Logo sommerfugl

mandag den 7. maj 2012

Aktiv dødshjælp med François Hollande som præsident?

François Hollande

Den nye franske præsident François Hollande har nu chancen for at indføre en reform som han markerede i sin valgkampagne. Spørgsmålet er så om det blot var sædvanlig politisk udstedelse af gode løfter, eller om han faktisk vil styrke menneskerettighederne:
... all adults in the advanced or terminal phase of an incurable illness, provoking unbearable physical or psychic suffering, and that can not be alleviated, can request, within precise and strict conditions, to receive medical assistance to end their life with dignity.
Nu mangler der blot hans underskrift:
François Hollande autograf

En smuk hensigt, som ligner vilkårene i Holland, Belgien, og Luxembourg. Her er der netop åbnet for at det er lovligt når den bedste hjælp til døende mennesker er at lade være med at trække tiden ud. Der er intet livsbekræftende ved ubærlige og uafhjælpelige lidelser.

ADMD - Nicolas Sarkozy - Doit-on vous mettre dans une telle position pour faire évoluer la vôtre sur l'euthanasie?

Den nu forhenværende præsident Nicolas Sarkozy markerede sig som hårdnakket modstander af sådanne menneskelige hensyn overfor døende. Det førte til at den franske forening for retten til en værdig død, ADMD, i en kampagne udstillede ham på dødslejet, med spørgsmålet "Doit-on vous mettre dans une telle position pour faire évoluer la vôtre sur l'euthanasie?", altså om den situation er hvad der skal til for at ændre hans syn på aktiv dødshjælp. Om han fortsat ville bekæmpe den ultimative frihed.

Den endnu mere højreorienterede Marine Le Pen fik selvfølgelig samme anledning til at tænke over hvordan hun ville foretrække at dø. Selv om dødslejet måske giver den bedste inspiration til disse overvejelser, er det en stor fordel ikke at vente til det er for sent.

ADMD - Marine Le Pen - Doit-on vous mettre dans une telle position pour faire évoluer la vôtre sur l'euthanasie?

Måske har denne kampagne bidraget til at François Hollande med en klar sejr nu er præsident for Frankrig. Håbet er lysegrønt i dette forår, omkring livets efterår og vinter, også selv om den nye præsident under valgkampen modererede sine klare principper under påvirkning af frygten for at støde mulige højreorienterede katolske vælgere fra sig.


0 comments:

Logo sommerfugl