Jeg var ude at cykle en tur i dag, og ved Mølleåen fandt jeg et motiv som glimrende illustrerer centrale principper omkring liv. Det er egentlig helt forkert at tænke på sådan en rådnende træstub, der er ved at falde fra hinanden, som noget dødt. Den myldrer med liv. Masser af svampe, bakterier, orme, larver, mider, samt en masse andre insekter og mikroorganismer. En meget vigtig del af skovens liv.
Men egentlig er den møre træstub blot toppen af kransekagen. Skovbundens jord rummer enorme mængder af tilsvarende livsformer, som baserer sig på århundreders planter, som ikke længere er levende. Det vi kalder for skoven, er blot et grønt drys ovenpå skovbundens biomasse. Som illustreret af græsset i forgrunden.
Tilsvarende med enkelt-mennesker kontra menneskehedens og kulturernes udvikling gennem titusinder af år. Vi skal blot passe på ikke at ødelægge vor egen basis. Og passe på ikke at tro at vi er livets formål.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar