Den 90-årige Olwen Doris Green fra North Walsham i det østlige England måtte konstatere at hun var ved at blive dement, og følte sig især ramt når hun ikke længere kunne huske sin afdøde mands navn. Hendes fremtidsudsigter var at blive mere og mere plaget af demens, mens hendes sind faldt fra hinanden. Som medlem af en forening for værdig død (Dignity in Dying) havde hun gjort sig sit livssyn helt klart, og hun besluttede sig for at hendes liv havde varet længe nok.
Hun var "heldig" nok til at have nogle stærke smertestillende piller liggende, og to dage efter sin ikke-fejrede 90-års fødselsdag skyllede hun dem ned med spiritus. Megan Green, hendes datter, opdagede hvad der skete på badeværelset, og ville ikke lade sin mor dø alene. De fulgtes ind i soveværelset, hvor Olwen skyllede nogle flere piller ned. Efter 4-5 minutter døde hun en rolig død, den 6. marts 2010. Datteren fulgte deres aftale om ikke at gribe ind.
Megan ville da ønske at hendes mor kunne have levet videre, men uden at blive nedbrudt af demens. Bagefter kunne datteren se at moderen var blevet gladere da hun havde truffet den store beslutning. Olwen så det som sin ret at beslutte sig for at dø, og det var Megan med på.
En fra hjemmesygeplejen gik til politiet, og Megan Green blev arresteret, under mistanke for mord. De næste 11 måneder vidste datteren ikke om hun var købt eller solgt. Langt om længe kom der en afgørelse om at dødfaldet var selvmord, og at Megan ikke ville blive retsforfulgt for "hjælp til selvmord".
Den britiske lovgivning har en meget streng paragraf omkring selvmord, der gør det til en alvorlig forbrydelse at støtte en beslutning om selvmord. Ordene "aid and abet" kan i denne sammenhænge nærmest oversættes til danske begreber som meddelagtighed eller tilskyndelse. Ud fra et meget koldt paragrafrytteri risikerede Megan Green op til 14 år i fængsel, simpelthen fordi hun var vidende om hendes mors selvmord, uden at søge at påtvinge hende at fortsætte en biologisk eksistens.
Jeg vil kalde det for chikane fra anklagemyndighedens side, når det skulle tage næsten et år at konstatere at der ikke var nogen reel sag. Der var intet som pegede på andet end selvmord, og tiden gik ikke med undersøgelser af bevismateriale. Ud fra den arkaiske lovgivning er det forståeligt at politiet efterforskede sagen, men det burde have været overstået på ganske få arbejdstimer, efter obduktionen.
Et aspekt af sagen er at loven giver den øverste anklagemyndighed mulighed for at beslutte sig for om sager med "hjælp til selvmord" skal retsforfølges eller ej. Det er de i praksis sjældent blevet, og efter en retssag er der blevet offentliggjort principper for hvornår loven ikke håndhæves. Intet i den aktuelle sag pegede på at en dommer skulle vurdere sagen i forhold til lovens bogstav, og være nødt til en kendelse med "skyldig".
Megan Green kunne have været fej, og overladt sin mor til at dø helt alene. Hun valgte at tage risikoen, ellers havde hun jo svigtet sin elskede mor.
- The EXIT euthanasia blog:
Were you (not) thinking of committing a crime? - Daily Mail:
Daughter arrested for 'assisted suicide' after mother kills self - Norwich Advertiser:
Coroner rules 90-year-old Norfolk woman’s death was suicide
Sagen minder mig forresten meget om hvad der skete da jeg i 2006 gav min kæreste sin frihed til et selvmord, bortset fra at jeg kom for en dommer. Det lykkedes dog domstolen at finde en undskyldning for at mene at sagen ikke var tilstrækkeligt bevist, selv om jeg ikke lagde skjul på at jeg var vidende om hvad der foregik.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar