Logo sommerfugl

lørdag den 4. maj 2013

Døtre lod deres far dø af slangebid

Diamant klapperslange

Den 76-årige Richard Flora blev i slutningen af april bidt af en diamant klapperslange, foran sin datters hjem. Ellen Wilson hastede på hospitalet med sin far, da han fik symptomer som opkastninger, sveden og høj puls. Uden modgift ville han dø, men da lægerne bad om tilladelse til at behandle med modgift, blev svaret at de skulle lade være. Og han døde 11 timer efter biddet.

Det var ikke nogen nem beslutning, og Ellen kontaktede sine søstre først. Faderen havde fremskreden demens (Alzheimers sygdom), og kunne ikke svare for sig selv. En tilstand som han hadede. Ellen er sikker på hvad faderen selv ville have svaret, når valget var mellem at dø af et slangebid, og en langsom visnen og død af demens. Hellere få det overstået. Døden er ikke det værste.


Richard Flora må have lykkedes med noget i sin opdragelse af døtrene, når de kunne træffe en så fornuftig og kærlig beslutning. En værdig død, efter omstændighederne.

Mail Online:


2 comments:

Anonym sagde ...

Opkastninger, sveden og høj puls er ikke en "værdig død efter omstændighederne".

tosommerfugle sagde ...

Har du belæg for den løse påstand?

Det må antages at hospitalet, i samråd med døtrene, har gjort en rimelig indsats for at håndtere symptomerne, i den udstrækning de har været til gene for den døende mand. Det er sandsynligt at han kun har været bevidst i starten.

Hvad ville, efter omstændighederne have været bedre?

Hermed mener jeg noget som ville være realistisk, i modsætning til teoretiske idealer. Noget som havde givet den gamle demente mand en bedre vej mod døden, indenfor rammerne af lovgivning, medicin og værdighed.

Hvis du ikke har noget at byde på, er det fjollet at tage nej-hatten på. Så bliver den til en narre-hat!

Logo sommerfugl