Logo sommerfugl

søndag den 11. december 2011

Benny Andersen: Mæt af dage


MÆT AF DAGE

Det siges at den dejligste død
er at dø mæt af dage
og kunne se sig tilfreds tilbage
det er dog ikke nok for mig
på det punkt er jeg umættelig

Jeg vil dø af nætter med dig
lyse nætter
nordlyse nætter
tætte nætter
sprudlende nætter
for nu ikke at nævne hver morgenstund
hvor vi efter er Yin-Yang-natteblund
vågner op med et liftigt mund-til-mund

"Den lille død"
af blod og kød
af sjæl og skød
får ham med leen til at vige
så længe vi er umættelige.

Benny Andersen


2 comments:

Chalotte sagde ...

Smukt, livsbegærligt og menneskekærligt.
Kh.

tosommerfugle sagde ...

Livsbegæret sættes jo også i perspektiv af at digtet kom på en CD udgivet i anledning af hans 80-års fødselsdag.

Nej, dage mætter ikke - livet er at have appetit på livet :-)

Logo sommerfugl