Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Respekt er et ord som jeg ofte bruger på denne blog. Søge at forstå andre mennesker, se hvor de er gode, og respektere det. Ingen grund til fokus på svage punkter.
Jeg ser meget sjældent TV, men blog indlægget Thomas Blachman II - ærligt talt hos Anja ligenu gav mig lyst til at studere fænomenet lidt, og dermed også et blik på X Factor. Det må jo siges at mange har dannet sig en holdning til Thomas Blachman, og hans fabuleren. Jeg vil slet ikke prøve at komme rundt her, blot konstatere at jeg synes at han gjorde det rigtig godt. Ingen øv-horn fra mig.
Mads Kastrup indførte i sit særdeles læseværdige Berlingske blog indlæg Blachman versus Bubber ordet "bubberficering", som en modsætning til hvad Blachman gjorde. Tegner en billede af en Bubber som altid mener at alle gør det fantastisk, også når det højst er middelmådigt. På den anden side ruskede Blachman i den mindste svaghed som han kunne få fat på. Bubber har beskyldt Blachman for at rive drømmene væk fra folk. Hvor er respekten?
Hvis drømmen om at være en sanger i særklasse er helt urealistisk vil jeg kalde det respektløst at lade vildfarelsen fortsætte. Også respektløst mod hvad det vil sige at være en god sanger. Pointen er at de pågældende godt vidste hvad de gik ind til, at det var virkelige talener der søgtes. Selvfølgelig var showet også underholdning, hvor der var brug for en "barsk" dommer, der kunne sole sig på øv-tævernes holdeplads. Men når det handler om at de gode skal være bedre, skal der netop ruskes i de svage punkter. Han jagtede Vocaloca netop fordi han syntes at de var skidegode. Gode nok til at de skulle, burde være bedre. Det er også respekt.
Jeg er i øvrigt selv mere end ualmindeligt umusikalsk, så jeg vil ikke foregive at kunne kloge mig om hvad der er god musiksmag eller ej. Men jeg vil påstå at jeg et stykke af vejen har øre for sangstemmer.
Semifinalisterne var i topklasse på ret forskellige måder. Alle 3 har stemmer hvor få sekunder var nok til at jeg kunne høre noget særligt. Jeg ville nu have foretrukket at høre dem a capella. Martin og Laura bruger stemmen som en del af et sceneshow som, når det kører bedst, er en solid succes. Respekt for det.
Heidi gjorde det hele med stemmen. Mest tydeligt uden et stort band bag sig, ved optagelsesprøven, hendes egen sang. Wow. Jeg forstår godt at Blachman ikke var spor barsk da han havde hørt den stemme folde sig ud. Særklasse. Jeg glæder mig til at høre mere.
Hun var den eneste af dem, jeg ville overveje at købe med hjem på cd. Ikke at de andre var dårlige, men de var temmelig mainstream ... synes jeg...
Til gengæld er jeg uenig med dig hvad angår Vocaloca. De var i mine ører middelmådige. Deres kvindelige vokalister blev ubarmhjertigt udstillet i deres stemmers spinkelhed, da Blachman fejlagtigt ville have dem til at være solister.
Det var de absolut ikke. De er sikkert dygtige korsangere, men dem er er dælen sparkeme mange af. Undertegnede for eksempel ;-)
Jeg har hørt mange meget, meget dygtige vokalgrupper - hvor sangerne hver især er gode nok til at de kan synge solo. Dem er der færre af.
Hvad angår Blachman er han i mine øjne lidt krukket. Jeg synes hans tirader var en anelse indstuderede, men jeg synes det var SÅ okay med en talentkonkurrence hvor der ikke bare sad en Etta Cameron og søbede rundt i "Du er sååå smuk og sååå dejlig og sååå dygtig - 5 stjerner fra mig!" uanset hvor spinkelt et talent, der blev udvist...
Hvad Vocaloca angår, så var mine ord mest et sammenkog af hvad Blachman smed dem ud med. Jeg synes også at det de viste var halv-kedelig men poleret mainstream. Men det er der jo også stemmer og marked i. De ville skulle oppe sig gevaldigt for at være spændende at høre på.
Ingelise var god til at synge (optrådte for en del år tilbage), og ville netop gerne synge i et kor med deltagere der også hver for sig kunne være solister. Hun blev "opdaget" af en god jazz-musiker som netop kunne høre noget særligt i hendes stemme, og rytmesans.
Jazz er hvad kompleksitet i sproget er. Jazz er så utroligt avanceret at jeg aldrig for nok. Det går ind i kroppen...hak hak hak...HELT ind.
Hent last.fm og skriv thomas blachman og lad musikken flyde. Eller tast Jan Garbarek fx. (Man skal downloade programmet men det er det værd - og jeg er ellers MEGET karig med downloads).
Tak for tippet ... men jeg må nok indrømme at jeg er så umusikalsk at musikkens "sprog" ikke går ind i mig. Alligevel: Hvis det "skal være" med instrumentalmusik, foretrækker jeg da normalt jazz.
Ingelise var på den anden side overmåde musikalsk, og netop meget til jazz, mest swing.
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Jeg er også Heidi-fan.
Hun var den eneste af dem, jeg ville overveje at købe med hjem på cd. Ikke at de andre var dårlige, men de var temmelig mainstream ... synes jeg...
Til gengæld er jeg uenig med dig hvad angår Vocaloca. De var i mine ører middelmådige. Deres kvindelige vokalister blev ubarmhjertigt udstillet i deres stemmers spinkelhed, da Blachman fejlagtigt ville have dem til at være solister.
Det var de absolut ikke. De er sikkert dygtige korsangere, men dem er er dælen sparkeme mange af. Undertegnede for eksempel ;-)
Jeg har hørt mange meget, meget dygtige vokalgrupper - hvor sangerne hver især er gode nok til at de kan synge solo. Dem er der færre af.
Hvad angår Blachman er han i mine øjne lidt krukket. Jeg synes hans tirader var en anelse indstuderede, men jeg synes det var SÅ okay med en talentkonkurrence hvor der ikke bare sad en Etta Cameron og søbede rundt i "Du er sååå smuk og sååå dejlig og sååå dygtig - 5 stjerner fra mig!" uanset hvor spinkelt et talent, der blev udvist...
Så accepterede jeg gerne Blachman.
Hvad Vocaloca angår, så var mine ord mest et sammenkog af hvad Blachman smed dem ud med. Jeg synes også at det de viste var halv-kedelig men poleret mainstream. Men det er der jo også stemmer og marked i. De ville skulle oppe sig gevaldigt for at være spændende at høre på.
Ingelise var god til at synge (optrådte for en del år tilbage), og ville netop gerne synge i et kor med deltagere der også hver for sig kunne være solister. Hun blev "opdaget" af en god jazz-musiker som netop kunne høre noget særligt i hendes stemme, og rytmesans.
Jazz er hvad kompleksitet i sproget er. Jazz er så utroligt avanceret at jeg aldrig for nok. Det går ind i kroppen...hak hak hak...HELT ind.
Hent last.fm og skriv thomas blachman og lad musikken flyde. Eller tast Jan Garbarek fx. (Man skal downloade programmet men det er det værd - og jeg er ellers MEGET karig med downloads).
Tak for tippet ... men jeg må nok indrømme at jeg er så umusikalsk at musikkens "sprog" ikke går ind i mig. Alligevel: Hvis det "skal være" med instrumentalmusik, foretrækker jeg da normalt jazz.
Ingelise var på den anden side overmåde musikalsk, og netop meget til jazz, mest swing.
Send en kommentar