Logo sommerfugl

torsdag den 15. december 2011

Under overfladen

Oleg Dou: Help
Oleg Dou: Help


Kl. 21.40

4 comments:

Charlotte sagde ...

Det var i en årrække svært for mig at forstå, når jeg stødte ind i fænomenet "what you see is not what you get". Jeg havde meget svært ved at kapere, at der nogen gange slet ingen sammenhæng er mellem det ydre signal og den indre tilstand. Faktisk ofte næsten tværtimod - altså, jo mere veloplagte og velholdte folk mødte op, jo værre var tilstanden bag facaden. Jeg har efterhånden lært, at sådan er det ofte. Den sidste bastion er facaden. Den sidste værdighed er i et præsentabelt ydre. Hængerøv og gummistøvler til en tur hen i Brugsen kan være tegn på mere indre harmoni end læbestift, høje hæle og håret sat....
Sådan er det også ofte i ekstremt fattige lande, at man er uforholdsmæssig pæn - ift. sin reelle armod. Det er meget forståeligt og handler vel meget om stolthed og rankhed, men det kan for tykhoveder som mig gøre forståelsen for hvor den anden befinder sig mentalt mere træg, for "du ser jo fantastisk ud!!!" Men man kan nu godt se det i øjnene - også på det her billede, at det hele ikke er som det skal være, trods den kontrollerede og pæne facade.
Sidst jeg så et virkeligt strålende smil, der stod malet i hele ansigtet på den pågældende, blev jeg helt ramt af, at det var sørme længe siden jeg sidst havde set en person smile så uforbeholdent. Det var faktisk lidt foruroligende..... altså, hvor sjældent man møder den slags smil.
Kh.

16. december 2011 kl. 00.13
tosommerfugle sagde ...

Den der skammer sig over sig selv gør ofte meget for at skjule sig, både overfor andre, men også overfor sig selv. Det mest overskuelige middel hertil er jo netop at have stor kontrol over sit ydre, sin målestok for hvordan det går. For det ville være for pinligt at udstille det der hænger.

Jo, med tid til at lægge mærke til det, kan det indre skinne ud af øjnene, eller høres i en presset stemme. Men her kan spørgsmålet være om vedkommende måske har det bedre ved at få lov til at spille sit skuespil, ikke blive "afsløret". Eller måske ventes der blot på at en eller anden udviser interesse, tager kontakt?

Dem som egentlig går og har det fint, er ikke dem som "flasher" et stort smil. Det lille smil er mere sigende, det er svært at forfalske fordi det hænger sammen med et afslappet ansigt.

Den der "viser tænder", er snarere på vagt. Det er pudsigt at mennesket er det eneste dyr hvor dette signal ikke er entydigt :-)

16. december 2011 kl. 01.01
Charlotte sagde ...

God morgen,
Det er faktisk meget kontant der hvor "hullerne" er, at man kommer under overfladen. Øjnene og munden afslører sindets tilstand, f.eks.
Og det er rigtigt, at den der bærer masken selvfølgelig ikke altid ønsker at der skal ses bag den, men som oftes tror jeg der er et ønske om interesse og kontakt, fordi sådan en maske er tungere at bære en den tungeste rustning, og det vil være en lindring at tage den af. Jeg tror tit, den er på for omverdenens skyld. For at skåne de andre. Og "de andre" er taknemmelige og overser øjenens og stemmens bøn, fordi det er da "krævende" at rumme et andets menneskes sorg, angst og ulykkelighed, men det bryder isolationen, der går begge veje, og manglende isolation giver "varmeudslip" :-) en varme der luner både den der trænger hjælpen og den der yder hjælpen.
God dag....

16. december 2011 kl. 09.09
tosommerfugle sagde ...

Ønsket om at blive gennemskuet er helt reelt, apropos billedet, men det skal meget gerne være nogen som den maskepansrede har tillid til. De kunne jo tænkes at have erfaring for at hvis der er en synlig sprække, kommer der nogen og stikker en kniv ind.

En del kriseselvmord (eller forsøg herpå) sker i den altruistiske antagelse at det er bedre for de andre om den "defekte" forsvinder fra verden. Det er jo så den ultimative måde at "skåne" de andre på, selv om det meget hellere ville have chancen for at hjælpe.

På den anden side bliver forsøg på selvmord alt, alt for ofte set som en enkeltstående episode, der er overstået når lægerne har fået kroppens fysiologi i balance igen. Selv her er "de andre" dybt taknemmelige for ikke at blive afkrævet at rumme den lidendes smerte. Måske skælder de lidt ud over "det pjat", og stikker dermed endnu en kniv ind.

Det er jo også gensidigt ubehageligt at forholde sig til at en meget stor del af problemet netop er i relationen (eller hullerne i samme) mellem de mennesker som går op og ned ad hinanden til daglig. Blip båt.

Og hvem i netværket er det så lige der har overskud til at at suspendere den gensidige maskerade?

Heldigvis er svaret da ikke altid "ingen". Når der er tid til at mødes, er det jo netop gensidigt lunende.

Og god aften! :-)

16. december 2011 kl. 19.26

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl