RokokoPosten: Nej til aktiv dødshjælp

Fra RokokoPosten har jeg sakset en historie om "nej til aktiv dødshjælp", hvor debattens tankegange overføres fra mennesker til hunde.

Hundeetisk Råd: Nej til aktiv dødshjælp

“En hund er vel mere end blot et menneske?” Sådan lyder det fra rådets formand, terrieren Benni, der går ind for en komplet afskaffelse af aktiv dødshjælp til menneskets bedste ven.

Da Bennis mor, Bella, var 15 år gammel, ville hun ikke ud at gå tur mere. Hun lå blot i et hjørne af køkkenet, næsten helt blind og med store smerter i hofter og knæ. Til sidst besluttede Bellas ejere, Mogens og Birthe Pedersen, at benytte sig af aktiv dødshjælp fra den lokale dyrlæge. Han gav Bella en sprøjte, og kort efter sov hun stille ind.

“Det var en skandale,” fortæller den irske terrier Benni. Han er formand for Hundeetisk Råd og har længe harceleret mod aktiv dødshjælp for hunde. Ifølge Benni burde hans mor have fået en naturlig død frem for at blive slået ihjel, “nu hvor hun ikke længere gjorde nytte”.

Benni mener nemlig, at aktiv dødshjælp for hunde, som er blevet praktiseret stort set altid, har sendt dyrene og deres ejere ud på en glidebane.

En hund mere end et menneske
“Når en hund bliver syg, spørger den sig selv: ‘Ligger jeg nogen til last?’ På grund af muligheden for dødshjælp føler hunden sig presset til at dø, selvom den måske kunne have fået mange gode år endnu. Jeg ved godt, at blandt andet Belgien og Holland tillader aktiv dødshjælp for mennesker, men en hund er vel mere end blot et menneske?”

I resten af Hundeetisk Råd er man stort set enig med Benni og henviser til, at en dyrlæge afgiver et løfte om at redde hundeliv frem for at ende dem. Aktiv dødshjælp bringer dermed lægen i store etiske vanskeligheder, når vedkommende pludselig skal bryde dette løfte.

“Ethvert hundeliv er helligt og ukrænkeligt, og vi skal ikke stille os til doms over, hvilke hunde der fortjener at leve, og hvilke der fortjener at dø,” mener labradoren Kvik, der i fem år har behandlet sager om aktiv og passiv dødshjælp blandt større hunde.

Uhelbredelig sygdom
Kun kongepudlen Rocquefort, der hovedsageligt beskæftiger sig med spørgsmål om gensplejsning og dyresex, mener, at man godt kan fortsætte med at tilbyde hunde aktiv dødshjælp, da ethvert dyr har ret til at bestemme over sit eget liv og sin egen død.

“Men der skal selvfølgelig være tale om uhelbredelig sygdom og et udtalt ønske om at dø, der ikke skyldes ledsagende depression,” påpeger Rocquefort.

Der er foreløbig ikke udsigt til, at Den Danske Dyrlægeforening ændrer sin praksis, som den i øvrigt betegner som “aflivning”. Foreningen opfordrer dog ejere til at give deres hund et ekstra godt måltid dagen inden, den skal aflives, “for at give den en dejlig afslutning på livet”.

Som satirisk karikatur på mediernes nyhedsformidlig skal RokokoPosten selvfølgelig ikke taget alt for bogstaveligt eller seriøst, men det er dog værd at referere til hvordan Mette Frederiksen fik overbelastet sin humoristiske sans, da hun var nævnt i en "fake news" historie (om bekæmpelse af singlesamfundet). Hun synes ikke at det var sjovt, og påpegede at "det kan være svært at gennemskue politisk satire på nettet".

Det sjove ved RokokoPostens historie er på en måde at den eneste satirske vinkling er at den lægger debatten om aktiv dødshjælp i gabet på hunde, og gør dem til fortalere for at hundes liv er så helligt at de skal plages med store lidelser til sidst. Ligesom menneskers liv bliver. Selvfølgelig er "Hundeetisk råd" udstyret med samme usammenhængende argumentation som "Det etiske råd" bruger i deres manipulerende korstog mod at mennesker må få lov til at få hjælp til at dø en smule hurtigere. Og hvor de tilsyneladende mener det ganske seriøst, helt uden humor og menneskelighed. Ingen human død her.

Debatten omkring aktiv dødshjælp til mennesker sammenligner jo ofte med kæledyr og husdyr. Her er det ligefrem lovpligtigt at disse skal have en human behandling, og ikke leve i elendighed når de snart ikke kan mere. Ejeren kan og skal påtage sig at vurdere om hunde (eller andre dyr) har et godt og ønskværdigt liv.

Weeping Angel statue

Nu er det jo indlysende at den etiske norm må være forskellig for mennesker og dyr. F.eks. er det jo helt normalt at vi mennesker beslutter os for at slå dyr ihjel for at få noget at spise, hvis de ikke er nyttige længere, eller hvis de "bare" er i vejen. Sådan skulle det jo nødigt være omkring mennesker, der har mental kapacitet til at forstå sin situation, udsigterne for den sidste tid frem mod døden, og måske ligefrem ser en værdi i at påtage sig lidelser og elendighed. Det kan være konsekvensen hvis religiøse eller menneskelige forestillinger gør at døden aldrig må ses som noget ønskværdigt, noget hvor dødsprocessen kan forkortes til gavn for alle, især for den døende selv.

Sådan er vi mennesker jo så forskellige. Heldigvis. Der er jo så også mange som mener at der er risiko for at det kan blive for slemt den sidste tid. Som mener at livet endda kan blive bedre af at blive lidt kortere. Som ikke vil plage sig selv (eller deres omgivelser) med at den såkaldte naturlige død kan blive en langsommelig plage. Hvorfor skal mennesker, som selv har god grund til at ville dø, dog behandles på en måde som ville være dyrplageri for hunde og svin? Strengt taget ved vi jo ikke hvornår deres grænse er nået.

Er menneskets liv så meget mindre værd end en hunds?

Se også:

Aktiv dødshjælp til husdyr og kæledyr?

Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp

Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp

Hvad betyder "menneskelivets ukrænkelighed"?