Tilbage til naturen, Storm P. Museet
Denne akvarel malede Robert Storm Petersen i 1945, efter befrielsen. Samfundets orden skulle retableres, og produktionen øges. Og alligevel var budskabet fra Storm P. "Tilbage til naturen". Som så ofte er vagabonden hovedpersonen, og han vandrer frit og ubekymret ud i den grønne sommer. Bag ham en stor grå flok af fabriksarbejdere, som yder deres bidrag til samfundets økonomiske vækst.
Et par stykker af dem kikker i retning af enspænderen, den livsglade vagabond. Med et længselsfuldt eller måske forarget blik. Måske overvejer de om de har det bedre i flokken, hvor de har et forudsigeligt liv med økonomisk tryghed. Vagabonden har sit lasede tøj, og ingen sikkerhed for dagen i morgen. Men han kan gå sin egne veje, og er måske den som har størst indflydelse på sit liv og sin lykke. På sin livskvalitet, som dog ikke skal måles på fællesskabets værdinormer.
Hvilken trædemølle foretrækker du, sådan ved nærmere analyse?
Selvfølgelig romantiserer Storm P. vagabonden. Det kan også være et hårdt liv, især når efteråret og vinteren kommer. Mon han fortryder sit liv når døden nærmer sig? Mon han havde foretrukket det grå tøj? Mon det frie liv blot skulle have været en urealistisk drøm?
Fortolket i nutidens perspektiv er billedet ligeså aktuelt, bortset fra at den grå flok nu sidder i hver deres bil på motorvejen, på vej til det travle arbejde. Samme stærke konsensus om den "korrekte" måde at leve på. Troen på vækst som den store helligdom.
Billedet minder mig om en stribe fra Wullfmorgenthaler, med "Sætningen, der udgør den største trussel mod hele den vestlige civilisation". Den tilfredse med det enkle liv er samfundets største fjende?
Nyere opslag
Opslag
3 comments:
Næh du. Den må du længere ud på landet med :-)
Er i tvivl om du er imod selve "det at have et arbejde"? Det har vagabonden jo ikke, men i så fald er jeg meget uenig i, at der skulle være ret megen lykke på hans vej, altså set ud fra mine øjne. For mig er arbejdet noget af det bedste i tilværelsen. Jeg regner med at arbejde så længe jeg kan få lov. Mindst til 70 år. Jeg kan ikke forestille mig noget mere rædsomt end at have hele dagen blank i en uoverskuelig lang periode. Jeg har heldigvis aldrig været arbejdsløs og jeg kender ingen der har noget positivt at sige om det. Især ikke dem som har været det meget.
Jeg opfatter absolut ikke livet som en trædemølle. Forbrug af materielle goder er ikke det som optager mig og da jeg er gift med en fattig selvstændig og ikke selv tjener en masse (det gør man ikke i den humanitære verden) så har det heller aldrig været sådan oplagt at bruge fritiden på at forbruge. Men jeg gider heller ikke være hus- eller bilejer og bruge fritiden på at holde de dele. Men jeg vil arbejde!!! Og blev jeg arbejdsløs ville jeg lave endnu mere frivilligt arbejde end jeg allerede gør. Det er SÅ mange spændede ting man kan være med i. Så mange fællesskaber man kan blive en del af og så mange væsentlige "sager" man kan gå ind i.
Mine udfordringer er tiden..... ikke mht. at have travlt. Men hvad nu hvis, nuets og det aktuelles nærvær giver en højere værdi end nogen fremtid, som kun er mulig. Altså, måske lidt det omvendte af det mange kæmper med...... fordi jeg lever så meget i nuet, at det bliver ufornuftigt. Altså, jeg vælger det flygtige øjebliks intensitet, nogen gange på bekostning af det som burde have den længst mulige varighed. Men jeg bliver bedre og bedre til at være fornuftig på den gode måde, fordi jeg har lært at fornuft er et begreb der inkluderer både følelse og forstand. Men det simple liv, det er ikke noget for mig. Det ville kede mig helt enormt og jeg er også alt for upraktisk til det. Sådan et æggehoved som mig ville gå til i skoven i løbet af meget kort tid. Nu bor jeg så lige midt i en meget stor skov.... og jeg synes det er fedt at tage på primitiv ferie om sommeren derude.... med telt og cykel og bål og næsten ingen bagage og bo på skovens gratis shelter-pladser - uden stikkontakter og netadgang :-( men jeg følges altid med sådan nogen super-spejdere på de ture. For selskabets skyld og fordi de kan alt det der med trangia kogegrej og få ild i bålet og lappe cykler og den slags. Jeg kan dog godt selv slå et telt op :-)
Det komplicerede liv er mere interessant end det simple liv, synes jeg :-)
Trædemøllen er sådan set hvis det bliver træls, hvis livet bliver et pres i stedet for at have det godt.
Jeg er bestemt ikke imod det at have et arbejde, det er netop noget der indebærer chancen for et engageret og givende liv. Også udover det praktiske med at have en indkomst.
På den anden side mener jeg heller ikke at der er behov for et arbejde (lønnet eller frivilligt) for at kunne have det godt. Det afhænger af personen, og hvad der er "lyst" til.
Vagabondens liv kan være en hård trædemølle, ad støvede veje, hvis han ikke selv har muligheden for at vælge om det er det han gerne vil. Men han synes måske i stedet at det ville være en sur trædemølle med et "kedeligt" arbejde for at have penge til huslejen.
Jeg synes ikke at der er noget rædselsfuldt ved en blank dag i en længere periode, men så skal det jo være et valg og ikke noget nødtvungent. Arbejdsløshed har jeg ikke prøvet, men længere frivillig orlov uden "dårlig samvittighed".
Selvfølgelig er der brug for økonomi til at tingene kan hænge sammen, at have et sted til seng, computer, og et par andre ting. Skoven bliver for besværlig, med mindre det er et projekt at vise at det kan lade sig gøre at overleve derude.
Hvad jeg er imod er hvis livets indhold måles på en skala om evne til at kunne forbruge, jo mere, jo bedre. Og her er paradokset at det nærmest bliver gjort til en borgerpligt at forbruge, "for at holde hjulene igang". For at holde trædemøllen kørende. At "succes" måles på muligheden for materielle udfoldelser.
Når det at leve i nuet i sig selv giver følelsen at have det godt, er det derved udtryk for en fornuft at gøre det. Også selv om der findes andre som har en anden målestok for hvad de ser som fornuftigt. Men selvfølgelig er der risikoen for at forskellige ønsker til livet kommer i modstrid, og så holder noget "her-og-nu" måske ikke hvis det skal afvejes mod værdier med større vægt.
Det jeg mener med "det enkle liv" handler om det materielle, hvad der egentlig er behovene her. Og dermed at de vigtigere behov ligger på et andet plan, hvor det ikke er nogen målsætning at det skal være ukompliceret. Som jeg nogen gange siger det "Hvis det er nemt, er det kedeligt!" :-)
Hvis jeg "skal længere ud på landet" med det, lyder det som en opfordring til at følge vagabonden på hans vej derud! Det var i øvrigt ganske bevist at jeg fremhæver vagabondens paradoks, at forestillingen om det "frie" liv uden bindinger ofte lyder bedre i teorien end i praksis. Det kan være at andre ting er sjovere end at livet skal være så overskueligt at succes bliver at finde noget at spise, og et tilstrækkeligt rart sted at sove.
På den anden side - måske slipper vagabonden for eksistentielle kriser, når han kan finde lykken gennem et godt måltid!
Jeg skulle dog nok have det hvide snit for at virkeliggøre "Salige er de enfoldige" ...
Charlotte god livshistorie hvad syntes du så om billedet?
P.S. det var da irriterende
Send en kommentar