Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang
det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
men jeg vil vide det er den sidste gang
så jeg vil vælge min rute, med omhu
jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader
og jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem
og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er
Og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede
og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne
jeg vil slentre langs med
måske Café Guldregn
og få en bitter og ikke andet
ud og videre
jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København
Jeg vil sige farvel til min by
det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
men jeg vil vide det er den sidste gang
så jeg vil vælge min rute, med omhu
jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader
med deres nedlagte butikker
og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne
af gulnede gardiner og fedtede gasapparater
og jeg vil rode i bogkasserneog jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem
og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er
Og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede
forblæste baggårde
og jeg vil høre dem råbe til og efter hinanden og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne
og kalde dem ind når maden er færdig
ud af vinduerne vil der hænge tørresnore
med familiens undertøj der vil blafre i vinden
og jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringenjeg vil slentre langs med
Saxogade, Oehlenschlägergade, Kingosgade
og jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene måske Café Guldregn
og få en bitter og ikke andet
ud og videre
jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København
Jeg vil sige farvel til min by
Og jeg vil gå videre fra Vesterbro
jeg vil gå ind over Hovedbanegården
jeg vil passere den i gråt lys
den vil skære i hjertet som den altid gør
dé sædvanlige sprittere vil sidde dèr og vente på ingenting
de unge blaffere vil stå der med deres rygsække
familier vil komme med kufferter og barnevogne for at
og blive overvældet
og ikke ville kunne gribe ind
og heller ikke have lyst
bare blive overvældet af alt dette liv
al denne mylder
fugtig i øjnene uden påviselig grund
og meget meget fjern
Når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre
ryste Hovedbanegården af mig som en hund ryster sin våde pels
eller som når man kommer ud af biografen fra en film
jeg vil tænde en cigaret og gå videre
og igen vil jeg bare stille mig op ad en plakatsøjle
og jeg vil vide at her et sted på disse sten
ligger hele mit liv og alle mine drømme
som så mange andres liv og drømme
Alting er så flygtigt og forbigående
som éns sidste slentretur i byen
jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
hele vejen ned vil jeg være ledsaget af alle mine venner
de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de
vi tager afsked med alting og hinanden
vi er ikke sentimentale
men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er
og vi går der i tavs samtale
og hen imod Nytorv er de væk igen
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
der er enkelt skygge mindre i gaden.
jeg vil gå ind over Hovedbanegården
jeg vil passere den i gråt lys
og den vil være lettere sløret
den vil som altid ligne en gammel tårestribet film den vil skære i hjertet som den altid gør
dé sædvanlige sprittere vil sidde dèr og vente på ingenting
de unge blaffere vil stå der med deres rygsække
og deres mælkekartoner
fortravlede og forjagede folk vil vente på deres forbindelserfamilier vil komme med kufferter og barnevogne for at
tage på week-end hos familien på landet
og jeg vil stille mig i et hjørneog blive overvældet
og ikke ville kunne gribe ind
og heller ikke have lyst
bare blive overvældet af alt dette liv
al denne mylder
fugtig i øjnene uden påviselig grund
og meget meget fjern
Når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre
ryste Hovedbanegården af mig som en hund ryster sin våde pels
eller som når man kommer ud af biografen fra en film
jeg vil tænde en cigaret og gå videre
ned ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen
hvor alle flakser rundt mellem busser og biografer og igen vil jeg bare stille mig op ad en plakatsøjle
og jeg vil vide at her et sted på disse sten
ligger hele mit liv og alle mine drømme
som så mange andres liv og drømme
Alting er så flygtigt og forbigående
som éns sidste slentretur i byen
jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
hele vejen ned vil jeg være ledsaget af alle mine venner
de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de
vi tager afsked med alting og hinanden
vi er ikke sentimentale
men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er
og vi går der i tavs samtale
og hen imod Nytorv er de væk igen
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
der er enkelt skygge mindre i gaden.
Dette hyldestdigt fra Dan Turèll til København og Vesterbro udkom første gang i 1977, som en del af digsamlingen Storby-Blues. Selv om det er bygget op omkring tanken om at det var sidste gang før han skulle dø, vidste han ikke at han blot havde 16 år tilbage at leve i. Omkring 1990 fik han konstateret kræft i struben, og efter tre mindre rare år i sundhedssystemet døde han i 1993.
Da han kun havde kort tid tilbage, indspillede han i 1992-1993 pladen Pas på pengene sammen med Halfdan E. Hans viden om sin snarlige død gav jo teksten en helt anden prægnans. Digte blev læst ved hans begravelse "i en æblehave", og har nærmest fået kult-status. Mon ikke Dan Turèll tog en sådan sidste tur gennem storbyen, og sagde farvel til sine favoritsteder, sine minder, og sit liv. Før der var en enkelt skygge mindre i gaden.
YouTube: Dan Turéll - Gennem Byen Sidste Gang
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar