Logo sommerfugl

tirsdag den 5. april 2011

Når de fattige sanker smuler

De fattige sanker korn, maleri fra 1857 af Jean-François Millet

Den franske kunstner Jean-François Millet malede i 1857 det naturalistiske billede "Des glaneuses" (The Gleaners), som en venlig fremstilling af den sociale rangstiges bund. Fattige landarbejder-kvinder, der efter høsten arbejder hårdt med at sanke korn på hvedemarken. Den solbeskinnede baggrund rummer høstens rigdomme, under bevogtning. Ingen adgang for de fattige. Denne påmindelse generede det overklassen at se. Maleriets kvalitet førte til at det har fået status af ikon, altså et motiv der umiddelbart genkendes i mange afledte udgaver.

Den kinesiske karikatur-tegner Chen Xiu Fen står bag en moderne udgave, der går meget, meget tæt på originalen. Scenen er rykket ind i storbyen, hvor de fattige knokler med at samle flasker, smuler fra de mere velbjergede bag de lukkede vinduer. Nye tider, samme skikke.

De fattige sanker flasker, moderne karikatur-tegning af Chen Xiu Fen


0 comments:

Logo sommerfugl