The Two Doctors and Death - Deux medecins et la mort
Honoré Daumier ~ 1865/69
Honoré Daumier ~ 1865/69
Den franske kunster Honoré Daumier kom i sin karriere i 1800-tallet i fængsel for en af sine karske karikaturer; det var risikabelt at gøre kongen sur. Ovenstående gengivelse af to læger og døden lægger også op til et "mindre venligt" syn på lægerne. To selvhøjtidelige og storsnudede læger holder diskussion med stor patos. De vender ryggen til, mens døden (manden med leen) i baggrunden tager sig af patienten. Gjorde lægerne deres bedste?
Jeg ser dog en dobbelthed i motivet. Datidens læger havde reelt meget begrænsede muligheder for at gøre noget godt for døende patienter og alvorlige sygdomme. Måske lægerne her har indset at de ikke kan gøre en skid, og at det bedste for patienten virkelig er at lade døden indtræde. Men hvis de pårørende ser at lægerne har "givet op", bliver det måske svært at få dem til at betale en stor regning. Derfor stort skuespil, således at de efterladte kan blive i en tro på at der virkelig blev gjort alt.
Nu om dage har lægerne meget større muligheder, og kan gøre en helt reel indsats overfor mange alvorlige sygdomme. Men dø skal vi jo alle, ofte nær læger som bestemt ikke vender ryggen til. Selv om der ingen mulighed er for at gavne patienten, er der stor risiko for at de gør alt hvad de kan finde på, så dødsprocessen trækkes i langdrag. Dette kan måske være en slags skuespil til ære for pårørende og andre, så de i deres angst for døden som det værste kan holde fast i at der da blev gjort alt.
Gennem lægeløftet aflægger lægerne ed på at de vil handle til patientens gavn. Efter et langtrukkent medicinsk/teknisk dødsleje bliver det nødvendige spørgsmål: Gjorde lægerne deres bedste?
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
De to læger ligner et uhyggeligt bekendtskab, to blodfede igler. Endnu mere skræmmende end skelletmanden bagved. Tror faktisk de er skyld i døden i det her tilfælde, sådan som de fremstilles. De har sikkert lavet salve af kogte hundehvalpe og krudtslam og lagt på den syges sår....
Blodsugere er netop hvad de er, og de er jo fra den tid hvor f.eks. kviksølv regnedes for en probat medicin. Hvis den syge blev endnu sygere, var det blot tegn på at selv denne stærke medicin ikke var effektiv nok. En alvorlig sygdom, og en alvorlig betaling til lægerne. Blodsugere.
Når der ikke var nogen nyttig behandling at få, var deres helt centrale produkt at sælge håb. En meget kostbar vare, som kan inspirere mange dødsangste mennesker (og pårørende) til at betale nærmest hvad som helst.
Formerne er blevet mere polerede siden dengang, men det er stadig enorme muligheder for indtægter ved at sælge håb til uhelbredeligt syge. Ofte med en meget høj pris, store bivirkninger, og en tvivlsom effekt med at trække livets værste fase lidt længere ud. Eller så stor belastning af kroppen at døden fremskyndes. Som dengang.
Kunsten at kunne vende ryggen til er såmænd ikke den værste.
Send en kommentar