Søren Ulrik Thomsen: Hvert år på den dato

Hvert år på den dato
der tilfældigvis blev din fødselsdag
tager vi toget til Århus
for at besøge din grav
som nu engang er det sted her i verden
hvor du ikke er.
På turen op gennem byen køber vi blomster
og taler som på enhver anden dag
indtil vi står foran stenen.
Og på vej tilbage regner det altid.
Eftersom intet af dette giver mening
og alligevel finder sted
må det være af største betydning.

Søren Ulrik Thomsen (2011)

fra digtsamlingen Rystet Spejl

Søren Ulrik Thomsen fortæller selv i et interview i Information om sine tanker bag digtet Hvert år på den dato, og det absurde ved at besøge dødes grave:

»Der er ting, vi kan forklare rationelt. Det er for eksempel klart, at vi låser vores cykler inde om natten, for ellers bliver de stjålet. Det er ikke en handling, som har særlig stor betydning for os, den har bare en god forklaring.

Men hvorfor gør de, som de gør i digtet? Det giver jo ingen mening. Afdøde havde fødselsdag på en tilfældig dato, så hvorfor kommer de efterladte på netop denne dag? Hvorfor overhovedet rejse tværs over landet for at møde op ved graven? Vedkommende er der jo slet ikke. Ud fra en rationel betragtning er det en meningsløs handling. Så når de alligevel gør det, må det jo altså være, fordi det er en handling af stor betydning.«

Se også:

Dan Turèll: Begrav mig i en æblehave

Simon Grotrian: Kirkegården uden mig

Ludvig Bødtcher - Ved et Tab

Græd ikke ved min grav