Mit liv som indvandrer
Det var en mørk og kold novembermorgen
jeg kom til denne verden
lille frysende indvandrer i Norden
fordrevet fra mit tropiske hjemsted
med en middeltemperatur på
næsten 38 grader i skyggen
hvor jeg trygt kunne bade dag og nat
i mit lille lune to liters ocean
Mit tidligste liv
omfavnet af varme
blidt skvulpende velvære
en nynnende kvindestemme
viste sig senere at være min mors
og en klimprende strengeleg
som fik mig til at slå en kolbøtte i vandet
genkendte jeg senere som fars banjo
alt var her
og behøvedes ikke at forståes
Forestil jer chokket
da jeg med ét blev udstødt
af mit tropiske paradis
og forvist til en arktisk egn
måske var der 20 grader celcius
måske 21
på Rigshospitalets fødegang
men for mig var det hundekoldt
splitternøgen som jeg var
et iskoldt og knastørt helvede
og så de højtråbende stemmer
på et uforståeligt sprog
hvidklædte kæmper vendte bunden i vejret på mig
gav mig et dask i min arme mås
der kun kendte til varme skvulp mellem balderne
og da spædbørn i forvejen har svært ved
at se forskel på op og ned
blev jeg yderligere forvirret over
denne flok larmende galninge
der stod på hovedet
svingede armene i luften
viste tænder
Hjælp
tænkte jeg
Nu er det ude med mig
tænkte jeg
Jeg er havnet blandt de vilde
tænkte jeg
er det så mærkeligt at jeg skreg
og jo mere jeg skreg
jo højere råbte de
de sloges om mig
skrabede den sidste varme væde af mig
med knastørre klude
ren tortur
jeg skreg og skreg
Am - am - mam
jeg kunne ikke udtale
Amnesty International
men det havde heller ikke hjulpet
Amnesty eksisterede ikke dengang
den kolde og mørke novembermorgen
i krise og krak-året 1929
da jeg blev fordrevet til denne kolde verden
Men efterhånden blev jeg assimileret
lærte det ganske pudsige sprog
voksede op
slog mig ned
fik arbejde bil og familie
blev efterhånden som en af dem
drømte sågar på deres sprog
blev knyttet til dette sære land
omend ikke alt hvad her foregår
har min fuldeste tilslutning
men på længere udenlandsrejser
griber jeg ofte mig selv i at sende
lange tanker efter landet
som om det var det jeg kom fra
hvorfra min verden gik
mens minder om mit første hjem
min moderlige lagune
blev en fjern uvirkelig drøm
et blideligt skvulpende nynnende sagn
en sagte susen i sindets dybe konkylie
Nu har jeg nået den alder
hvor jeg kan tælle årene til
jeg endnu en gang skal forvises
til en anden verden
lære endnu et nyt sprog
studere nye skikke som
i forhold til alt hvad jeg kender
mulivis er et ikke-sprog
og visse ikke-skikke
hidtil har man kun fået meget vage
og inkonsekvente oplysninger
det lader til at man kan vente sig alt
for slet ikke at nævne intet
er der mon lige så koldt og støjende
som ved ankomsten til mit nuværende land
blir man også dér modtaget ved grænsen
af en flok hvidklædte hujende galninge
med benene i vejret
eller er der helvedes hedt og tyst
ingen til at modtage én
er man selv en ingen
som andre ingener ikke er der for at modtage
De eneste sikre forlydender vi har om stedet
går ud på at man i modsætning til
adskillige andre lande
har en højt udviklet og tolerant
indvandrer- og flygtningepolitik
det er yderst sjældent
nogen blir afvist ved grænsen.
Det var en mørk og kold novembermorgen
jeg kom til denne verden
lille frysende indvandrer i Norden
fordrevet fra mit tropiske hjemsted
med en middeltemperatur på
næsten 38 grader i skyggen
hvor jeg trygt kunne bade dag og nat
i mit lille lune to liters ocean
Mit tidligste liv
omfavnet af varme
blidt skvulpende velvære
en nynnende kvindestemme
viste sig senere at være min mors
og en klimprende strengeleg
som fik mig til at slå en kolbøtte i vandet
genkendte jeg senere som fars banjo
alt var her
og behøvedes ikke at forståes
Forestil jer chokket
da jeg med ét blev udstødt
af mit tropiske paradis
og forvist til en arktisk egn
måske var der 20 grader celcius
måske 21
på Rigshospitalets fødegang
men for mig var det hundekoldt
splitternøgen som jeg var
et iskoldt og knastørt helvede
og så de højtråbende stemmer
på et uforståeligt sprog
hvidklædte kæmper vendte bunden i vejret på mig
gav mig et dask i min arme mås
der kun kendte til varme skvulp mellem balderne
og da spædbørn i forvejen har svært ved
at se forskel på op og ned
blev jeg yderligere forvirret over
denne flok larmende galninge
der stod på hovedet
svingede armene i luften
viste tænder
Hjælp
tænkte jeg
Nu er det ude med mig
tænkte jeg
Jeg er havnet blandt de vilde
tænkte jeg
er det så mærkeligt at jeg skreg
og jo mere jeg skreg
jo højere råbte de
de sloges om mig
skrabede den sidste varme væde af mig
med knastørre klude
ren tortur
jeg skreg og skreg
Am - am - mam
jeg kunne ikke udtale
Amnesty International
men det havde heller ikke hjulpet
Amnesty eksisterede ikke dengang
den kolde og mørke novembermorgen
i krise og krak-året 1929
da jeg blev fordrevet til denne kolde verden
Men efterhånden blev jeg assimileret
lærte det ganske pudsige sprog
voksede op
slog mig ned
fik arbejde bil og familie
blev efterhånden som en af dem
drømte sågar på deres sprog
blev knyttet til dette sære land
omend ikke alt hvad her foregår
har min fuldeste tilslutning
men på længere udenlandsrejser
griber jeg ofte mig selv i at sende
lange tanker efter landet
som om det var det jeg kom fra
hvorfra min verden gik
mens minder om mit første hjem
min moderlige lagune
blev en fjern uvirkelig drøm
et blideligt skvulpende nynnende sagn
en sagte susen i sindets dybe konkylie
Nu har jeg nået den alder
hvor jeg kan tælle årene til
jeg endnu en gang skal forvises
til en anden verden
lære endnu et nyt sprog
studere nye skikke som
i forhold til alt hvad jeg kender
mulivis er et ikke-sprog
og visse ikke-skikke
hidtil har man kun fået meget vage
og inkonsekvente oplysninger
det lader til at man kan vente sig alt
for slet ikke at nævne intet
er der mon lige så koldt og støjende
som ved ankomsten til mit nuværende land
blir man også dér modtaget ved grænsen
af en flok hvidklædte hujende galninge
med benene i vejret
eller er der helvedes hedt og tyst
ingen til at modtage én
er man selv en ingen
som andre ingener ikke er der for at modtage
De eneste sikre forlydender vi har om stedet
går ud på at man i modsætning til
adskillige andre lande
har en højt udviklet og tolerant
indvandrer- og flygtningepolitik
det er yderst sjældent
nogen blir afvist ved grænsen.
Det kan næppe være tilfældigt at dette humoristiske prosadigt af Benny Andersen har mange ordbilleder, som egner sig til at tolke i sammenhæng med hvordan lille Danmark ofte har et "provinsielt forhold til udlændinge".
Men egentlig handler det mere om et menneskeliv fra fødsel til død. Hvordan vi bliver kastet ud i livet, og at det kan være svært at finde sig til rette. Og når det endelig er lykkedes, kommer døden. Så kommer mange til at tænke tanker over om og hvad der mon kunne være efter døden, i stedet for den prosaiske analyse om at den besværlige eksistens blot er slut. Endnu en brat grænseovergang.
På forfatterstemmer.dk ligger der en indspilning, hvor Benny Andersen lavede en oplæsning på Spoken Word Festival i Odense 2011.
Nyere opslag
Opslag
47 comments:
Hej, jeg har tænkt valgt Mit liv som indvandre af Benny Andersen til Eksamen i 9.Klasse, og vil derfor spørge dig hvad jeg kunne skrive i referattet? Handler det om en indvandre eller? Jeg forstår ikke teksten helt og vil spørge om du kunne hjælpe?
Hvad teksten handler om er vel et spørgsmål om hvordan du læser teksten. :-)
På det umiddelbare niveau er der jo masser af meget konkrete ordbilleder på at jeg-personen starter i sin mors livmoder, et trygt og lunt lille hav. En chokerende oplevelse at blive født, og komme over grænsen til en kold, larmende verden.
Temaet med indvandring og hvordan flygtninge behandles danner tilsvarende metaforer, der næppe er helt uden politiske bagtanker. Og jeg har da også set nogle som netop vælger at se digtet som en kommentar til den danske behandling af flygtninge og indvandrere.
Forløbet beskriver dog mest et menneskeliv fra før fødslen, til efter døden, og hvordan han tænker på om der også dér er galninge på den anden side af grænsen. Og med talrige referencer til hvordan det kan være svært at finde sig til rette i livet, at vi alle som indvandrere er fremmede der må prøve at finde ud af verden.
En selvbiografisk frodig monolog med underfundige perspektivskift. Den kunne også læses som en filosoferen over hvad det vil sige at være dansker; et tema som digteren har taget op mange andre gange.
Jeg kan ikke forestille mig at en ordenes mester som Benny Andersen kunne finde på at lade digtet nøjes med at handle om én ting.
Nej, jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal skrive i referatet. Jeg har ikke skolemæssigt været "udsat" for formel digtanalyse så jeg kender ikke processen godt nok til at have en idé om hvordan det ville være "godt" at gribe analysens trin an.
Det må vel også komme an på hvilken vinkling du vælger at fokusere på. Referatet må skulle danne fundament for din tolkning, og kunne derfor blive svært at lave før du har fundet din tolkning.
Og nu er du sikkert ligeså forvirret som før; forhåbentlig bare på en anden måde :-) Jeg er ikke lærer, og prøver heller ikke at lade som om!
haha, tjo det hjalp lidt :)
Jeg har valgt at tolke det på den måde, danskernes syn på indvandre og den danske behandling af indvandrere hvis du forstår? Jeg har nemlig også tænkt på at perspektivere til "Spørgsmål" af Ali Kazim hvis du kender den? Og Janteloven :)
Kunne det være en god ide at lave en personkarakteristik?
I referatet synes du jeg skulle skrive om personen i digtet eller?
Hvad er genren i digtet ifølge din mening?
Undskyld for de mange spørgsmål ^^"
Håber du vil/kan hjælpe mig :)
Den form for digtanalyse var ikke en del af undervisningen dengang jeg gik i skole, så jeg har altså ingen reel fornemmelse for hvad der forventes omkring opbygning og indhold af elementerne. Det ville kræve at jeg først brugte et stykke tid på at sætte mig ind i emnet, og det tror jeg at jeg springer over...
Når du tolker "Mit liv som indvandrer" i forhold til det samfundsmæssigt aktuelle omkring indvandring, lyder det da umiddelbart plausibelt at perspektivere til en sang, som Spørgsmål, hvor dette er hovedtema. Det må jo også give anledning til at opbygge argumenter for hvordan du forstår begreberne. Og netop det med en sammenhængende argumentation, hvor du kommer rundt om spørgsmålet, må være af stor betydning.
Så det må du jo hygge dig med :-)
Hejsa, jeg har valgt at skrive om sproget og vil spørge hvad du kunne sige om det? Og hvad kunne man sige ved at han bruger tænkte jeg 3 gange? :)
Sprogligt set kan det måske kaldes for talesprog. Knækprosa uden rim eller faste rytmer, men med mange sammenhængende ordbilleder som retoriske virkemidler.
Den med tre gentagelser - "tænker jeg" - kan også bruges som et oratorisk kneb, når det virkelig handler om at understrege noget centralt. Det ses ikke sjældent når store talere vil have publikum med sig.
"Tænker jeg" kan også ses lidt inddirekte, når spædbarnet jo ikke har noget talesprog, og det indre sprog behøver ikke nødvendigvis være udtrykt i de ord, som bevidstheden senere lærer sig at bruge til kommunikation. Når vi lærer ordene, er vi tilbøjelige til at glemme at de dybere tanker tænkes uden ord.
Kan du foreklare hvad oratorisk kneb og retoriske virkemidler betyder? :)
Oratorisk og retorisk har lignende betydninger, da oratorisk er om kunsten at holde en tale, som jo gerne må kunne kaldes for god talerkunst. Her kan tonefald, pauser og rytme have stor betydning.
Retorisk handler mere om det sproglige, altså omkring formfuldendt opbygning, indhold og stilistiske virkemidler. Gerne et veldisponeret budskab, og effektive ordbilleder.
En god taler skal mestre begge dele, altså både indhold og at kunne "få det ud over rampen", så tingene kan ikke skilles helt ad.
Hvorfor vil du sige det er talesprog?
Talesprog som en friere form, i modsætning til at følge de mange regler der gælder for "velformet" skriftsprog.
Hvad vil du sige er motivet og temaet i digtet
hvad betyder ordet "ingener"? som står til sidst i teksten
"Ingener" må blot være flertal af den"ingen" der bruges lige forinden, i en betydning i retning af et menneske som ikke er noget særligt.
Hej! Hvad jeg kan læse ud af digtet, lyder det som om Benny Andersen kommer fra udlandet. Allerede i første strofe, beskriver han, hvordan han kom fra en varmt land til Danmark. Men hvad jeg ved af, er Benny Andersen og sine forældre pære danske. Fortæller han om et andet fiktivt/andet menneske, som han bruger til at vise sit syn på udlændinge politikken i Danmark dengang? Eller er jeg helt forkert på den?
Selvbiografisk tror jeg bestemt ikke at digtet er ment, altså maler Benny Andersen sit sproglige billede set fra perspektivet af en fiktiv person. Som jeg har været inde på i tidligere kommentarer her, er der en dobbelthed som grundlag for to forskellige måder at forstå ordene.
For det første er det klart at det varme land ikke er en anden nation, men kvindens livmoder. Især anden strofe tydeliggør at det "lille lune to liters ocean" med "blidt skvulpende velvære" er "min mors". Men så blev jeg-figuren født. En dansker af fødsel, men ikke den store fan af sit fædreland.
For det andet gør sidste strofe det meget klart at "indvandrer- og flygtningepolitik" også har været i Benny Andersens tanker da han skrev sit underfundige digt. Her er det netop illustrativt hvordan han hentyder til at det i stigende grad (også efter digtets tilblivelsesår 1993) ikke just er sjældent at "nogen blir afvist ved grænsen".
Danmark har i høj grad strammet den, og lander i den diametrale modsætning til "andre lande har en højt udviklet og tolerant indvandrer- og flygtningepolitik".
Fra en lektørudtalelse om "Borger i smilets land" kan jeg citere:
Og især slås det fast, hvordan B.A.’s danskhed adskiller sig fra den danskhed, som højrefløjen og især Dansk Folkeparti påberåber sig. [...] Henrik Marstal dokumenterer gang på gang, at B.A. står for en åbnende og favnende danskhed, hvor indvandrerdebatten i stedet fremmer en udelukkende og afvisende holdning, der er i stærk modsætning til alt, hvad B.A. gennem årene har kæmpet for.
Tusinde tak for det hurtige svar! Lige et par enkelte spørgsmål. I digtet, hvordan beskriver B.A hvad det vil sige at være dansker? Hvad mener han om Danmark og danskerne, og hvordan kommer det til udtryk i denne tekst.
I sidste strofe skriver han vi har en lempelig udlændingepolitik. (Vi afvise få ved grænsen)
I dag har vi en meget stram udlændinge politik. Hvordan forholdte udlændingepolitikken sig i 1930´erne? Var den også stram dengang? Ved han ofte er ironisk i sine digte (Fx, borger i smilets land) Mener han at vi var tolerante/har en god udlændinge politik ironisk?
Kan man sige gennem dette digt, at han beskriver/hans budskab er: Vi har en alt for stram udlændinge politik
-Det svære ved at finde sig tilrette i Danmark, og når man endelig gør, er man gammel og dør snart.
-En beskrivelse af hvor svært det kan være at komme til Danmark fra et andet land
(Sig meget gerne hvis det er forkert, eller om der er andet du kan tilføje)
Igen tusinde tak for din hjælp.
Digtes billeder om at finde sig til rette som indvandrer ser jeg ikke som noget der specielt hentyder til Danmark, snarere en bredere livsfilosofisk pointe om det "besværlige" ved at blive menneske - hvor vi som en indvandrer er nødt til assimilere os i de voksnes verden. Og igen når vi forlader livet, og drager til det fiktive dødsrige. Selv om jeg jo ikke vil kalde digtet selvbiografisk, tror jeg at det rummer meget om Benny Andersens syn på livet - dog formet ud fra ham som dansker.
Sidste strofe tolker jeg ikke som at "vi" (Danmark) har en lempelig udlændigepolitik. Det rige som afviser få ved grænsen er dødsriget. Dø skal vi jo alle. Jeg vil tværtimod sige at han direkte henviser til problemer med den danske indvandringspolitik.
Det er jo skrevet i 1993, som er året hvor den konservative regering og statsminister Poul Schlüter måtte gå af efter en skarp kritik af hvordan justitsminister Erik Ninn-hansen havde håndteret tamilske flygtninge i årene 1987-88. Ved at beordre stop for familiesammenføringer af tamiler satte ministeriet sig ud over lovgivningen og flertallet i Folketinget. Poul Schlüter kom med sin herostratisk berømte gulvtæppetale, selv om det viste sig at der netop var "fejet noget ind under gulvtæppet". Tamilsagen var den store politiske skandale, og der var skarp kritik af det menneskesyn som førte til at regeringen administrerede i modstrid med humanistiske tanker om samfundets "pligt" til god behandling af flygtninge. Perspektivet var så også at antallet af tamiler var så lavt at det ikke kunne siges at være en egentlig belastning af det danske samfund, hverken kulturelt eller økonomisk. Der var også "uro" omkring flygtninge fra Bosnien og det gamle Jugoslavien.
Men disse betragtninger, som jeg forestiller mig at Benny Andersen gjorde sig, er ikke noget som dominerer digtet, men snarere en lille salut til slut, hvor digtet (i mine øjne) primært bruger begrebet "en indvandrer" som billede på hvordan det nyfødte barn bliver kastet ud i at måtte tilpasse sig et samfund som det starter uden forståelse af, og hvor det er svært at finde ud af de andres skikke. Det ville jo også være en alvorlig omvæltning for et menneske fra Danmark (eller et andet land) at komme til et land med meget anderledes kultur og skikke.
Så jeg vil mene at digtet (i indvandringsperspektiv) kan ses som en løftet pegefinger om at "vi" bør behandle vore indvandrere godt, på samme måde som det er indlysende at vi behandler indvandrere til livet (dvs. spædbørn) godt, og ideelt set hjælper dem så godt som muligt med at finde sig til rette.
Digtet er jo netop fra 1993, og jeg tror da bestemt at Benny Andersen "har holdninger" til hvordan den politiske stemning siden har "udviklet sig", og hvor det kan siges at det som dengang var en kæmpeskandale nu om dage ville være alt for lidt for et flertal i Folketinget, også ud over det kolonihavedanmark som Dansk Folkeparti står for.
Ironi er vel blot en naturlig del af et digterisk udtryk, og da bestemt også noget som Benny Andersen har betjent sig af. Men jeg mener jo så ikke at ironien i digtet her går på godheden (eller mangelen på samme) af danskens udlændingepolitik.
I slutningen af digtet taler B.A. om døden. Tror du, at B.A tror der er liv efter døden? På mig virker det som om, han ikke rigtig ved det. Var han et meget kristent menneske, eller mere en "kulturkristen" som mange af os danskere.
Det lader til at man kan vente sig alt
for slet ikke at nævne intet
Skriver han.
Jeg skal vælge en tekst/digt om emnet Danmark og danskerne. Kan man godt lægge digtet under dette emne? Det handler jo om det svære ved at blive voksen i Danmark, men i princippet taler han vel bare generelt om det. Det er jo ikke fordi det er specielt svært at blive voksen i Danmark eller hvad ? I digt taler han vel ikke specielt om os danskere?
"Da Cynthia døde, blev jeg vred, ikke på hende, men på den Gud, jeg ikke troede på. Hvis jeg havde troet på Gud, havde jeg stævnet ham".
Sådan sagde Benny Andersen da hans daværende kone Cynthia Rosalina de la Touche Andersen døde i julen 2001. Men selv om han altså ikke er troende, kunne han da også sige "Kristendommen, Biblen og ikke mindst Det Ny Testamente har haft meget afgørende betydning for min udvikling og selvforståelse", og citere Jesus for "Guds Rige er inden i jer".
Når nogen, som direkte frakender sig en kristen tro, alligevel "drister" sig til at gøre brug af tankegods som kristendommen føler ejerskab over, fører det hyppigt til påstande om at vedkommende altså er kristen. Også Albert Einstein blev efter hans udtrykte fascination over skaberværket, og brug af "Gud" som metafor her, taget til indtægt for at være kristen, også selv om han flere gange i meget konkrete ord afviste dette som regulær løgn.
Så jeg tolker Benny Andersens brug af religiøst inspirerede metaforer på samme måde. Betagethed af det storslåede skaberværk er ikke det samme som at tro på at der findes en skaber. Samme poetiske forhold til livets og universets under kan findes hos en aktuel tænker som Richard Dawkins. Også han kan værdsætte ting som musik og arkitektur med udspring i kristendommen. Bibelen har da bestemt mange gode myter, men blandet med en masse skrammel.
Et poetisk forhold til døden kan være svært at forlige med den mere faktuelle observation af at døden egentlig "bare" er ophør af væren. Af eksistens. Ud over hvad vi måtte have gjort af forskel i verden. Men han spinder en poetisk ende over de "meget vage og inkonsekvente oplysninger", som de mangfoldige myter om en eksistens efter døden (altså at vi ikke dør rigtigt) udgør. Her ser jeg så megen ironi at jeg ikke læser hans ord som en tro på at livet fortsætter efter den dag hvor dødsattesten kan skrives. Mere en poetisk refleksion over det storslåede ved livet, og hvordan mennesker forholder sig hertil.
Et nærmest komisk forsøg på at stemple Benny Andersen som nærmest kristen kan læses i kronikken "Benny Andersen - en kristen ateist". Hver en lille chance gribes for at sige at hans tanker nærmest er det samme som kristne tanker.
Og nej, jeg mener ikke at det er specielt svært at blive voksen i Danmark, sammenlignet med så mange andre lande. Danskere er, heller ikke her, noget specielt. Men det ses jo hyppigt at frihed fra en meget klar forventning til "hvad du skal blive til" (i høj grad også ikke-fagligt) gør det mere kompliceret at vælge en vej, og dermed fravælge en masse andre muligheder. Det vi kalder for opdragelse af børn kunne med ligeså stor ret kaldes for "afretning", hvor barnet igen og igen mødes med krav om at det er en nødvendighed at blive assimileret. Om at det er vigtigst at finde ud af "hvordan man gør", i vores kolonihave.
Da jeg ikke er lærer, har jeg ikke noget svar på om du kan lægge digtet under emnet Danmark og danskere. Eller måske "du kan hvad du vil", bare du kan argumentere for sagen.
Der hvor digtet presser rammen om det personlige livsløb, fra fødsel til død, egner en del af dets metaforer sig i "påfaldende" grad til at blive læst i perspektivet af debatten og politikken om indvandring - og dermed også det at tænke over hvad det vil sige at være dansker. Men det kunne vel også "virke" i fx Østrig, eller så mange andre lande, der er i brud med at den nationale identitet bygger på en fortid, hvor kun ganske få forlod sit fødeland, med forventning om at få lov til at udfolde et liv blandt mennesker med en anden kultur.
Tusinde tak for dine svar!
Hvad vil du mene budskabet er? Er det, at man skal huske at nyde livet? At vores udlændingepoltik er for hård, eller er der slet intet budskab?
Er der nogen symboler i teksten?
Budskab eller ej, kan det siges at jeg-stemmen kommer frem til at han "blev knyttet til dette sære land", og finder en nydelse ved livet, dog "omend ikke alt hvad her foregår / har min fuldeste tilslutning".
Et muligt budskab kan også ses i mødet mellem forskellige virkelighedsforståelser.
Den skrigende baby oplever en skræmmende og fjendtlig iskold verden, med klask, råben, "ren tortur", galninge der viste tænder - mens det må antages at de voksne var glade og kærlige overfor den lille ny. Hvilken forståelse af virkeligheden er den rigtige? Kan nogen af dem siges at være forkert? Når en baby skriger af al kraft, i sit pludseligt helt fremmede miljø, kan det vel ikke siges at være forkert med en ekstremt "sur smiley". Og selvfølgelig kan det heller ikke siges at være forkert med store smil (visen tænder), glæde og oprigtig velkomst fra de "larmende galninge".
Vi kan have forskellige forståelser af virkeligheden, uden det derfor er relevant at insistere på et svar på hvilken virkelighedsforståelse der er "sandheden", på bekostning af at den anden må være misforstået eller løgn. Behovet må være at have respekt for at andre ser virkeligheden på en anden måde end den som "jeg" oplever som den selvfølgeligt rigtige. På det banale plan kan det sammenlignes med spørgsmålet om Justin Bieber er fantastisk eller elendig. Virkeligheden er ikke noget som kan værdisættes entydigt.
Forskellige virkelighedsforståelser er jo så en pointe som i høj grad rammer lige i plet når det gælder indvandring, og mødet mellem forskellige skikke og kulturer - også med den danske andedam på den ene side. Forskelle skal ikke "løses" som spørgsmål om hvem der har ret, og hvem der skal tilpasse sig. Hvis nogen selv har lyst til en klud om hovedet, fred være med det. På den anden side skal det så heller ikke være en kulturrelativisme med "alt er lige godt".
Når kulturer blandes bliver der "noget til overs", som ikke behøver finde plads i fremtiden. Fx var mine yderst danske bedsteforældre meget afstandstagende overfor en fremmedartet ting som hvidløg. En ganske udmærket grønsag, som næppe mange nu om dage ser som noget "forkert". Til gengæld har brun sovs ikke længere samme status af nødvendighed for et godt måltid. Mere tunge spørgsmål kunne også tages frem her....
Benny Andersen havde (har) helt klart holdninger til udlændingepolitik, men jeg ser ikke digtet som politisk, mere som en underfundig opsang til danskerne om at udvise imødekommenhed og næstekærlighed. Både overfor babyer og andre "nye" i samfundet. Så jeg er da overbevist om at han ikke så med venlige øjne på de krumspring, som Schlüter-regeringen og Ninn-Hansen gjorde sig, for ikke at se familiens enhed som vigtigere end at holde "de brune" ude af landet.
Men med afsæt i 1993 ser jeg nu ikke digtet som kommentar til den aktuelle (og meget strammere) udlændingepolitik, mere med et hip til hvad der var sket dengang. Digtet handler slet ikke så meget om konkret indvandrig, som den ironisk formulerede titel kunne forlede til at tro. Men som pointeret tidligere, er jeg tilbøjelig til at have Benny Andersen "mistænkt" for at have hygget sig gevaldigt med symbolik og dobbelthed i mange af de sproglige billeder.
Hvad symboler angår, kunne jeg finde på at sige "i et godt digt er alt symboler", og dermed se svaret "ja" som en selvfølgelighed :-)
Benny Andersen kan omkring udlændingedebatten citeres for at han i høj grad oplever danskens nykker som blandt det der ikke har hans "fuldeste tilslutning", men at han tværtimod skammer sig over at være dansker. Fra en Politiken artikel "Benny Andersen overvejede selvmord" (2009) kan jeg gengive et afsnit, som jo så dog er skrevet længe efter tilblivelsen af digtet her.
Harme over danskere
På sine nu ældre dage kunne det se ud, som om han træder stadig kraftigere i karakter som person og ikke kun som digter. For få år siden markerede han sig i debatten om tonen i udlændingedebatten, og da konflikten omkring irakerne i Brorsons Kirke for nylig var på sit højeste, sagde han, at hans harme over den danske mentalitet nu efterhånden var blevet så stor, at han ikke ville have den sparet op længere. Nu ville han godt have den hævet.
Selv synes han nu ikke, det er et nyere fænomen, at han udtaler sig med kant i den offentlige debat.
»Allerede i 1985 skrev jeg jo om landets provinsielle forhold til udlændinge i digtet ’H.C. Andersens land’, fordi jeg skammede mig over mit land. Jeg skrev: »Danmark, gør vor skam til skamme, at vi kan forny dit ry«. Det digt viste sig jo at være holdbart helt op til i dag«.
Hvad er de enkelte symboler i teksten?
Billedsproget kan vel kaldes for symboler :-)
Kan du give mig nogle eksempler? :)
Tak på forhånd.
"en sagte susen i sindets dybe konkylie" er da ret malerisk.
Digte indeholder ofte masser af billedsprog, og ekstra-betydninger under ordenes overflade. Så det er bare at tage fat, i stedet for at prøve at få en fyr på Internet til at lave løsningen :-)
Hej jeg har nogle punkter om digtet jeg har svært ved at analysere
Metafor
Slang
Tid og rum
Det lyder som punkter fra en checkliste. Her har jeg, incl. tidligere svar, skrevet om en udlægning, som de nævnte nøgleord kan siges at ligge indenfor, men ikke på punktform med grydeklare "løsninger".
Hej
Digtet "Mit liv som indvandrer" er fyldt med metaforer, men kan man godt sige at digtet er en stor metafor?
Du kan sige snart hvad som helst, hvis du kan argumentere for sagen. Om digtet er "en stor metafor" giver kun mening i sammenhænge med spørgsmålet om hvad det skulle være en metafor for. Og jeg har jo tidligere givet min udlægning af hvad jeg ser som hovedstrømmen i digtet.
Er digtet episk og lyrisk, og hvorfor?
Lyrisk - episk digt
Denne PDF fil starter med en forklaring, før den redegør for episke og lyriske udtryksformer. Så der synes da både at være tydelige episke og lyriske træk.
I litteraturen er der to grundholdninger, nemlig den episke og den lyriske.
Den episke er fortællende, hvilket hænger sammen med, at epik kendes på, der
er en handling (udsagnsord/tid), som foregår i tid/sted og en fortæller.
Den lyriske er stemningspræget og følelsesbetonet, da lyrik netop udtrykker
følelser og stemninger, som blandt andet kan udtrykkes med tillægsord.
Fortælleren træder ikke altid tydeligt frem.
Kan du ikke komme med eksempler fra teksten
Fx strofe 2, vers (linie) 1 og 3.
Hvis du har brug for holde-i-hånden hjælp, er det ikke lige mig.
Hvordan vil man kunne perspektivere dette digt til digtet BARNDOM af Yahya Hassan?
Ved at gøre et stykke arbejde :-)
Jeg har ikke læst digtet af Yahya Hassan, så jeg har ingen planer om at løse opgaven for dig!
Hvordan vil du sætte digtet ind i emnet Danskhed?
I mine tidligere svar på kommentarer her, har jeg allerede gentagne gange været inde på hvordan digtet her kan siges at være en refleksion over hvordan danskhed for Benny Andersen er i kontrast til strømningerne om at ville et mere selvtilfreds og selvhøjtideligt Danmark.
Hvor vil du mene konflikten er i hans digt? Ment på den måde, at han bliver forhindret i noget han gerne vil opnå
Behøver der være en konflikt?
Et menneskeliv har da bestemt sine besværlige punkter, ikke mindst i starten hvor næste generation skal "afrettes" til hvordan vi nu plejer at gøre tingene. Der kan måske siges at ligge en modsætning mellem hvad det digteriske jeg gerne ville have haft, kontra hvordan verden er. Både omkring det med at måtte finde sig til rette, men også omkring de tydelige hip til indvandring og ønsker om lukkede grænser.
På den anden side kan det vel tænkes at der ved læsning af digtet, og dets metaforer, opstår en konflikt i sindet hos nogle læsere, uden at det er noget der direkte findes i digtet. En konflikt mellem humanisme og lukket selvtilstrækkelighed, uden at det udspringer af en tung moralisering i ordspindet.
hvordan vil du mene man kan perspektivere til "Barndommens gade" af Tove Ditlevsen?
"Barndommens gade" har jeg ikke læst, og jeg er bestemt ikke mester udi hvordan perspektiveringer mellem ganske forskellige kunstneriske værker gøres bedst.
Ved et hurtigt kik på Litteratursiden om bogen observerer jeg en parallel tematik med at famle efter at finde sig til rette i den "besværlige" verden vi nu har. På den anden side synes hovedpersonen Esters hårde barndom at være så meget mere skarpt udpenslet at jeg bestemt ikke er sikker på om denne parallelitet egentlig egner sig som grundlag.
Hvad kunne temaet og budskabet være?
Min udlægning, og spekulationer om hvad Benny Andersen ville med digtet, kan du læse i hvad der allerede er skrevet her, i stedet for blot at fyre et ureflekteret spørgsmål af.
Hej hvordan ville du lave et resume af digtet på forehånd tak
Det ved jeg ikke :-) Men når du har som opgave at lave et sådant, kunne det måske være til inspiration at læse hvad der allerede er skrevet her, omkring digtet, dets betydninger og historisk kontekst.
Send en kommentar