Forår. De første anemoner. - H.A. Brendekilde - 1889 (129 x 160 cm)
Uden nærmere analyse virker dette maleri som lidt af et pynteligt sofastykke. Det kan ses som både smukt og lidt overfladisk eller næsten kedeligt. På en strålende forårsdag går mor og barn en tur i skoven, i deres fine kjoler, og plukker hver deres buket af de første anemoner. Et sødt og hyggeligt billede uden den store dybde. Eller?
Maleriet "Forår. De første anemoner." blev malet af Hans Andersen Brendekilde i 1889, samme år som han malede sit store dystre socialrealistiske maleri "Udslidt". Jeg vil mene at begge malerier er sammensat med omhu og grundig omtanke omkring detaljer og deres mulige symbolske betydning. Datidens danske malerkunst var meget præget af symbolisme, selv om dette store oliemaleri dog også kunne ses som et guldaldermotiv.
Når jeg prøver at lave en fortolkning af billedets symboler lægger jeg først mærke til moderens sorte kjole. Sort ses ofte som sorgens farve, og H.A. Brendekilde må have valgt farven efter moden overvejelse. Måske er hun i sorg efter et dødsfald i familien. Det passer også til hendes lidt tunge og triste ansigtsudtryk. Det kunne tænkes at være hendes mor, den lille piges bedstemor, hvilket ville gøre billedet til et klassisk motiv med tre generationer, barn, voksen og gammel. Nu må de tage afsked med gamle mormor, blomsterne er måske til hendes grav.
Tanken om generationernes skifte kunne også passe fint sammen med forårsmotivet. Forrige års skov er visnet, med masser af visne blade på træerne. Døde blade. Men skovbunden pibler med hvad der snart bliver til dette års skov i fuldt flor. De friske grønne anemoner, og den friske lille pige. Livet går videre, også i skoven.
En mulig tolkning kunne også ses i de plukkede anemoner. Når blomster plukkes og sættes til pynt, visner de jo. Tilsvarende med mennesker, bortset fra at vi har en noget længere tidshorisont. Men livet er skrøbeligt, og forgår. Den lille pige får anskuelsesundervisning i livets gang. Også hun vil forhåbentlig nå at blive både voksen og gammel, og være med til at sikre en ny generation.
På samme måde som de visne blade formulder, og giver næring til anemonerne. Det kan næppe være tilfældigt at Brendekilde har malet den voksne kvinde som gående på stien af visne blade, og med samme farver i sin hat, mens den fremvoksende lille pige går blandt de livskraftige anemoner. De anemoner som kun har kort tid før skovens træer springer ud, og lukker for lyset. Også deres livsforløb er hastigt, og de må skynde sig for at nå at sætte blomst, og sætte frø til næste generation.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar