Den fynske kunstner Hans Andersen Brendekilde malede i 1887, som en del af "Det moderne gennembrud", dette oliemaleri. Umiddelbart set kunne det ligne et naturalistisk billede af nogle trætte landarbejdere, under deres arbejde i marken. En lidt trist dag, og stemning. Maleriets titel "Fortrykt" fortæller dog at der er meget mere på spil. Der kan ikke være tvivl om at Brendekilde valgte den korte fyndige titel med stor omhu. Ordet fortrykt bruges ikke på samme måde i nutiden, men betød undertrykt eller underkuet, med bibetydninger omkring at være forpint af fattigdom og usle vilkår. Sociale tabere, på bunden af samfundet.
Personerne må være tre generationer. En ung mor, med en lille pige, og hendes forældre. De er igang med at sanke korn på marken, der tilhører den store gård til venstre. Efter høsten finkæmmede de fattige markerne, for på den måde at skaffe sig en smule korn. Pigen og hendes far holder en lille pause, mens hendes mor arbejder videre, samtidig med at hun er fuldt opmærksom på hvad der sker. Det ligner en meget alvorlig samtale, hvor den lidt krumryggede far kikker lidt væk med bekymret mine. Den unge mor står rank, men med tungt ansigt og hovede. Ligesom himlen. Pigen til venstre i baggrunden følger også situationen, måske er det en lillesøster. Uden at være symbolisme, lægger genrebilledet alligevel op til analyse og fortolkning af detaljerne.
Pigen har finere tøj end sine forældre, hun er sikkert tjenestepige i byen. Der må have været en tvingende grund til at opsøge hendes fattige forældre på landet. Det med at rejse "for sjov" var kun for de velstående, i datidens Danmark. Jeg synes at hele billede lægger op til at hun er enlig mor, et barn udenfor ægteskabet var en meget alvorlig forseelse mod tidens hårde moralske normer. Forført af en mand som svigtede hende. Og hun straffes, måske er hun blevet fyret fra sin plads i huset. Med et lille barn bliver det svært at finde en ny plads. Eller en ægtemand.
Nu er hun fortrykt, underkuet, ligesom sine forældre. Hun står og kikker ud over hendes skæbne, den flade mark med fattigt knokkelarbejde.
Året før havde Erik Henningsen malet et meget hårdere socialrealistisk værk, "Summum jus, summa injuria - Barnemordet", der tager fat i samme problematik, og viser hvordan mange unge mødre måtte redde deres nyfødte børn ved at dræbe dem. Også Frants Henningsen viste social indignation gennem billedet "Forladt, dog ej af venner i nøden". Fortrykt kan ses som "optakt" til Brendekildes store socialrealistiske værk "Udslidt" fra 1889. Ligheden i titel er slående, selv om fattigdommen her behandles fra en anden vinkel.
Industrialiseringen og urbaniseringen medførte store ændringer i samfundet, hvor landsbyerne ikke længere kunne være socialt sikkerhedsnet. Alt for mange faldt igennem de store masker.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar