Coda: Begravelses-Blues
Nej siger jeg
Nej
Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
Og hug ingenting ind i nogen sten
Slæb ikke blomster derhen med lad dem stå i jorden
Og sæt ingen duer eller ørne op
Og lad være med at plapre om at "hvile i fred"
det véd I jo ikke en kæft om alligevel -
Nej
Og lad ingen præster stå og messe over nogen fóret 500 kr.'s kiste
Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og sé sørgende ud
Og lad mig være fri for fallos'er og kors
Men begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen
Begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen -
Dan Turèll døde af kræft, den 15. oktober 1993, 15 år efter at han havde formuleret ovenstående testamente som digt. Han slap ikke for en traditionel begravelse, med sten og blomster på sin grav. Mon dog ikke nogen så sørgende ud ved begravelsen, og kom til at plapre noget om at "hvile i fred".
I det mindste sørgede hans kone Chili Turèll for at der blev plantet et lille æbletræ. Måske nåede han nogens læber igen. På hans gravsten ses det at fans efterlader fornødenheder som øl og cigaretter til Onkel Danny. Måske netop ting som var med at give en karma cowboy ondartet kræft i spiserøret, så hans liv kun blev 47 år. Men nutidens kampagner mod rygere slap han da heldigvis for.
Dan Turèll - 1946-1993
Spring ud i fred
Spring ud i fred
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Mon han var homoseksuel?
Dan Turèll homoseksuel? Nej, det tror jeg sgu ikke. Han var gift to gange, og ifølge en specialeafhandling af Søren Brink Olsen, Turèlls blues (pdf), havde han siden folkeskolen været forelsket i Kirsten Brand, som blev hans første kone. I det senere ægteskab med Inge Margrethe Svendsen (der skiftede navn til Chili Tùrell) blev han far til datteren Lotus.
Så hvis han var skabsbøsse, holdt han det ualmindeligt godt skjult. Og jeg kan virkelig ikke forstille mig at en meget ekstrovert mand som Dan Turèll, med sin glæde ved provokationer og pillen ved tabuer, ville være blevet i skabet. Tværtimod tror jeg at han ligefrem ville have nydt at hævde sin personlighed og måde at være på. Nej, selv om jeg ikke ved meget om ham, tror jeg ikke på at han var bøsse.
Hans sorte neglelak kunne måske ses som "lidt atypisk" for en mand, men det var snarere fordi han helt bevidst ville skille sig ud. For ham var konformitet selve det ondes rod, og han må have nydt opmærksomheden, og det at provokere. Han havde sin personlige stil.
Send en kommentar