og ikke til at overskue.
Det primære må blive det med at tage fat i sig selv, og finde balance med at tingene måske ikke er som de burde have været.
> Nanna ville ikke dø - hun ville leve
DR har en ny artikel om Nanna Svendsens død, hvor hendes mor Susanne Svendsen fortæller om datterens depressioner, og hvordan de piller hun fik gjorde hende mere aggressiv. Tre dage efter en markant større dosis antidepressiver skete selvmordet.
Især ved børn og unge er det en kendt bivirkning ved "lykkepiller" at de kan fremme impulsivitet, og give kraftigere udsving i følelser. Det øger risikoen for forsøg på selvmord.
I min søgen efter noget helt andet, faldt jeg over det her.. Nanna var min bedste veninde... Det var det værste jeg har oplevet at miste hende.. Men hvor barskt det end lyder, var det det eneste rigtige.. Hun havde det helt forfærdeligt..
Døden er ikke altid det værste. Jeg synes netop også at det så ud til at Nanna virkelig havde kæmpet for at få et liv til at fungere. Og så har jeg faktisk netop respekt for et valg om at dø, også selv om det jo ikke er til at gøre på en god måde.
Det er jo netop vigtigt at finde en balance mellem det store ønske om at hun havde fået et godt liv, og hvad der så ud til at være realistisk. Og når du, Sheila, kan se at din bedste veninde traf et rationelt valg den nat - så bekræfter det netop at der er tilfælde hvor det ikke skal være en pligt at holde fast i livet, også med de gode sider der også var.
Mange tak for meldingen, Sheila.
Send en kommentar