Nat
Mørkets - kulden tid var inde - det var nat.
Der var vokset sorte roser op i solens have
- og jeg husker nu en gråd, en gråd, der græd,
bitterligt, som græd den mellem grave.
Nat kan komme fuld af sødme som et smil.
Nat kan kommer som et sagte sus af spæde vinger,
medens kaktusblomsters fine klokker blidt
over selve Himmeriges have ringer.
Nat kan komme som en smerte og et savn
og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje
standse tøvende og bedende og grå
i de sorte rosers væld omkring vort leje.
Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat.
Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne,
og om nogen si'r at ingen tårer græd
bitterligt - jeg tror det såre gerne.
For jeg ved kun. det var nat - var nat.
Nis Petersen - buste i Laven ved Silkeborg
Bag på stenen er hugget:
Det sker vel, at sangeren segner.
Det hænder, han glemmer sin ed.
Des klarere lyser mindet om den,
der usvigelig red.
Efter et blandet liv med bl.a. alkoholisme og vagabondering døde Nis Petersen af kræft i 1943 som højt skattet digter og forfatter, efter nogle år med sin sidste muse, Annalise. Jeg håber da ikke at det var to år for sent, når han nu hellere ville dø to år for tidligt.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar