1.
Gribe efter blanke ting
vil hvert et lille grådigt barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindus paradis.
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis.
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter
vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord:
"jeg lover dig"
Var vi vist i kærlighed
på mere ærlig vej.
Gribe efter blanke ting
vil hvert et lille grådigt barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindus paradis.
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis.
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusen stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri.
med vanens tusen stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter
vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord:
"jeg lover dig"
Var vi vist i kærlighed
på mere ærlig vej.
De ord vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alt er forbi.
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alt er forbi.
2.
Kærlighed og ægteskab
hvad kommer de hinanden ved?
Kedsomhedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst,
i gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle
fortrampede sti.
Du må ikke eje mig,
jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja
og ikke nej.
Kærlighed og ægteskab
hvad kommer de hinanden ved?
Kedsomhedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst,
i gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
med vanens tusen stramme bånd
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle
fortrampede sti.
Du må ikke eje mig,
jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja
og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka' li'
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka' li'
3.
Selv når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af
ærlighed og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Hvad hjalp de håndslag som I gav
for den der står ved mandens grav?
Et menneske er nul
mod den hellige jord.
Angst for vore fjender?
Ja, men mere angst for den
stormagt som vil hjælpe os
og kalder sig for ven.
Selv når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af
ærlighed og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Det gælder kærlighed og krig
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menneskenes ord.
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menneskenes ord.
Hvad hjalp de håndslag som I gav
for den der står ved mandens grav?
Et menneske er nul
mod den hellige jord.
Angst for vore fjender?
Ja, men mere angst for den
stormagt som vil hjælpe os
og kalder sig for ven.
Det gælder alle tiders krig,
at garantier kun er svig,
og ingen kan stole på staternes ord.
at garantier kun er svig,
og ingen kan stole på staternes ord.
4.
Møde hvad der venter os
og ingen ved hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår.
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det blir ved.
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred.
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd.
Når bare vi kæmper
for det, vi ka' li'
Den som holder sjælen rank,
kan aldrig blive træl.
Ingen kan regere det,
som vi bestemmer selv.
Møde hvad der venter os
og ingen ved hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår.
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det blir ved.
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd
Men man kan ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Men man kan ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd.
Når bare vi kæmper
for det, vi ka' li'
Den som holder sjælen rank,
kan aldrig blive træl.
Ingen kan regere det,
som vi bestemmer selv.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed blir aldrig forbi.
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed blir aldrig forbi.
Tekst: Poul Henningsen, 1940
Melodi: Kai Normann Andersen
Melodi: Kai Normann Andersen
Den kendte sang, som Poul Henningsen skrev til Liva Weel i revyen Dyveke, findes i flere udgaver, oftest uden alle de fire eksisterende vers. Danmark var i 1940 netop blevet erobret af tyskerne, og det tredie vers refererer ret konkret til besættelsen. Måske var det ligefrem skrevet i den at så kunne censuren gå ud over dette, i stedet for det mere underfundige sidste vers.
Titlen "Man binder os på mund og hånd" er typisk for PH et angreb på tidens stive og stramme moralske bånd, med kirkeligt prægede dogmer for hvordan "man" skulle leve, og hvordan kærligheden "passende" skulle udfolde sig. Set i forhold til dette var den tyske invasion i anden verdenskrig "kun" et overfladisk problem. Men borgerskabet kunne jo lade som om ironien ikke i høj grad var møntet på dem.
Her gengives hvad Poul Henningsen sagde i starten på den tidligere YouTube video:
Lige efter besættelsen i sommeren 1940, skrev jeg "Man binder os på mund og hånd" til Liva Weel i Dyveke, men på en tango af Kai Normann Andersen, og man plejer ellers ikke at bruge tangoer til fædrelandssange. Så forhånds-betænkelighederne var temmeligt store.
Der var nu også lidt lumskeri i det fra min side, kun det sidste vers var fædrelandssang, mens det første handlede om højst umoralsk kærlighed, og det mellemste som ikke er med på pladen, var et groft angreb på det hellige ægteskab.
Pæne folk var nødt til at høre disse grimme ting for at få fædrelandsverset med, som Liva sang bevæget og under dyb stilhed. Men det var nu dels en god måde at narre tyskerne på, så de ikke forbød sangen, og så var det også fra min side lidt for at drille borgerskabet. Jeg havde ikke lyst til bare at sige hvad folk gerne vil høre.
Jeg tror at Poul Henningsen ville få den yderst skarpe tone frem hvis han oplevede hvordan hans sang, fra forskellige politiske sider, bliver bundet i stramme bånd. Også som støtte for synspunkter som jeg tror at han ville afsky.
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Glæder mig dagligt over min helt blændfri PH5 lampe. Design med holdning-fedt:-) Kun prisen er horribel. Men da jeg fandt min i noget storskrald er jeg ikke til at skyde igennem:) Særligt ikke efter ovenstående "belysning".
Så tak for den.
Mvh Peter
Fritænkere som PH er altid akturelle. Han trækkes også frem i disse dage, har jeg bemærket, med en ironisk, skarp og klarsynet replik der passer elegant ind i den åndsfattige fattigdomsdebat:
Poul Henningsen:
Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning… Rigdom er øjensynlig kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden.
PH-lampen blev jo i høj grad designed med en holdning om at give god oplysning, uden at blænde med ensrettet hårdt lys.
Det er dog beklageligt (og i forhold til PH dybt ironisk) at den bestyres af et firma, som insisterer på at binde designet i særdeles stramme bånd. Den høje pris giver lavt salg, og derfor lav udbredelse. Når de derfor ikke tjener mange penge, "beskytter" deres luksus-marked ved at kæmpe hårdt mod at det glimrende design udbredes til andre producenter og prisgrupper.
Hvis Tim Berners-Lee, designeren af grundlaget for World Wide Web (den mest synlige del af Internet) havde haft samme snævre tankegang, er jeg overbevist om at det var blevet til et mindre firmas desperate forsøg på at tjene penge på en perifer teknologi. I stedet lavede åbenheden verden om, og gav forresten anledning til stor omsætning i mange forskellige retninger.
Jeg tror at PH havde værdsat Tim Berners-Lee, og hans syn på at sætte tanker fri. Hvordan mon han havde haft det med den ekstreme lukkethed omkring udbredelsen af PH lampen?
(At nye belysningskilder er på vej til at gøre den til en anakronisme, er så en anden sag).
Borgerskabets oplysning af indirekte veje, arbejdede Poul Henningsen for :-)
Ironien i at hans PH lampe netop kom til at stå som symbol på det velbjergede borgerskab (samt dog også klunsning/genbrug) kunne måske alligevel risikere at være for tyk for selv ham!
Pisk som motivationsfaktor er ganske rigtigt en dyb misforståelse i den uoplyste fattigdomsdebat. Den mest sandsynlige virkning er snarere at de piskede prøver at gemme sig - men det bliver ved at droppe ud af systemet, ned i endnu mere reel fattigdom.
Gulerod er ikke ret meget bedre. Folk bliver ikke mere produktive (på mere end det mekaniske niveau) gennem at skulle arbejde for at få en belønning. Som en illustrativ video om motivation kommer ind på, ser det tværtimod ud til at fokus på at målet er at få en belønning direkte sænker ydelsen.
Til gengæld er det meget fremmende med selvstændig udøvelse af noget som beherskes, og med et synligt formål om at forbedre verden. Det kræver respekt for menneskets evner, i stedet for dømmende holdninger om dovenskab og mindreværdighed.
Den illustrative video fik mig til at tænke på Jørn Clevin og gamle dages børne tv. Han arbejdede (heldigvis) i et lidt andet tempo, men var en rigtig god formidler af børnehistorier. Tror at tempoet i samfundet, får mange til at stå helt af. Det er jo godt at sætte tankerne fri, hvis det sker så alle kan være med. Men tiden er jo en vigtig faktor, og jeg tror vi befinder os lidt i en choktilstand sådan på det samfundsmæssige plan. WWW skal lige etablere sig som det fantastiske det jo er, men man kan let blive (for)blændet med den fart der er på. (Muligt jeg blander tingene lidt sammen her, men sådan går det oftest når jeg tænker frit:-)
Jørgen Clevin dyrkede også det med både at vise og fortælle, ja. Han havde dog mere fokus på at vise processen, hvor videoen her egentlig bare er en fyr som fyrer et lille foredrag af. Som illustration, og gentagelse af pointerne, er der lavet videosiden. Den tilføjer egentlig ikke andet end at fænge til at holde fokus i alle 10 minutter, og derfor forbedret chance for at der huskes. Det tilsyneladende tempo er dog kun fordi den tegnende hånd med, ellers er det bare en stille og roligt (!) voksende visuel side.
Ændringen i oplevet tempo ser jeg mere som udtryk for at vi får mange gange flere tilgængelige kanaler at vælge imellem. Dette udbud sætter spot på at konceptet med at ville "følge med" kun virker når der ikke er ret meget som vi kan følge med i.
Kunsten med WWW og Internet er at vælge fra, fordi der er så meget som vi kunne vælge til - og ikke have dårlig samvittighed over alt det vi vælger fra. For jeg mener at stress (og oplevet stor fart) kommer af det som "glider forbi", og ikke at det som vi kan bruge til noget.
Jeg tror dog at vi stadig er i en overgangsfase omkring at blive bedre til at fokusere væk fra de "tomme kalorier" som sprøjtes ud i nemt tilgængelige poser og flasker. Det er nødvendigt med fokus på hvad der er vigtigt for os selv, i stedet for at leve i vildfarelsen om at det er godt fordi det er populært.
Det er forresten en god ting at blande tingene sammen. Se bare hvad der er kommer ud af at rode PH's lamper og fritænkning sammen med fattigdom og en gammel sang.
Send en kommentar