When I am dead, my dearest,
Sing no sad songs for me;
Plant thou no roses at my head,
Nor shady cypress tree:
Be the green grass above me
With showers and dewdrops wet;
And if thou wilt, remember,
And if thou wilt, forget.
Sing no sad songs for me;
Plant thou no roses at my head,
Nor shady cypress tree:
Be the green grass above me
With showers and dewdrops wet;
And if thou wilt, remember,
And if thou wilt, forget.
I shall not see the shadows,
I shall not feel the rain;
I shall not hear the nightingale
Sing on, as if in pain:
And dreaming through the twilight
That doth not rise nor set,
Haply I may remember,
And haply may forget.
I shall not feel the rain;
I shall not hear the nightingale
Sing on, as if in pain:
And dreaming through the twilight
That doth not rise nor set,
Haply I may remember,
And haply may forget.
Christina Rossetti, 1862
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Da jeg så lå ved tandlægen her til morgen kom jeg til at tænke på digtet, som jeg havde lyttet til som noget af det sidste inden jeg faldt i søvn og jeg fik et fredfyldt billede for mit indre øje af bølgende grønt græs henover en grav. Og jeg henfaldt så meget i tanker om digtet, at behandlingen skete uden jeg lagde mærke til det. "Nu må du skylle", sagde den søde klinikdame pludselig.
Måske man skulle foreslå tandlæger at patienterne kan vælge at lytte til digteoplæsning mens de får behandling. På perfekt britisk engelsk især, for der er nu ikke noget sprog, der er så stor en nydelse at lytte til som det.
Tandlægestol og tanker om at ligge i graven er måske en kobling som mange tandlæger ville være tilbageholdende med at fremme gennem digte. Det kunne tænkes at have svært ved at distrahere kunder som allerede er bange for for situationen....
Lige pludseligt klinger det i hovedtelefonerne:
When I am dead, my dearest
:-D
Men jo, det kan helt afgjort være en fordel at bevidstheden får inspiration til at fokusere på noget andet. Her er digte er gode for kunder som kan værdsætte dem.
Da jeg fandt en YouTube udgave, var der mange at vælge igennem. Det var netop bevidst at jeg valgte den smukke og enkle oplæsning med Peggy Ashcroft, og ikke en opera-primadonna med voldsom klang.
Andre kunder i tandlægestolen skulle måske kunne vælge death metal, børskurser, royalt stof, eller hvad de nu ellers trives med :-)
Jo, det er måske lidt bizart kan jeg godt se. Døstemaet, men for tandlægen var det da perfekt. En patient, der var helt, helt afslappet. :-)
Dødsmetal derimod......
Men selvfølgelig.... frit valg til for kunderne til at vælge efter smag og behag.:-)
Det bizarre afhænger af øjnene der ser. Jeg synes jo også at det er en meget rimelig tankegang ....
Jeg kom bare til at se mulighederne for en TV sketch eller revynummer baseret på konstellationen.
Tandlægerne kunne måske opfordre folk selv til at tage noget godt afslapningsstof med, måske med mindre der forventes et større kommunikationsbehov.
Hvad jeg finder ret bizart er til gengæld tendensen til at gø meget højt op i detaljer fra kendtes liv!
Send en kommentar