Logo sommerfugl

søndag den 19. januar 2014

Michael Ancher: Ung høstmand rider hjem

Ung høstmand rider hjem fra udmarken af Michael Ancher

Skagensmaleren Michael Ancher malede i 1915 dette kunstværk, med hastige strøg, lidt skitseagtigt. På den overfladiske plan er det et ukompliceret billede af landlivet. Den unge høstmand har lavet dagens hårde arbejde, og rider nu hjem fra udmarken. Den stolte rytter sidder højt og rank på sin hest, med den store le over skulderen. Solen går ned, og nu skal det gør godt at få noget aftensmad og søvn.

Billedet lægger i høj grad også op til en symbolistisk fortolkning og analyse. Manden med leen vækker klare associationer til en af de fire apokalyptiske ryttere, hvor han symboliserer døden. Mennesker dør når han høster dem med sin le, Som det lyder i Johannes' Åbenbaring kapitel 6:
Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.
Jeg kan ikke forestille mig andet end at Michael Peter Ancher også har haft disse dystre ord i tankerne, mens han svang penslerne. Måske var der lige druknet nogle fiskere i havet, i en efterårsstorm. Og døden rider hjem fra udmarken, efter at have svunget sin le. Solen går ned, når livets dag slutter. Dagens dont. Hvil i fred.


0 comments:

Logo sommerfugl