Det kan ses at det ikke er sjældent at nogle stiller "oraklet" Google et stort spørgsmål: Gør det ondt at dø? Da vi jo ikke kan få svar fra nogen som er død, kan det i princippet siges at vi ikke kan vide hvad svaret er. Men selv om vi kunne ville det blot være en anekdote uden bredere værdi. På trods af dette er jeg ikke bange for at stå ved min sikre overbevisning: Nej, det gør ikke ondt at dø.
Hermed forstår jeg selve det at dø, det øjeblik hvor vort liv slutter. Der sker det at sindets eksistens ophører, og dermed muligheden for at opleve noget. Det vil sige at selve muligheden for at det gjorde ondt ophører, så derfor kan det ikke lade sig gøre andet end at svaret er "nej". Ganske logisk.
På den anden side er jeg ikke i tvivl om at årsagen til at dø kan risikere at gøre ondt. Nogle gange meget ondt. Mange sygdomme, ulykker og forgiftninger kan skade kroppen på en måde, som medfører store smerter, der først ophører med døden. Her bliver den sidste del af livet præget af smerter og lidelser, og netop dette - eller bare risikoen - er noget som får mange til at ønske sig en hurtigere død, gennem selvmord eller aktiv dødshjælp, også selv om fysiske smerter ikke er den normale grund når aktiv dødshjælp bliver et behov. Det kan tilføjes at udbredte selvmordsmetoder ofte medfører stor risiko for at det bliver langsomt og smertefuldt.
Selv om lægerne normalt kan gøre meget for at håndtere og undgå at den sidste del af livet bliver noget smertefuldt, er deres muligheder begrænsede. Der er virkelig nogle som får en elendig livsafslutning, også uden at det behøver være fordi lægerne svigter. De kan jo blot ikke være forpligtede ud over deres evner. Og vi kan ikke løse alle problemer tilfredsstillende. Sådan er livet.
De såkaldte nærdødsoplevelser kunne være en fristende vej til at søge svaret på om det gør ondt at dø. Hvis der var svar at finde her, ville svaret være et klart nej, tværtimod fortælles der om så behagelige oplevelser, at det nærmest var ubehageligt når det dog ikke blev til at dø. Jeg må dog tilføje at disse beretninger absolut intet kan fortælle om oplevelsen af det at dø, vi taler jo om mennesker der netop ikke døde. Måske var de meget tæt på, således at de først blev reddet i allersidste øjeblik. Men når de ikke har prøvet at dø, har de logisk set ikke noget svar på spørgsmålet, også selv om de måske påstår at have det.
Nærdødsoplevelserne er noget som hjernen former og fortolker ud fra nogle mere vage og ubestemmlige indtryk, som bliver tolket ind i det enkelte menneskes egne forestillinger og religion. Netop religionerne søger jo også at forholde sig til hvad der sker omkring døden, hvor der udbredes et antal fantasifulde myter. Disse går jo mest på en mystisk og tom påstand om at sjælen på en eller anden måde fortsætter sin eksistens efter døden. Omkring selve døden, har jeg primært set den fortolket som en positiv oplevelse. At de måske ynder at true levende mennesker med en pinefuld eksistens efter døden, hvis de ikke overholder de normer som kirken prædiker, er jo så et helt andet spørgsmål.
Kort sagt er der mange vinkler som helt klart peger på at det ikke gør ondt at dø. Så må vi jo bare håbe at det ikke sker når det gør for ondt at leve. Selve døden skal du ikke være bange for. Talemåden om "den evige søvn" er på en måde ikke helt forkert, når det at dø mest kan lignes med det at falde i søvn. Og ikke så få dør netop mens de sover.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar