Forleden bragte Rokokoposten et næstekærligt fremstød for en bedre behandling af mennesker der overlever selvmordsforsøg. De har jo virkelig brug for professionel hjælp, for at kunne begå selvmord med en smertefri og sikker metode. Alt for mange forsøg på selvmord sker med ineffektive, smertefulde og langsomme metoder. Et vægtigt problem, når vi har idealer om gerne at ville hjælpe.
Sprogligt set er det dog lidt skævt, når Det Etiske Råd fremfører det som et krav om dødsstraf for selvmord. Objektivt set er det med henrettelse eller dødshjælp mest et spørgsmål om spin, og hvilken hensigt det sker med. Når den der skal dø oplever det som en velkommen hjælp, er det manipulation at kalde det en henrettelse. Netop denne begrebsforvirring har jeg dog set før fra Det Etiske Råd, men bortset fra det, er det da et fremskridt, når de indser at nogle virkelig har behov for aktiv dødshjælp.
Desværre er det blot det sædvanlige vrøvl fra rådet når de begrunder det med en svada om at det er samfundsnedbrydende og uetisk at tage sit eget liv. Dog vil jeg give Jacob Birkler ret i at det moralsk set kan være komplekst at acceptere at mennesker egenhændigt må bestemme over sit eget liv. Men så må rådet virkelig oppe sig, og lære at håndtere komplekse moralske problemstillinger.
Mon Det Etiske Råd kan forstå etisk tankegang? Der er dog tegn på håb.
RokokoPosten:
Til eventuelle humorforladte læsere må jeg hellere gøre opmærksom på at dette blog indlæg er forfattet i tråd med de redaktionelle principper for RokokoPosten. Og med Piet Hein vil jeg slutte:
Den, som kun
tar spøg for spøg
og alvor
kun alvorligt,
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt.
tar spøg for spøg
og alvor
kun alvorligt,
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar