Hvil i fred, Jakob Haugen-Kossmann

Efter at have været forsvundet næsten en måned blev den 18-årige Jakob Haugen-Kossmann jo fundet død i Københavns havn, ved Operaen. Politiet havde lagt et stort arbejde i eftersøgning og efterforskning af sagen, åbenbart uden at finde noget konkret. Nu hvor liget er fundet, uden tegn på vold, vil politiet lukke sagen. Med mindre resultatet af retskemiske undersøgelser giver nye spor, mener de ikke at der er grund til at fortsætte efterforskningen.

Konklusionen er at det er en ulykke eller måske selvmord. Det sidste er familien helt afvisende overfor, mener at de ville have vidst det hvis han rummede sådanne tanker, eller hvis han var deprimeret.

En omstændighed som har vakt undren er at Jakob var nøgen da hans lig blev fundet. Mange kan ikke få det til at passe med politiets konklusion, mener ikke at en druknet selv ville have taget tøjet af. Det forklares med at koldt vand kan udløse en fornemmelse af brænden på huden, som får druknende til at afklæde sig. Jeg tror mere på en endnu simplere forklaring.

Jeg har i mange år hørt det som et godt råd netop at tage tøjet af hvis der er brug for at redde sig ved at svømme. Tøjet varmer ikke det mindste, men hæmmer bevægeligheden alvorligt. Koster mange kræfter. Derfor er det ganske enkelt sund fornuft at tage tøjet af.

Så jeg synes netop at hans nøgenhed passer godt sammen med at det sikkert var en ulykke. Han havde været til fest og i byen, var sikkert ret udkørt, lidt fuld, og ville snart hjem. Hvad han lavede ved havnen er svært at gætte, men det lyder ganske tilforladeligt at han fik lyst til at gå lidt. Måske lidt eftertænksomhed med blikket ud over vandet. Plask. Ikke noget umiddelbar mulighed for at klatre op igen, men udsigt til en svømmetur. Af med tøjet. Kroppen blev hurtigt afkølet af det kolde vand, og han druknede. Et tragisk og dumt uheld.

Familien (og andre) er meget utilfredse med at politiet ikke ser fundet af liget som et nyt spor der kræver efterforskning, kræver sagen genoptaget. Indser ikke at historien hænger sammen. Uden at forstå præcis hvordan deres søn døde, er det svært for familien, et endnu tungere sorgarbejde. Men det hjælper ikke at holde på at det må være et mord. Ikke uden konkrete fakta. Det er ikke nok at have brug for en forklaring. Jo, de har brug for at forstå, men får ikke muligheden.

Politiet har allerede lagt et stort arbejde i efterforskningen. De må tage sagen op igen hvis der viser sig nye spor. Men de erkender at det ikke er sikkert at vi får alle svarene. Sådan er livet, også. Et mysterium.

Jeg håber der kommer ro omkring sagen, nu.

Hvil i fred, Jakob Haugen-Kossmann.