Ved "Det Moderne Gennembrud" i slutningen af 1800-tallet begyndte litteratur og malerkunst at sætte fokus på virkelighedens verden, udenfor overklassens og borgerskabets egne cirkler. Socialrealistiske værker tjente til at slå revner i det klasseskel der gjorde almuens vilkår "usynlige" for de mere velbjergede. Et godt eksempel herpå er dette genrebillede:
Summum jus, summa injuria. Barnemordet
Den højeste ret, den største uretfærdighed
Erik Henningsen, 1886
Den højeste ret, den største uretfærdighed
Erik Henningsen, 1886
Tolkning og analyse af kunstværker er jo altid noget der afhænger af betragterens egne erfaringer og værdier, men med sin titel gør Erik Henningsen det meget klart hvilken tragisk historie han søger at illustrere. Langt ude på landet har den fattige unge pige dræbt sit lille barn. Det kunne ikke skjules, og nu er hun i myndighedernes kløer. Liget er ved at blive gravet op fra den golde hede, hvor embedsmændene ellers ikke sætter deres støvler.
Herredsfogeden tænker vist mest på ikke at få sin fine uniform smudset til, mens en fuldmægtig optager rapport, og betjenten fastholder den unge kvinde. Kun hunden er i kontakt med den skyldige, som står til allermindst 10 år i tugthus med hårdt tvangsarbejde - hvis hun da ellers overlever så længe under de elendige forhold. Forbrydelsen straffes efter lovens bogstav. Det kalder nogen for retfærdighed. "Den højeste ret" - eller på latin "summum jus". Sproget latin er her symbol på de uddannede, de "fine".
Hun havde ingen mulighed for at give sit barn forsvarlige vilkår. Resultatet kunne være død af underernæring og infektioner i løbet af nogle måneder. Hvis det skulle lykkedes at overleve med barnet, ville det få del i samme brutale eksklusion, samme knusende straf som moderen.
Måske gjorde hun det mest kærlige for sit nyfødte barn ved at afkorte dets liv? Og måske er tugthuset ikke en værre straf end landsbyens. Et anstændigt samfund havde selvfølgeligt været bedre, men ville være en utopi i forhold til den konkrete virkelighed.
Nyere opslag
Opslag
200 comments:
go'dag Jeg ville bare spørgre dig om du har tid til at hjælpe mig med min analyse?
Lektiehjælp er ikke lige mit speciale, men sådan set kan mine overvejelser her da ses som mulig inspiration til din egen analyse.
Men jeg kan da tilføje at hvis nogen stiller spørgsmål på bloggen her, vil jeg sædvanligvis prøve at give et nogenlunde grundigt svar. Her i offentligt rum kan det jo også bruges af andre - og med genkendelighed hvis nogen skulle få den ide at skrive af :-)
Hej.
Hvor der det gyldne snit i billedet
og hvad skete der i det moderne gennembrud? :o
Kh
Det gyldne snit er en fiktiv konstruktion, der kun undtagelsesvis har konkret relevans for komposition af billeder. Nogle billeder, som portrætter, har en meget simpel kompostion, hvor det vigtigste er i centrum. Dertil kan linier (fx horisonten) gå gennem midten af billedet. For sammensatte billeder giver det ofte en bedre harmoni at placere indholdet omkring centrum, men heller ikke lige op ad kanten.
Derfor kan der på mange billeder tegnes hjælpelinier der deler billedet i ni felter af en sammenlignelig størrelsesorden, og det vigtige indhold vil være i nærheden af disse linier og deres krydsninger. Så er det kun et spørgsmål om tradition om tilskueren kalder dette for trediedele, eller vælger at henholde sig til den populære myte om "det gyldne snit" som "det guddommelige snit/forhold".
Jeg kan anbefale en artikel af matematikeren Keith Devlin, hvor han skærer mytologien omkring det gyldne snit i stumper og stykker:
> The Myth That Will Not Go Away
Billedet her har en nydelig fordeling, hvor der er en gruppe på hver side af centrum. Horisonten afgrænser også sin trediedel af billedet, og tilsvarende med det sted hvor der graves. En søgt udlægning ville være at se det som symboler på himmerrige og helvede. Kompositionen placerer også moderen over den gruppe der er ved at ødelægge hendes i forvejen ringe liv. Til højre tør betjenten dog i det mindste se på kvinden.
Den korte udgave af "det moderne gennembrud" er vel at litteratur og billedkunst betynder at forholde sig til virkeligheden og samfundets problemer. Socialrealisme, fattigdom, seksualmoral, magtforhold og at sætte spørgsmålstegn ved religionen og kirken. Et oprør mod romantikken og dens fokus på at fremstille idyl, adel og verdensfjerne myter. På sin vis det danske demokratis egentlige start, med Georg Brandes som en central figur, der lagde navn til "det moderne gennembrud".
Hej tosommergugle
Mange tak for det hurtigt svar, jeg havde slet ikke regnet med, at jeg kunne få hjælp herinde..
Men det har hjulpet mig meget, især det da skrev om fordelingen af himmelriget og helvede det have jeg SLET ikke tænk på!
Mange tak for din hjælp! :)
kh
Analyse af billeder er på en måde noget personligt. Derfor er det vigtigt at den enkelte finder sin egen fortolkning, for det normale er at tingene ikke er entydige nok til at der kun er én måde at udlægge det på. Forskellige tilskuere kan se hvert sit budskab i et billede, uden at det betyder at den ene har mere (eller mindre) ret end den anden.
Så når jeg "morer" mig at mene noget her på bloggen, er det kun tænkt som inspiration til at læsere kan forholde sig til om om de selv ser en rimelighed i det. Det kunne være ligeså rigtigt at mene det modsatte, det centrale er at du finder ud af hvad dumener, og kan argumentere for det.
Og jeg har den opfattelse at når nogen søger inspiration på nettet, må der også gerne være noget at finde. Så det prøver jeg at bidrage til :-)
Hej.
Jeg har prøvet at analysere dette maleri. Og jeg kom til at tænkte på hvor faderen til det her barn er henne?
Vi kan vel hurtige blive enige om at han ikke er på maleriet?
Ved faderen ikke at han har et barn? eller hvad kan der være sket.
Jeg håber at du vil svarer på mit spørgsmål.
- Jeg ved godt at der ikke findes et konkret svar. men jeg tror at en anden synspunkt på det ville kunne hjælpe mig med min analyse.
mvh. Anna
Faderen er "ude af billedet", har du helt ret i.
En mulig historie, som kunne passe med billedets socialrealistiske perspektiv, er han havde "forført" pigen med søde ord og løfter, og at hun gik med til samleje for at prøve at holde på ham. Han fik sex, og hun fik barn. Dertil skammen og fordømmelsen, så hun måtte holde det skjult.
Pigen har sikkert fortalt ham at hun var gravid, så han var nødt til at gifte sig med hende. Han benægtede faderskabet, måske ved at beskylde hende for at være en horetøs, der havde "ligget" med en masse mænd. Ord mod ord, og hvis han var højere på den sociale rangstige, kunne hun have meget svært ved at få nogen til at tro på sig. Eller han holdt hende hen med vage løfter, for at få hende til at tie stille. Faderen var måske allerede gift.
Voldtægt eller en gennemrejsende kunne også være muligheder, men jeg har såmænd Erik Henningsen "mistænkt" for snarere at have tænkt i den krassere udgave med en svigefuld forfører. Men det er jo et genrebillede, der vil sige noget generelt, snarere end at fortælle en helt konkret historie.
Dem der svigter pigen er ikke "bare" en enkelt mand, men hele samfundet. På den måde er faderen, i overført betydning, den velbjergede tilskuer til maleriet. Pigen bliver dømt (summum jus), men den egentlige skyldige står og ser på det smukke maleri (summa injuria).
Alt dette er selvfølgelig spekulativt, men slet ikke urealistisk.
Billedet kan forresten perspektiveres til f.eks.:
> Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden
> H.A. Brendekilde: En dreng møder døden
> Harald Slott-Møller: Fattigfolk. I dødens venteværelse
> Hittebarn i Farum - Var det en god mor?
Og en fortælling fra Ravnsborg Lokalhistoriske Forening, hvor Jens Erik Christiansen i medlemsbladet fortæller om To sager om barnemord på Fejø. Skrækkelige følger...
Tusinde tak for det hurtige svar!
Det var til stor hjælp, især det med at det er hele samfundet der har 'forrådt' hende. og perspektiveringsideerne er virkelig også til stor hjælp! mange tak!
Barnedrab, en mors drab på sit barn under eller straks efter fødslen. Barnedrab var tidligere meget udbredt - fortrinsvis blandt ugifte tjenestepiger, som ikke så anden udvej efter at være blevet svigtet af barnefaderen. De almindeligste metoder var kvælning, drukning eller ren passivitet. De store praktiske og økonomiske vanskeligheder, der var forbundet med at opfostre "uægte" børn, blev langt op i 1900-t. forstærket af samfundets moralske fordømmelse af ugifte mødre. Først kirken og senere det verdslige retssystem håndhævede strenge sanktioner mod "letfærdige Qvindfolk", der lod sig besvangre. Fødte de i dølgsmål, eller dræbte de barnet, var straffen ifølge loven indtil 1866 halshugning og hovedet sat på en stage. Fra midten af 1700-t. blev en del af de dømte kvinder benådet til indsættelse i tugthus på livstid. Fra 1866 til 1930 kunne der idømmes strafarbejde på livstid, men i praksis var straffen lavere. Ikke alene et ændret menneskesyn, men også bekymring for lav befolkningstilvækst og mangel på arbejdskraft lå bag sociale reformer og ændring af straffereglerne.
Straffelovens § 238 giver mulighed for idømmelse af fængsel i op til fire år. Der er kun få sager årligt, og de ender som regel med opgivelse af påtale eller betinget dom. Efter 2. Verdenskrig har muligheden for prævention og abort medvirket til at gøre barnedrab sjældent.
Barnedrab er et eksempel på en forbrydelse, der ikke kunne bekæmpes med strenge straffe, men blev det med fundamentale ændringer i kvinders livsvilkår.
Dette opslag fra Den Store Danske giver et udmærket perspektiv på den historiske udvikling. Det illustrerer hvordan straf er en dårlig metode, når den reelt mere er udtryk for moralsk forargelse, end for et behov for at regulerer egennyttig adfærd.
En moders drab på sit nyfødte barn vil i almindelighed ikke være begrundet i et ønske om at anrette skade, her at "berøve" barnet livet. Tværtimod kan det siges at være tegn på stor offervilje, når moderen påtog sig en meget streng straf for at beskytte sit barn mod stor nød og elendighed.
Det var selvfølgelig langt bedre at sikre fattige enlige mødre mulighed for at drage omsorg for barnet, også selv om det var i modstrid med datidens menneskefjendske kirkelige moral.
Hej, jeg har set du har ret meget styr på det her! - Jeg ville bare høre omkring budskaber i dette billede, hvilke budskaber prøver billedet at fortælle?
-På forhånd tak!
"Den største uretfærdighed" er vel det egentlig budskab. Hvorfor har jeg allerede brugt en del ord på :-)
Hejsa.
Jeg går i 10. klasse, og skal i næste uge op til eksamen i det her billede. Jeg ville høre om, du måske kunne hjælpe mig med noget omkring kropssprog og relationer på billedet?
På forhånd tak
Kropssproget kan næppe aflæses isoleret set, men de forskelliges holdning og udtryk passer godt sammen med billedets historie. Pigen er nedbøjet, og har ikke lyst til at kikke når liget af det lille barn nu løftes op fra hullet. Landbetjenten står stiv og gør hvad han har fået besked på. "Hold fast". Måske har han ondt af hende, og ville egentlig hellere om han kunne hjælpe. Måtte hjælpe.
Herredsfogeden og fuldmægtigen, der er kommet fra byen, ser hovne og foragtende ud. Pigen er blot endnu en i rækken af "faldne kvinder", som rutinemæssigt straffes ud fra samfundets hårde dogmer. Ud fra kirkens og samfundets teokratiske moral. Den tilknappede herredsfoged ser vred ud, med knyttede næver og stikkende albue. Føler måske at han udøver retfærdighed, ved at sørge for hård straf, uden tanke for hvorfor så mange unge kvinder havnede i den situation.
Den mest "interessante" person er måske den ene af de arbejdere, som er sat til det "beskidte arbejde". Han har set den døde baby, og kikker i retning af moderen. Hvad tænker han? Kender han allerede pigen?
Hirschsprung skriver i deres beskrivelse:
Det virkelige drama [...] ses genspejlet i den knælende mands ansigtsudtryk. Om han kigger anklagende eller medlidende på den unge pige, må være op til øjnene, der ser. Pigen selv er helt forstenet og bøjer hovedet ned mod hunden, som stadig er trofast og hengiven.
Georg Brandes skrev den 15. februar 1879 artiklen "Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse", hvor han kommer ind på samfundets dobbeltmoral og hykleri. Måske Erik Henningsen havde disse ord i tankerne, da han malede herredsfogeden:
Undersøger man nu den Opfattelse af Menneskelivet, der ligger bagved Samfundets Færd ved denne Lejlighed, saa finder man, at Samfundet her antager Menneskeliv - af hvad Art det end er, hvor usselt, hvor foragteligt det end er - for noget ubetinget værdifuldt. Det er denne samme Betragtningsmaade, der i alle Lande har medført de overdrevne og barbariske Straffe, som rammer den Moder, der dræber sit spæde Barn. Uden i nogen synderlig Grad at bekymre sig om den halvt utilregnelige Tilstand, hvori en saadan Moder er, uden Hensyn til at hun oftest af Frygt for Skammen, eller under Indtrykket af Vanskeligheden ved at ernære det lille Væsen, tilføjer sig selv en langt større Smerte og et langt større Tab, end hun tilføjer Samfundet, betragter dette Barnets Liv som værende af ubetinget Værdi. Selv om Moderens Bevæggrund har været den, at unddrage Barnet al den Elendighed, som venter det i denne Verden, det nytter Intet; Samfundet kræver, at den hele fulde Kalk af jordiske Ubehageligheder skal udgydes over det spæde Væsens Hoved og Moderen dømmes, mere eller mindre strengt, men altid med stor Haardhed. Ogsaa den blotte Fosterfordrivelse straffes barbarisk. Ti Samfundet hegner og freder ubetinget om Menneskeliv.
[...]
Det civiliserede Samfund indespærrer med drakonisk Strenghed en fortvivlet Tjenestepige, der har fordrevet et Foster eller myrdet sit nyfødte Barn, i et 10-20 aarigt Fængsel, hvorfra hun vel neppe gaar legemligt kraftigere eller aandeligt forbedret ud, og samtidigt ofres med kold Ligegyldighed Tusinder af Arbejderes Velfærd eller Liv paa Tilvirkningen af en Vare. At Samfundet her har dobbelt Maal og dobbelt Synspunkt, lader sig ikke negte.
Hej. Jeg er meget interesseret i dette billede, og ville høre, og du ville være så venlig, at fortælle mig lidt om ham der kigger op fra hullet?
Tak på forhånd
Han ligner mest en arbejdsmand, hyret til det praktiske arbejde med at grave. Som allerede nævnt kan det være en personlig vurdering om han ser medlidende eller anklagende på pigen. Efter at have set den døde baby (nede i hullet) kikker han op på moderen, barnemoderen, barnemordersken. "Hvad har du dog gjort?"
Mere spekulative udlægninger kunne, uden klart grundlag i billedet, tildele ham en yderligere rolle i sagen. Måske kender han pigen, kunne være fra samme landsby, eller endda i familie med hende. Det kunne jo påvirke hans følelser en del.
Til gengæld tror jeg at det ville være at gå alt for langt at tilskrive ham faderskabet. Det kunne sådan set gøres til "en god historie", men passer ikke sammen med billedet, dets motiv og klare symbolik.
Hej, jeg har trukket "kunstbillede" i mundtlig dansk, og tænkte på om du havde en idé om hvilket billede der ville være godt at perspektivere til
Kh
Du må selv beslutte dig :-)
Jeg har allrede givet adskillige mulige perspektiveringer, både i slutningen af blog indlægget, og i en kommentar fra den 23. maj.
Men jeg kan da tilføje et par ekstra muligheder, så det ikke bliver for nemt at vælge!
> Hans Andersen Brendekilde: Fortrykt
> Den trygge favn
> Usømmelig omgang med lig, "for helvede"
Meget må jo afhænge af hvilke perspektiver du gerne vil tage fat på, og så måske først derefter finde et dertil passende billede - eller andet.
Hej.
Jeg ville bare lige høre om du vidste noget omkring symbolik i billedet?
På forhånd tak for hjælpen :)
Hejsa..
Ved du tilfældigvis hvad den rigtige størrelse på maleriet er?
Okay super. Men det er jo målet på udslidt? Er det så det samme som barnemordet? :)
Symbolik tror jeg ikke at der er så meget af; billedets stil er primært realistisk og ret naturalistisk. Personerne kan siges at være roller, som står for forskellige sider af samfundet, men det er noget andet end når symboler på en lidt mere skjult måde skal vække følelser og associationer. Som tidligere nævnt kan der måske tolkes lidt på at pigen er placeret højt i billedet; det ville giv en anden stemning hvis gruppernes placering blev byttet om.
Af den Hirschsprung side som jeg linker til under billedet fremgår at dimensionerne er 78,5 x 117 cm.
(Jeg har lige skiftet kommentaren med målene på Udslidt ud med de rigtige mål på Barnemordet. Ups :-)
Helt i orden, Og tak for hjælpen! :)
Hej. Hvordan er er billedet lavet?? teknik?
Det er et oliemaleri, eller som Hirschsprung skriver "olie på lærred". Om Erik Henningsen brugte nogen speciel maleteknik, ved jeg ikke. Det ligner nu mest "ganske almindelig" malerkunst, med fokus på at lave en naturalistisk gengivelse. Altså før retninger som impressionisme og ekspressionisme gjorde måden at male på til en væsentlig del af kunstværkernes udtryk.
Hej tosommerfugle :)
Jeg skal til eksamen i dette billede og til det skal jeg bruge en tekst at perspektivere til, helst noget der også er fra det moderne gennembrud. Har du nogen foreslag?
- På forhånd tak for hjælpen
Perspektivering har jeg sådan set allerede peget på flere muligheder for, og ellers kan du klikke på linket for det moderne gennembrud, under billedet...
Hej tosommerfugle,
jeg har undret mig over, hvad man kunne vælge af tekst til at læse op, hvis man skulle op til mundtlig dansk i dette billede.
Det skal jo være noget der passer til billedet?
Har du nogle ideer??
På forhånd tak :)
Barnemordet kan jo kaldes et re prosaisk billede, så hvis du forestiller dig en prosa-tekst, har jeg henvist til et par stykker i tidligere kommentarer. Her tænker jeg på Georg Brandes "Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse", og artiklen "To sager om barnemord på Fejø". Af litterære tekster kunne jeg umiddelbart forestille mig noget af H.C. Andersen, fx Den lille pige med svovlstikkerne, eller andre historier med et socialrealistisk snit. Der må være må mange andre værker fra dengang som kommer ind på hvor skidt et liv fattige børn af enlige mødre alt for ofte fik. Forresten henviser jeg til andre indlæg på bogen her, der også berører området med at der ikke er mulighed for at sikre en god opvækst, hvor det bliver til desperate løsninger.
Hej tosommerfugle.
Jeg har leget meget med tanken om, hvorvidt den knælende mand, som kigger på kvinden, kunne være faderen til det døde barn. Tvivlen sniger sig dog ind på mig, da jeg har den opfattelse, at det måske går i strid med billedets egentlige budskab. Hvad er din holdning til dette? Tror du, at faderen er at se?
Jeg ved ikke, om du kender til "Vandreren over tågehavet" af Caspar Freidrich, men tror du, at det kunne være et muligt perspektiveringsområde?
På forhånd tak.
Barnets far er ikke i billedet, tror jeg. Som jeg tolker det har du nemlig ret i at det går mod det ret åbenlyse samfundskritiske budskab med maleriet. Selvfølgelig kan der tolkes en "ekstra" historie ind i værket, fortolkning af billeder er sådan set mere et spørgsmål om hvad du selv oplever ved at se billedet, end om et entydigt budskab. Hvis billedet vækker tanker hos dig, er det da også af betydning. Vi lever jo også i en anden tid nu, end da Erik Henningsen svang penslen.
Hvis jeg skulle digte en fader ind som en af figurerne, kunne jeg lægge mig lidt tættere op af den barske socialrealistiske pointe ved at at lade den svigefulde forfører være en af de "fine" fra byen.
"Vandreren over tågehavet" er et godt billede ja, og det kan kaldes ret åbent. Der er ikke noget klart budskab, en indebygget historie om hvorfor manden står og skuer ud over bjerglandskabet. Ved at "give" ham en fortid, og nogle tanker, kan han passes ind i mange scenarier. Deriblandt også barnemordet, også selv om der ikke er nogen klar kobling mellem billederne. Hvis du vil bruge det som perspektivering, må du jo så være lidt kreativ, og digte en sammenhænge. Men det kommer nok også an på i hvor høj grad din lærer er åben for en fri måde at tolke på, eller om der forventes en bestemt måde at arbejde på.
Hej.
Det ser ud som om, at de to embedsmænd og bønderne, der graver er formet i en trekant. Hvis du i så fald er enig, har trekantene så en speciel betydning for billedet?
Trekanten kan meget vel være et tilfældigt resultat af at male en lille gruppe mennesker, men det forekommer da ikke urimeligt at tænke på om der kunne være noget symbolistisk at analysere dér. Ret spekulativt kunne jeg, i situationens perspektiv, associere til kirkens snak om "den hellige treenighed", faderen, sønnen og helligånden.
Det kunne ses som udtryk for den nådesløse og fordømmende Gud, som kirken brugte som grundlag for sit brutale, menneskefjendske syn på "syndige mennesker" som afveg fra kirkens hårdhjertede moral og diktater om det rette levned.
Ja det var lidt fri association, men det er da i tråd med det klare budskab i det socialrealistiske maleri....
Jeg er igang med at lave en anerlyse, og tænkte på hvordan man kan beskrive miljøet i ''Barnemordet'' mon er? Tænkte på om du kunne hjælpe mig?
Det fysiske miljø ligner en hede, langt ude på landet - som allerede nævnt i selve blog indlæggets tekst. Det sociale miljø har jeg også været en del inde på. Hvilken slags miljø beskrivelse tænker du på?
Jeg vil gerne ind på det sociale miljø. Men er ikke den skarpeste til det med miljø.:-)
jeg er også igang med at skrive om personerne på billedet. Og jeg ved ikke hvilket ord jeg kan bruge omkring landbetjentenes udtryk.? :-)
Det sociale miljø kan, som jeg har skrevet en del om, siges at være præget af fordømmelse, og reelt udstødning af "en falden kvinde".
Men vil bestemt ikke foregive at være sporet ind på hvad en lærer egentlig forventer af beskrivelse. Mine overvejelser er mere ment som mulig inspiration til at du selv tænker efter hvad du ser og forstår. Muligvis er mine ord vrøvl, men så er pointen at læseren har arbejdet med sine egne tanker for at må til den konklusion :-)
Landbetjenten kan vel nærmest kaldes udtryksløs, har står meget stiv, som om han egentlig hellere ville noget helt andet end at være med til at ødelægge pigens liv. Måske ville han foretrække om han kunne lade den fødsel det var sket i dølgsmål fortsætte med at være skjult. Hvem gavner det at hun skal kanøfles?
Hej tosommerfugle.
Jeg sad lige og læste dine kommentar igennem, og jeg forstod ikke helt det med himmel og helvede? Kan du måske forklare det på en lettere måde? :-)
Altså hvor symboliser det som himmelrige og helvede? Er himmelriget på linjen ved horisonten, ved himlen?
Og jorden hvor barnet er helvede?
Den med himmerrig og helvede betegner jeg jo selv som en lidt søgt udlægning, altså en lidt anstrengt logik. Den går mest på at pigen er placeret øverst i billedet, hvilket i mange kunstværker (især når religion er med i billedet) ofte ser ud til at stå for noget "højere", ved at det er nærmere himlen, og her direkte med himmelen som baggrund. Gruppen der graver den døde baby op er hvad samfundet (og kirken) snarere ville se som noget "højere", men her har Erik Henningsen placeret den længere nede i billedet. Altså nærmere det helvede som mytologien herom ofte placerer som noget underjordisk. Det var altså ikke barnegraven jeg tænkte på, men blot det lidt påfaldende ved at pigen får lov til at være placeret over den gruppe som står for "den højeste retfærdighed".
Men som sagt, synes jeg selv at det er en søgt udlægning, som jeg altså ikke mener ligefrem er velfunderet. Blot lidt fri association over billedets opbygning. Men som nævnt tidligere, er jeg nu heller ikke i tvivl om at Erik Henningsen (der ikke synes at være tilhænger af at se den fordømmende kirke som noget "højere") har komponeret billedet med omhu. Om han herunder har villet symbolisere noget med oppe og nede i maleriet var en strøtanke, der dog (når jeg selv skal sige det) ikke er langt fra at være lidt plausibel.... Men det kan jo også blot være min fantasi der koger lidt rigeligt!
Hej.
Kan du fortælle noget om farverne i billedet?
Jordfarver er nok det mest dominerende, hvilket giver en tung stemning sammen med den grå himmel og det mørke tøj. Det passer jo også med scenen, der ikke just udstråler det lyse og muntre. Farverne virker nu heller ikke påfaldende, med naturfarver og embedsmændenes formelle dragt. Den fattige pige bærer nok alligevel mørkt tøj, det er mere praktisk end det "fine" lyse tøj....
tak for svaret.
Hej,
ved du hvad den konkrete forskel på realismen, socialrealismen, naturalismen etc. er?
Og hvad ville du sige dette maleri hører mest inde under? (hvis man kan sige det sådan)
På forhånd tak :)
Stilarter for kunst er jeg ikke ekspert i, men som jeg ser det er det ikke et spørgsmål om enten-eller.
Socialrealisme har ikke så meget at gøre med maleteknik, som med at fortælle en historie om mennesker og deres sociale omstændigheder. Det vil hyppigt være genrebilleder, altså værker der i stedet for at portrættere navngivne mennesker afbilder genkendelige eksempler på typer eller menneskelige omstændigheder. Det vil i praksis altid være sådan at socialrealisme handler om et problem, og dets løsning, eller snarere mangel på samme. Malerens hensigt vil ofte være at vække tilskuerenes sociale samvittighed, og forhåbentlig deres vilje til at forbedre samfundets behandling af mennesker som de afbildede. Kunstværket her er meget udpræget som sådant.
Realisme rammer også ret godt her, gennem stilartens stræben efter at fortolke virkeligheden (uden forskønnende eller abstrakte træk), gennem at fremhæve den historie som kunstneren ønsker at fortælle. Der siges altså "se her, sådan er virkeligheden". En virkelighede som ligger ud over selve de objekter som males.
Naturalisme er ikke skarpt adskilt fra realisme, men står nok mest for kunst som i princippet kunne være et fotografi. Altså en helt objektiv gengivelse af virkeligheden, uden at digte en historie, eller tilføje mere eller mindre skjulte symboler. Der er ikke noget i billedet som siger at "Barnemordet" ikke er et naturalistisk maleri, situationen er altså noget som meget vel kunne være foregået i virkeligheden, helt på den gengivne måde. Altså med kunstneren som "reporter", for at lade verden vide hvad der skete. Så ville det dog snarere være navngivne mennesker, i stedet for at være et genrebillede.
Det var så min udlægning af begreberne, uden at have papir på at vide hvad jeg snakker om :-)
Er der noget der går igen på Erik Henningsens billeder? som fx. Farvevalg, motiver og temaer
Ja, det er der da :-) Jeg vil ikke kaste mig ud i sammenligninger, men når jeg her på bloggen har bragt nogle af hans værker, er det med baggrund i at se socialrealisme, og noget der kan tolkes som eksistentialistisk. Det afspejler sig også i farverne, hvor det typisk er dæmpede jordfarver, i stedet for "de riges" stærke farver.
Hej. Ved du hvor Maleriet hænger idag?
"Den Hirschsprungske Samling" skrev jeg under billedet, og titel-linket lige under billedet peger på siden hvor dette museum regner det blandt deres 20 hovedværker. Så jeg vil da antage at det stadig hænger der :-)
hejsa jeg har et spørgsmål
jeg skal finde noget om hvilke temaer det moderne gennembruds forfatter og malere behandler?
en der kan hjælpe mig
og på forhånde mange tak
Se Det moderne gennembrud (klik). Denne Google søgning giver links til sider med forklaring om hvad begrebet står for. De to første er Det Moderne Gennembrud fra Wikipedia (denne side er linket til i starten af blog indlægget), og fra Den Store Danske er der tilsvarende det moderne gennembrud.
Jeg kan da også anbefale temaet Det moderne gennembrud her på bloggen, hvor jeg har taget fat på et udvalg af kunstværker fra denne periode, med mine tolkninger. Og ofte spørgsmål/svar i kommentarerne, som her.
Hej, jeg tænkte på om der var nogle oplæsningsstykker, som man kan bruge til dette maleri?
Plus kan du fortælle om Tema, hensigt og budskab i billedet?
På forhånd tak.
Et oplæsningsstykke (vil jeg da tro at det kan kaldes) som jeg allerede har citeret i tidligere svar er hvad Georg Brandes skrev om samfundets hårde teokratiske behandling af unge mødre udenfor ægteskab, eller den med de to barnemord fra Fejø. Også de andre spørgsmål tror jeg allerede er dækket af tidligere svar i kommentarerne. Prøv at læse hele tråden igennem.
Hvor henne kan man finde den artikel Georg Brandes skrev "Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse" ??
Google er sædvanligvis et godt forsøg på at finde svar på "hvor". Og her giver en søgning da også resultat. Deutsche Digitale Bibliotek har en fotografisk gengivelse af Georg Brandes, Samlede skrifter - med kapitlet "XXXIII Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelsen". Klik på bogsiden, og derefter kan du bladre frem/tilbage m.v.
En anden god metode, når du som her allerede har noget af teksten er at søge på denne tekst. Og en søgning på sætningen "Undersøger man nu den Opfattelse af Menneskelivet" (incl. anførselstegn) giver da også hits hvor indholdet står som tekst, fx hos archive.org. Det kan jo være behageligt hvis du vil kopiere en stump.
Hej, jeg vil gerne spørge om stiens betydning i billedet? Og om horisontlinjen gør noget godt for den der ser det? Du skrev tidligere om noget med himlen og helvede, men jeg ville lige vide, om der var mere?
Noget symbolsk i stien ved jeg ikke om der er, men det kan da siges at udgør en midterlinie, men to sider. Det kan ses i kombination med at billedets titel netop også understreger at der er to sider. På det helt praktiske plan er dens løse sand et sted som det var nemt for pigen at grave, i modsætning til den hårde hede.
Horisonten ser jeg mest som en del af den mulige oppe/nede symbolik, hvor der kan tolkes en stillingtagen ud af at hun (synderen, barnemordersken) bliver højt placeret i billedet, med himmelen som baggrund, en stilling som ofte forbindes med det gode, det retfærdige, en engel. Altså at det er uretfærdigt at hun nu står til mange år i tugthus med hårdt tvangsarbejde. Men mørkets magter, den teokratiske dominans, står stærkt i det samfund som knuser hende.
Mange tak for svar. Det var meget brugbart!
jeg har valgt dette billede til min afgangsprøve i 9 klasse. Jeg skal have et tekststykke på ca. en halv side, som har noget med billedet og gøre (rigtigt gerne en tekst/historie som jeg kan perspektivere billede til eller noget om det modernegennembrud eller forholdet til horeunger i slutningen af 1800-tallet).
Det kunne være fedt hvis du kunne hjælpe mig lidt:)
Har du læst tidligere svar på andre spørgsmål her? Faktisk er der nævnt et par tekster som kan ses i meget direkte sammenhæng med billedet her.
Anmeldelsen af bogen Pia Fris Laneth: Kampen for retten til moderskabet (ved Line Vaaben, Kristeligt Dagblad) kunne måske også være en mulighed.
undskyld har lige opdaget at mit tideligere spørgsmål er blevet stillet før, så du behøver ikke svare:)
For sent :-)
Hej, er i gang med at lave en analyse af dette maleri, og jeg har set at selvom du har skrevet, at faderen højest sandsynligt ikke er på billedet. Men jeg kom til at tænke på, om den trekant man kan tegne på midten af billedet, kan symbolisere et trekantsdrama mellem manden, kvinden og barnet. Hvad tror du?
Og hvilken komposition vil du sige billedet er bygget op omkring. Altså fx en trekantskomposition eller cirkelkomposition.
Hej tosommerfugle.
Hold op hvor er du god til at analysere og fortolke! :)
Jeg skal op i dette maleri her i juni, og i den forbindelse vil jeg høre hvad du mener der menes med: ’’Den højeste ret, den største uretfærdighed''. Jeg ved godt, at Erik Henningsen viser sin sympati for pigen, men hvad menes der med ''Den højeste ret''?
Derudover forstod jeg ikke helt hvad du mente trekanten symboliserede (det med faderen, sønnen og ....)
Håber du svarer :)
Et trekantsdrama er, som jeg ser ordet, typisk hvor en person skal vælge om sin kærlighed mest går på den ene eller anden af to andre. Set mellem manden, kvinden og barnet, ville det blive til om moderen skal vælge mellem sin kærlighed til manden eller barnet. At hun "ofrede" barnet for at holde på manden, mener du? For jeg ser ingen antydning af en "mand nummer to". I forhold til hvad manden allerede har af partner, mener jeg ikke at noget lægger op til at han stod i en valgsituation mellem hende, og den pige som han "bragte i ulykke".
Fortolkning af billeder kan nemt nærme sig at være en slags Rorschach-test, hvor det sete mere handler om betragteren end om hvad blækklatterne "virkelig forestiller". På den måde har alle tolkninger en værdi, men jeg synes at det er svært at argumentere for at et trekantsforhold er noget som Erik Henningsen havde i tankerne. Titlen gør det socialrealistiske sigte ret entydig, mener jeg - hvor jeg jo tidligere har peget på tanken om den velbjergede betragter af maleriet som den der gerne skulle få dårlig samvittighed.
Hvad komposition angår, kan der da tegnes masser af geometriske figurer ovenpå billeder, og for det meste kan et eller andet siges at være i nærheden af linierne, jævnfør mine holdninger til "det gyldne snit". Så det afhænger mere af argumenterne end af figuren - med mindre det er noget meget klart. I dette tilfælde ser jeg nok mest antydning af en diagonal, hvor blikket kan køre frem og tilbage mellem gravergruppen og moderen. Vejen følger denne løselige retning, især venstre side, op mod et forsvindingspunkt.
Den ene spade ligger også på en næsten direkte diagonallinie mellem moderen, og hvor babyen må ligge under jordoverfladen. Set i forhold til en som kigger sig tilbage under gravearbejdet, kan mandens (og dermed spadens) stilling siges at være påfaldende nok til at ligne en tanke. Og hans blik følger også denne diagonal.
"Den højeste ret" (latin summum jus) er udtryk for den strenge jura. Moderen har dræbt sit barn, altså er hun morder. Punktum. Eventuelle "formildende omstændigheder" kan højst påvirke strafudmålingen, hvis de i det hele taget bliver hørt. Men netop dette er også "den største uretfærdighed", når intet peger på en ond hensigt, men i stedet på en umulig menneskelig situation, som hun søgte at finde en løsning på. Og hun var jo langt fra at være en enkeltstående sag.
Titlen er valgt fordi "summum jus, summa injuria" er en klassisk grundsætning indenfor filosofi omkring jura, som netop har den betydning at en meget streng fortolkning af loven kan være den største uretfærdighed. Udtrykket kendes fra Cicero, som (på latin) skriver: Existunt etiam saepe iniuriae calumnia quadam et nimis callida sed malitiosa iuris interpretatione. Ex quo illud "summum ius summa iniuria" factum est iam tritum sermone proverbium.
Mere i denne artikel: Summum ius, summa iniuria. Rigorous law is often rigorous injustice.
(Hvad stavningen angår, gør latin ikke forskel på I og J, så derfor bruges disse bogstaver lidt i flæng når der citeres, lidt analogt med mange ord som linie/linje på dansk).
Det med trekanten var lidt fri association som jeg kun legede med for at finde et eller andet på en trekant (som der blev spurgt om), når billedet kan siges at være i modsætning til den meget fordømmende kirkelige moral. Den meget hårde behandling af nogen som ikke fulgte den kirkelige seksualmoral (sex kun indenfor ægteskabets rammer, og kun for at få børn), er en side af religion og kirke som trængte til kritik. Den fordømmene gruppe (som trekanten kom fra) kan siges at udøve kirkens teokratiske dogmer, i modsætning til næstekærlighed. Og det mest kendte kristne begreb med tre af noget er jo når Gud omtales som "faderen, sønnen og helligånden".
Men lad mig understrege at jeg selv synes at denne spekulation er for langt ude, og at jeg ikke tilskriver Erik Henningsen en så krøllet tanke. En noget søgt tolkning, en overfortolkning, som kun var et forsøg på at digte en association.
Og tak for de pæne ord :-)
Er der nogen grundeformer i maleriet?:)
tak for hjælpen, den er rigtig brugbar:)
Hvis flere spørger hvad man kunne bruge som oplæsningstykker er denne artikel også rigtig god, da de forklar noget om barnedrab i den tid
http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/n%C3%A5r-tjenestepiger-slog-nyf%C3%B8dte-ihjel
Grundformer (går jeg ud fra at du mener), som i geometriske former - cirkler, kvadrater, trekanter, samt tredimensionelle former m.v - tolker jeg kun ud fra malerier hvis jeg ser grund til at formode at de kan have været hjælpelinier, er direkte synlige, eller på anden måde støttes af noget substantielt. Som ved spørgsmålet om en trekant kan det altid lade sig gøre at tage en sådan figur, flytte den rundt i placering og størrelse, og finde nogle ting som "passer" med formens omrids. Men uden noget mere konkret end sådant fifleri, er vi ude i den tankegang som også ligger bag konspirationsteorier; at konstruere en historie på grundlag af løsrevne detaljer, der tilskrives en fantasifuld betydning. Dermed mener jeg ikke "lad være", men blot at det mest får mening i kraft af en personlig tolkning af værket, og især en tænkt historie bag. Så det mest klare jeg ser her er den allerede omtalte diagonale linie, som er med til at give en god dynamik i billedet.
Tak for henvisningen til artiklen Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel, der ganske rigtigt giver et godt historisk perspektiv på denne "utilsigtede bivirkning" af strenge moralske dogmer.
Hej, jeg er lidt i tvivl om hvorvidt maleriet er fra det moderne gennembrud eller realismen. Håber du kan hjælpe.
Begge dele, på en måde. Som tidperiode ligger realismen før det moderne gennembrud, og stod for en udvikling til realistiske motiver, fx i modsætning til forestillinger om fabler fra religiøs mytologi. Det moderne gennembrud kan siges at videreføre realismen, men med andre motiver fra det samfund som var undervejs i store omvæltninger. Både årstal og motiv passer helt klart til det moderne gennembrud.
Tusind tak for hjælpen mht. titlens betydning. Det hjalp mig rigtig meget!!
Hej
jeg skal op i dette billede til min afgangseksamen. Jeg har valgt at perspektivere til erik henningsens forladt, dog ej af venner i nøden. efter jeg har afleveret min synopse er jeg dog kommet i tvivl om hvad billederne har til fælles andet end en fattig mor i nød. er der hjælp at hente his dig? :))
"En fattig mor" i nød dækker jo motivet i begge, men det største fællestræk er sådan set det der ikke er malet, men den historie som tilskueren bliver mindet om, med hvor unfair samfundet behandlede unge kvinder, der ikke blindt fulgte den officielle seksualmoral - som tilsyneladende ikke rigtig gjaldt for de mænd som jo var en nødvendig side af at en kvinde blev gravid.
En stor forskel er selvfølgelig at motivet her viser den "handlekraftige" mor, som ville forskåne sit barn for den alt for forudsigelige ringeagt og udstødelse fra "de pænes" samfund - eller et kort og sygt liv under usle vilkår.
Begge er malet under det moderne gennembrud med et meget klart socialrealistisk budskab, et vink med en vognstang "det her skal vi altså gøre bedre", som samfund. Erik og Frants Henningsen var jo brødre, og når de malede motiver i så tæt samspil er det næppe tilfældigt. De har bestemt snakket sammen, og fx også med en anden kunstner med socialrealistiske værker fra perioden, H.A. Brendekilde. Ud over sit kendte hovedværk Udslidt, malede han også Fortrykt, der kan ses i tæt sammenhænge med temaet her, dog med med en mindre barsk vinkling.
Den senere Mødrehjælpen startede i 1905 med Foreningen for ulykkeligt stillede Mødre, og 1906 med Foreningen for enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn. De sluttede sig sammen i 1924, under det mere mundrette navn. Det offentlige sociale sikkerhedsnet kom senere.
Og kan du også sige noget om personernes placering til hinanden?
Ja :) Det har jeg allerede gjort, mener jeg, hvis du læser tråden igennem før du spørger...
Er det uro vs harmoni i billedet?
Der*
Den diagonal-komposition, som jeg ser, siges at give "en dynamisk, en energisk, en handlekraftig, måske en urolig virkning", hvor "der fornemmes bevægelse i billedet", ifølge en vejledning om komposition af billeder (pdf), som jeg fandt.
Du skriver at hun får mindst 10 år i tugthus, har du den dom et sted fra?
Ordet "allermindst" var muligvis dog at stramme den lidt, jeg kunne også have skrevet ca. 10 år i tugthus. Det ser ud til at det mest almindelige sidst i 1800-tallet var 8-10 år i tugthus, som bl.a. omtalt i den tidligere linkede historie "To sager om barnemord på Fejø".
Blot lidt tidligere var dødsstraf almindeligt, sidste henrettelse af en barnemorderske var i 1861, hvor den 23-årige ugifte tjenestepige Ane Cathrine Andersdatter blev halshugget på Rødovre Mark. De fleste domme blev dog ved en "benådning" konverteret til livsvarigt tugthus, hvilket ofte blev til i nærheden af 10 år.
Nationalmuseet har et skrift "Barnemord i det 18. århundrede" (pdf), hvor der er mere om straffe. F.eks fik nogle en "uærlig henrettelse" med økse, hvorefter hovedet blev udstillet på en stage. På en måde kan den "ærlige henrettelse" med sværd kaldes for mere barbarisk, da det store bøddelsværd kunne være vanskeligt at styre, og kvinden skulle sidde på knæ og holde hovedet frem. Det førte ofte til at der skulle flere hug til, i modsætning til den nemmere styrbare økse og huggeblok.
Den "ærlige henrettelse" ved formildende omstændigheder gav dog ret til at blive begravet på kirkegården, i stedet for at natmanden (bøddelens hjælper og tømmer af lokummer) skulle klare begravelsen på retterstedet. Den religiøse motivation bag dette var overtroen om en sådan begravelse førte til at den døde blive udelukket fra Guds rige, og måske blive genganger (spøgelse). Og det var alvorligt i datidens teokratiske samfund.
Hvad med lys/skygge i billedet?:-)
Kan man perspektivere til Nådsensbrød af Henrik Pontoppidan?
Du kan hvis du vil :-) Men der skal selvfølgelig argumenter til for at drage paralleller. Jeg har ikke læst Nådsensbrød, men ved en hurtig søgning så jeg at den handler om en kvinde, som efter en arbejdsulykke ikke kunne klare sig selv, og blev tvunget til umenneskelig behandling på fattiggården. Måske kunne det ses som en fremtid for pigen her, hvis hun overlever tugthuset i første omgang...
Lys og skygge præger ikke billedet, der er ikke rigtig nogle lysere eller mørkere partier på billedfladen, ud over hvad det mørke tøj naturligt giver. Med en skyet himmel er der jo heller ikke noget med solskygger. Måske ligger der noget i at pigen, som højere placeret i billedet, har den lysere himmel som baggrund, og netop på det sted hvor himmelen er lysest, med lidt varme farver. Resten af himmelen er med blå/grå nuancer mere i den kolde ende. Men det har jeg jo allerede været inde på, med at Erik Henningsen meget klart markerer at hans sympati ligger hos den unge mor, og ikke med de to embedsmænd, hvis mørke ansigter måske er det sted med mest skygge at se i billedet.
Hej :-)
Jeg skal op i "Melankoli" af Edvard Munch til den mundtlige eksamen, og har derfor valgt at perspektivere til dette billede, da de begge på en måde har med ulykkelig kærlighed at gøre.
Jeg er bare lidt i tvivl om, hvad for nogle punkter der er gode, da jeg ikke helt kan se hvad de har til fælles?
"Melankoli", med den nedtrykte mand, der sidder på stranden (Asgardstrand) og støtter hovedet med hånden, er måske nok inspireret af at vennen Jappe Nilssen havde en ulykkelig kærlighedshistorie, men dette fylder næppe "mere" i billedet end en forklaring på tristessen (?).
Når det handler om kærlighed, kan der jo altid digtes en historie, måske om at manden tænker mørke tanker om den pige som han engang svigtede, efter at hun blev gravid - men det stærke socialrealistiske præg hos Erik Henningsen matcher ikke rigtig den følelsesfulde ekspressionisme hos Edvard Munch.
Når jeg ser malerier, tænker jeg mest i en historie bagved, og tegn som kan passe ind i en fortolkning af hvad den kunne være. Jeg skal ikke udelukke at en anden tilgang snarere kunne pege på noget til fælles, men min reaktion er ikke at se dem som naturlige dele af samme historie.
Hvad med Erik Henningsens andet maleri "Sat ud"? - hvordan kan man perspektivere til det?
Tjah, perspektivering er vel noget med at se efter ligheder, paralleler og forskelle...
Hej! Jeg skal op i dette maleri i morgen, og jeg har virkelig brug for hjælp. Håber du har tid til at svare mig :)
Sagen er den, at jeg lige har fundet ud af, at den mand der holder en bog, har sit hoved præcis i det gyldne snit! Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor det lige er ham, der har det. Og hvilken bog er det, han holder i hænderne? :)
Det gyldne snit er en myte, med karakter af overtro. Det har jeg skrevet mere om i et tidligere svar her i tråden, samt i et separat blog indlæg "Myten om det gyldne snit og billedeanalyse. Det ville være et mystisk billede uden et eller andet i nærheden af disse linier, og deres krydsningspunkter. Kun sjældne billeder bærer præg af at maleren faktisk har brugt sådanne hjælpelinier. Det er lidt mere udbredt indenfor design og arkitektur, der jo netop handler om at slå streger, og hvor en aflang form ofte er harmonisk og praktisk. Men selv her er det ofte kun ved at tegne streger på fiktive steder, at det kan lykkedes at få det til at se ud som om det gyldne snit har betydning i virkelighedens verden.
Jeg ved jo godt at mange holder af at leve i den fantasi at det gyldne snit er noget særligt, med en guddommelig harmoni. Deres problem er blot at beviserne typisk mangler eller er direkte forfalskede (se nævnte blog indlæg). Så jeg tillader mig at være "det lille barn" der i stedet for at se kejserens nye klæder råber "Men han har jo ikke noget på".
Det er så min holdning. Jeg ved jo ikke om din lærer er blandt de troende her, og værdsætter løsninger baseret på denne ammestuehistorie :-)
For nu at tvære lidt mere i det, ligger mandens hoved slet ikke i nærheden af det gyldne snit, men i stedet tæt på de mere prosaiske linier som opstår ved at dele siderne i tre lige store dele, og tegne hjælpelinier mellem disse. Det eneste sted hvor det gyldne snits kryds rammer andet end baggrunden er højre bøjede albue på ham som kigger op fra gravearbejdet. Her forudsætter jeg jo så at fotografiet ikke beskærer maleriet af betydning. Som du nok kan regne ud, betyder det ikke at jeg ser nogen særligt fortolkningsmæssigt budskab ved denne albue :-)
Bogen er såmænd ganske "kedelig", en protokol hvor der med omhu bliver nedskrevet hvad der sker på fundstedet, og hvad der blev fundet. Dermed dokumentation til den ubarmhjertige retssag, samt hjælp under sagens opklaring. Ikke en bog med plads til menneskelige hensyn.
Tusind tak for hjælpen!! :-)
Har du så en ide om hvorfor mandens albue er i det gyldne snit? Eller tror du, at det er helt tilfældigt?
Som sagt ville det være sært om linier og skæringspunkter i Phi-forholdet slet ikke ramte et eller andet i billedet. Kompositionsmæssigt giver det mening at placere ting omkring centrum, når det ikke er en centralkomposition. Så ja, jeg tror at det er ret tilfældigt, ud over at det kan siges at manden er vigtig figur i billedet. Derfor har han en fremtrædende placering, og markerer diagonalen i maleriet. Ja, manden har arme, og albuer; mere ser jeg ikke i det.
Hvis der absolut skal tænkes tredelinger af siderne ind i kompositionen, synes jeg at trediedele mere ligner den måde som billedet er bygget op på. Grupperne i siderne har hver deres trediedel, og den sidste mand, der kigger op, ligger så i midter-trediedelen. Men det ser jeg som en "bivirkning" af at Erik Henningsen har placeret sine personer på en harmonisk måde, ikke noget hvor det ligner en geometrisk planlagt struktur.
Så trediedelene er en efterrationalisering. Men samtidig er det et ofte set tip til fotografer at det giver bedre billeder at forskyde lidt fra centrum, i stedet for absolut at pege direkte på det primære motiv. Og her er trediedele en nem huskeregel, som er nemmere (og bedre, mener jeg) end når det gyldne snit ligger tættere på en centralkomposition.
Kan du sige noget om symboler og stemning? kan nemlig ikke finde det i tråden
Den mørke stemning er der nu skrevet om et par gange. Billedet er dystert, som kirkens menneskesyn, og hendes fremtid. Tilsvarende er symbolikken også dækket, selv om der ikke er så meget af den.
Er der en sammenhæng mellem dette billed og sædlighedsfejden?
Sædlighedsfejden
Sædelighedsfejden udsprang netop af hvordan kvindens stilling dengang var i samfundet. Kønsmoralen var et tema hvor der var meget stor ulighed. Faderen til barnet her ville slet ikke møde samme udstødelse og fordømmelse som kvinden med et "uægte" barn. Som Elisabeth Grundtvig (lærerinde og frontkæmper på ligestillingsområdet) spurgte i 1887-pjecen Nutidens sædelige Lighedskrav "om ligestilling betød, at kvinderne skulle overtage mændenes fri seksualmoral, eller mændene omvendt skulle lære kvindernes selvbeherskelse".
Før tilgængeligheden af anvendelig prævention var omkostningerne ved en fri seksualmoral meget høj, med fødsler af uønskede børn uden mulighed for et trygt hjem. Med en "social orden" der gjorde det til kvindens ansvar og synd, fik mændene nærmest lov til at undslå sig det fælles ansvar for hvad der kom ud af sex.
Hej. Er der nogen religiøse holdninger i billedet?
Religion er "ikke til stede", som allerede skrevet om, hvilket kan kaldes en klar holdning til religion som nogete sekundært uden dagligdags betydning, set i lyset af at det moderne gennembrud i høj grad netop var et brud med kirke og kristendom. Et brud med den "hellige alliance" hvor magthavere og kirke havde gensidig nytte ud af at holde folket som lydige og underdanige undersåtter.
Det gjaldt dog ikke alle i præsteskabet, f.eks. var N.F.S. Grundtvig med sit fremsynede initiativ omkring folkehøjskolerne med til at sætte gang i udviklingen. Om han havde bifaldet marginaliseringen af kirken er så en ganske anden sag.
Hej, kan du hjælpe mig, min lærer har sagt at jeg SKAL perspektivere til et billede som hedder Det Hirschsprungske Familiebillede, kan du hjælpe med hvordan jeg kan perspektivere til billedet?
Hvor er det gyldne snit i billedet?
P.S. Krøyers maleri kan vel kaldes for datidens Facebook, en udstilling af "det perfekte liv".
Prøv at forestille dig at du var en person i hver af de to malerier. Hvordan er din dagligdag? Hvad tænker du på? Hvad er dine bekymringer? Hvad er dine drømme om fremtiden? Hvad får du at spise? Hvordan tilbringer du din aften? Og Så Videre.
Kontrasterne burde være skærende.
Det gyldne snit er en myte, som jeg allerede har svaret om tidligere. Læs før du spørger.
Tak for dine svar i forhold til billedet, men tænkte på, skal jeg bare i fortælle hvad der er samlingligner og forskelle i billederne
Jeg er ikke lærer, eller på anden måde faglig omkring kunsthistorie, men om perspektivering ser jeg på et faktalink om billedanalyse:
Perspektivering: Her kan man på baggrund af analysen trække tråde til samtiden, kunsthistorien, kunstnerens øvrige værker etc. Man sætter altså billedet ind i en sammenhæng med såvel anden kunst som samtid og samfund.
Mere på siden.
hej to sommerfugle
jeg har dette billede som mit prøveoplæg til den mundtlige eksamen i Dansk. Jeg har afleveret min synopse hvor jeg har skrevet at jeg vil perspektivere til sat ud af Erik Henningsen og det røde gardin af Amalie Skram, jeg har svært ved at perspektivere til disse to, men jeg har afleveret min synopse, så jeg bliver nød til at perspektivere til det-:-/ Kan du måske hjælpe mig med at perspektivere det lidt, bare kort? :-)
Det vil være rigtigt dejligt hvis du ku` hjælpe mig:)
Maleriet "Sat ud" har jeg jo også skrevet om her på bloggen, med en fortolkning, samt nogle efterfølgende opfølgende spørgsmål. Måske det kan give lidt inspiration til at du laver din perspektivering:
> Erik Henningsen: Sat ud
Har du i øvrigt set www.satud.dk, med et "elevunivers" omkring kunstværket, og dets tid?
Konkret perspektivering ligger udenfor mine "bagtanker" med at jeg udbreder mig på bloggen her, og jeg kender i øvrigt ikke novellen "Det røde gardin". Jeg vil ikke foregive at vide hvordan en god perspektivering skal gribes an.
Er der nogle ting, du synes der er rigtig vigtige at have med om billedet?
Hvordan passer billedet ind i perioden det moderne gennembrud?
Hej kan du evt forklare lidt om hensigten i billedet? Eller evt forklare hvordan jeg kan finde hensigten, er ikke lige så god til at finde det.
Hensigt, vigtige ting, og det moderne gennembrud har jeg allerede været inde på i tidligere skriverier her i tråden. Det kræver selvfølgelig at nå til en forståelse, i stedet for at forvente færdige svar.
Hej, jeg skal til eksamen i dansk her i morgen tidligt, og jeg mangler nogle få punkter, så det ville være en enorm hjælp hvis du kunne svare på dem. Mit billede er også maleriet "sat ud"
Jeg har indraget noget ethos, pathos og logos, men jeg har problemer med hvad jeg skal skrive til logos. Jeg har også nogle perspektiveringsområder "Forladt dog ej af venner i nøden" og "constance ring" som jeg ikke helt ved hvad jeg kan sige noget om (må gerne være kort) også noget køn, klasse og kirke (de tre k'er)
Så har jeg også et endeligt spørgsmål: Så det ene af de tre k'er (kirke) handler det om at fraknyttet sig kirken, altså under det moderne gennembrud, og synes du at man kan se det på billedet (eventuelt korset i vinduerne)
Hvis du kunne hjælpe mig hurtigst muligt ville det være fantastisk!!! tak på forhånd
Malerierne "Sat ud" og "Forladt, dog ej af venner i nøden" har separate indlæg her på bloggen, hvor der er en del betragtninger, også i svar på efterfølgende spørgsmål i kommentarerene.
> Erik Henningsen: Sat ud
> Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden
Håber at du kan få noget ud af at læse dér. Dannebrogsvinduer med kors er en så almindelig konstruktion at jeg ikke deri vil se nogen symbolik i forhold til religion. Måske kan det siges at kirken holder sig "ude af billedet", i stedet for at leve op til dens kønne ord om næstekærlighed i forhold til dårligt stillede. Ingen hjælp at hente der.
Kan du forklare lidt om overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud
Det kan du da nemt finde via en Google-søgning:
overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud
Hej, ved godt dette måske lyder dumt, men kan hensigten og temaet godt være det samme.
Under mine papirer, der står der at Tema: Det er billedets grund ide.
Så tænkte om man kunne skrive at tema og hensigt kunne være at vise virkeligheden?? Er jeg helt forkert på den?
Min fortolkning er at tema her afbilder en side af virkeligheden, med hensigt om at forsøge at motivere til at ændre den til noget bedre. Denne hensigt er ikke komponeret ind i skildringen, men et menneske med medfølelse kunne næsten ikke undgå at blive forarget over samfundets "orden". Mere om dette hvis du læser hvad der tidligere er skrevet.
Ved andre billeder kan der dog være høj grad af sammenfald mellem hensigt og tema, som i mange malerier fra guldalderen, med stor idyl og hyldest af tingenes tilstand. Blip-båt, og gud hvor går det godt - som Kim Larsen sang.
Hej tosommerfugle, tror du Erik Henningsen er på kvindens side, eller holder han med mændene.
Du må gerne uddybe hvorfor du tror han holder med kvinden, eller mændene?
Hej, hvem tror i at Erik Henningsen holder med, holder han med kvinden eller mændene der er i gang med at ødelægge hendes liv. I må meget gerne uddybe jeres svar.
Hvis du ellers havde læst hvad jeg allerede har uddybet, tager kunstværket meget klart kvindens side. Det betyder dog ikke at hans kritik er mod mændene i billedet. Det rammer hele samfundet, dermed også velbjergede kvinders skarpe fordømmelse af kvinder som hende her.
Er det muligt at perspektivere billedet med Pelle Erobreren?
Muligheden for perspektivering afhænger af dig og dine argumenter og observationer.
Kunne du evt komme med nogle argumenter, du virker skarp på emnet og vil gerne have det bedste med til min eksamenen
Argumenterne er allerede skrevet tidligere her i tråden, læs dog, og brug hjernen!
(Jeg går ud fra at du tænker på det med om maleriet tager kvindens side).
Tænkte nu på det med perspektiveringen til pelle, har ikke noget med det andet at gøre.
Altså hvis vi kigger på Pelle, så føder kvinden et barn uden for ægteskab og bliver arresteret, men kan på ståendefod ikke så godt huske det hele, og ville gerne gå i dybten med det, så hvis du evt har nogle guldkorn ville det være top dollar.
Hilsen Anders.
Du kan huske mere end jeg kan, nok også fordi jeg ikke har læst bogen. Men jeg ser jo at du er igang med at finde argumenter :-)
Mere generelt - jeg har valgt at skrive min udlægning af et maleri, og derfor også at være imødekommende i forhold til opfølgende spørgsmål. Lektiehjælp omkring perspektivering i forhold til andre værker ligger udenfor denne ramme, især når det ikke er noget som jeg har taget op på bloggen, så her går jeg ikke ind med noget til denne side af en analyse. Jeg er ikke ude på at holde i hånd omkring at nå frem til en løsning til aflevering.
Det er jo dig der har en opgave at arbejde med :-)
Hej tosommerfugle
Jeg har tænkt over hvad temaet og genren kan være i billedet? Jeg har læst din tidligere svar, men jeg synes ikke at der står så meget om det igen...:)
Der er ellers allerede brugt ord som relaterer sig til tema og genre. Det kan godt være at det ikke er formuleret som svar på dit spørgsmål, men hensigten her er heller ikke at skære ud i pap. Hvis jeg var ude på at lave undervisning, havde jeg grebet det meget anderledes an, eller ladet være.
Jeg giver en fortolkning, med håb om at den kan være til inspiration for interesserede. Hvis denne interesse kommer fra at løse en opgave, er det blot en side af processen for at nå til et resultat. Hvis du har svært ved at have styr på begreberne, må du jo gøre et stykke arbejde. Det vigtige er faktisk mere at arbejde med at finde en løsning, end hvad selve løsningen er. Den skal "bare" dokumentere dit arbejde.
Hej to sommerfugle:))
jeg er interesseret i at vide noget om rummet i dette maleri:)
hvad ville være relevant at snakke om under et punkt som omhandler rummet i dette billede?
desuden kunne det også være dejligt at vide hvad horisontlinjen er og hvordan den er brugt i dette billede:)))
TAK på forhånd
Rummet er den golde, øde hede. Den har jeg skrevet om nogle gange allerede. Hvis du ikke ved "hvad horisontlinjen er", er du for blank til at spørge her. Videre vil jeg igen minde dig om at læse hvad der allerede er skrevet her, der netop også kommer ind på horisonten.
Hej tosommerfugle
Hvis du skulle beskrive stemningen og følelserne i dette billede hvordan ville du så beskrive dem?
Jeg er nemlig lidt i tvivl..
Håber du vil hjælpe
Hej, hvilke problemer kan sættes under debat på billedet barnemordet
Det spørgsmål lyder som taget direkte ud af en opgaveformulering. Du får ingen grydeklare svar, men jeg kan da sige at både blog indlæg og efterfølgende kommentarer indeholder en masse om de problematikker som maleriet netop sætter under debat. Så tage lige og læs hvad der allerede er skrevet.
Hej jeg har set på dette billede flere gange, men er nu blevet i tvivl om hundens virknings på billedet. Har tænkt om dens deltagelse er for at vise kvindes loyalitet og uskyld i form af hundes "enkelte" syn på mennersker. Dette er dog bare mine tanker og tænkte på hvad du kunne tilgive hunden af funktion i billedet.
Hunden kan vel siges at være åben for fortolking, fra en personlig vinkel. Det umiddelbare jeg ser i den er at den står som kvindens eneste ven i situationen. Hun kan nusle om hunden, mens der ikke er nogen som "nusler" om hende.
Jeg kommer til at tænke på billedet Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden (Han og Erik Henningsen var brødre), der på en lidt mindre kras måde tager emnet med "faldne kvinder" op, at de er udstødte hvor deres eneste ven ikke er en som kan gøre noget.
Dette "symbolske" venskab giver en kontrast som markerer hvor mørke den kvindelige hovedpersons udsigter var, i det samfund som (endnu) er præget af en kirkelig brutal seksualmoral. Et menneskesyn i klar modsætning til det som historierne om Jesus-figuren har, hvor temaet jo er at støtte de svageste i stedet for de stærkeste.
Så min vinkel er at hunden ikke symboliserer kvindens loyalitet, men tværtimod at hun var svigtet, på en måde mere af samfundet end den mand som hun blev gravid med. De magtfulde koncentrerer sig om at hun kommer helt ned med nakken.
Hej
Jeg har dette billede i Dansk mundtlig og har brug for en oplæsningstekst som er realevant indenfor den tidsalder og historie som at billedet har
Hvis du lige tog og læste de tidligere spørgsmål/svar her i tråden, ville du få chancen for at se at der allerede er henvisninger til en række tekster, som netop er relevante indenfor den her aktuelle tidsalder og historie. Selv uden at kende de konkrete forventninger til et "oplæsningsstykke", vil jeg mene at de forekommer mig at være en nærmere overvejelse værd, som noget der giver et blik på baggrunden for at kvinden handlede som hun følte at hun var tvunget til.
Hej. Nogen der kan forklare mig hvor og hvordan man kan se at maleriet(barnemordet) er fra det moderne gennembrud?
Tak på forhånd!
Relationen til det moderne gennembrud er der allerede skrevet om flere gange her. Huskede du at læse før du spurgte?
Hej Kan du ikke hjælpe mig med genren i billede?
Det har jeg allerede gjort ... hvis du ellers læser hvad der tidligere er skrevet her.
Hej :-)
Jeg skal op i mundtlig dansk og har dette billede. Jeg perspektiverer til malerierne "Redningsbåden køres gennem klitterne", "Italienske hattemagere" og "Bønder i hovedstaden". Kan du se evt. se nogle sammenhænge mellem disse billeder og Barnemordet?
Tjah, ud over det helt generelle med at det er socialrealistiske genrebilleder om almuens liv og genvordigheder, fra perioden omkring det moderne gennembrud, må sammenhænge vel mest komme an på hvilken slags vinkling du er ude efter.
Tak for det meget hurtige svar!
Kan man sige, at nogle af dem f.eks. har et tema tilfælles med barnemordet? Eller kan du kan se sammenhænge ved komposition?
Selvfølgelig helt ok hvis ikke :-)
Hvis du tog et kik på tidligere spørgsmål/svar her, ville du kunne se at den type meget åbne spørgsmål, som efterlyser at jeg løser din opgave, er noget som oftest får ret korte svar, uden så meget indhold.
Jeg har valgt at give min udlægning af en række kunstværker, som dette, hvor jeg da bestemt er vidende om at det kan føre til læsere, såsom eksamenssvedende skoleelever, ankommer på siden efter at have spurgt Google om hjælp. Hvis mine tanker kan være til inspiration, gør det da bestemt ikke noget, men det er altså ikke sådan at jeg føler for at bedrive lektiehjælp eller at lave opgaveløsninger.
Mere konkrete spørgsmål, som antyder selvstændig indsats fra spørgeren, er snarere noget som har chancen for at jeg får lyst til at give min udlægning.
Hej igen!
Jeg vil bare sende igen for at være på den sikre side.
Jeg har eksamen i dansk. Jeg ved ikke hvordan man perspektiverer to tekster.
Teksterne, som jeg skal perspektiverer, er Erik Henningsen "sat ud" med "Forladt-Dog ej af venner i nøden". Skal man finde forskelle og sammenligner. Vil være til stor hjælp.
Min tilknytning til skolesystemet er ikke sådan at jeg kan/vil "lege lærer" omkring hvordan du skal løse din opgave. Hvis du laver en Google-søgning, kan du finde flere sider, der fortæller noget om perspektivering.
Hvis du læser kommentarerne både her og på Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden, vil jeg da tro at du kan finde stof som kan bidrage til en perspektivering.
Hej. Jeg har læst lidt på linjen og kan se at du ikke har skrevet noget om Motiv & Personkarakteristik, kan du fortælle lidt om det?
Tak på forhånd:-)
Hej. Kan du fortælle lidt om den realistiske genre som man kan se i dette billede? :-)
Både motiv og personer er der ellers skrevet en masse om. Har du konkrete spørgsmål?
Mere generelt, spørgsmål med "kan du fortælle lidt om" lyder alt for meget som opfordring til at give dig en løsning på en skoleopgave. Det er virkelig ikke hvad jeg er ude på med at give min udlægning af et kunstværk, og dets omstændigheder. Det er jo også en type spørgsmål som klart tyder på et fravær af selvstændig indsats for at komme frem til et resultat. Det er altså ikke vejen frem.
Når jeg skriver kan du fortælle lidt mere betyder det ikke at du skal svare på nogen opgave men kun af personlig interesse, jeg er ikke ved at skrive en opgave men er bare interessseret...
hej jeg skal også op i det her maleri jeg synes ikke du snakker om forsvindingspunktet er det bare mig eller er der hvor vejen føre hen et forvindingpunkt? og er det en tilfældighed at maleriet er mørkere i den venstre side?
Faktisk har jeg allerede nævnt det med vejen som et forsvindingspunkt. Der er ikke nogen åbenlyse linjer i billedet, så der er ikke nogen klar geometri der giver mulighed for præcist at udpege et sådant perspektivunderstøttende punkt. Men ud fra en antagelse om at betjenten har nogenlunde samme højde som mændene i forgrunden, kunne det pege på at gruppen til højre er tættere på et forsvindingspunkt, deromkring.
Ret spekulative overvejelser omkring den lyse himmel til højre kan du finde hvis du læser hvad der allerede er skrevet her.
Jeg skal snart til eksamen og ved ikke hvilke punkter jeg vil skrive om. Så er der en der kan hjælpe mig med at sige hvad de vigtigste punkter er som jeg skal snakke om til eksamen.
Hvad "de vigtigste" punkter er jo helt op til dig at prioritere. Hvis du læser hele tråden her igennem (både blog indlæg og de efterhånden mange spørgsmål/svar), kan du se en del punkter om hvad jeg ser i billedet, i forhold til dets samtid og samfund. Så må du jo beslutte dig for hvad du skal præsentere, incl. selvfølgelig dine egne overvejelser og andre kilder. Held og lykke!
hej! findes der et oplæsningsstykke til dette maleri? eller har du nogle gode tekster som passer til dette maleri? tak på forhånd
Hvis du lige tog og læste de tidligere spørgsmål/svar her i tråden, ville du få chancen for at se at der allerede er henvisninger til en række tekster, som netop er relevante indenfor den her aktuelle tidsalder og historie. Selv uden at kende de konkrete forventninger til et "oplæsningsstykke", vil jeg mene at de forekommer mig at være en nærmere overvejelse værd, som noget der giver et blik på baggrunden for at kvinden handlede som hun følte at hun var tvunget til.
(Dette var en gentagelse af et tidligere svar).
Hejsa jeg ville lige høre om man godt kunne perspektivere dette billede til ''Udslidt''? Og hvordan man ville kunne perspektivere det ift. til temaet liv og død. Da jeg har trukket temaet liv og død til eksamen :)
På forhånd tak!!
"Liv og død" er jo netop et tema som jeg har meget om på bloggen her. Jeg kunne finde på at gøre det til et spørgsmål om at vi vel alle ser "det gode liv" som noget der er værd at holde fast på, men at livet også kan blive så ringe at det kan være bedre at afkorte vejen mod døden. Herunder også at "det gode liv" er noget der tager tid og erfaring at bygge, i stedet for at se det som et binært spørgsmål om at liv altid er godt og død altid er dårligt.
Ved dette billede kan der spørges om moderen gjorde noget godt eller ondt ved at dræbe sit nyfødte barn, set i lyset af hvilke muligheder hun realistisk havde for at give sit barn et godt liv.
Tilsvarende kan der ved "Udslidt" (som jeg jo også har skrevet om her på bloggen) spørges om det var godt eller ej for den aldrende mand at falde død om midt i det hårde arbejde. Om det havde været bedre med et langtrukkent sygeleje, som sikkert havde været en umulig situation for kvinden der skriger sin umiddelbare sorg ud over den tomme mark.
Om min tankegang her kan kaldes for en perspektivering skal jeg ikke vurdere, men jeg ser bestemt et behov for en filosofi der rummer døden som en naturlig og nødvendig del af livet, en afrunding der gerne skulle være bedre end krampagtigt at fastholde alt som kan kaldes for liv.
Sagt på en anden måde, er jeg ikke bange for døden, men jeg kan være bange for at den indtræffer efter at sidste stump af livet er blevet alt for slem til at være noget ønskværdigt. Jeg vil hellere som gammel mand falde om i baghaven, end lide en langsommelig død på intensiv-afdeling. Det vil sige at jeg hellere vil dø mens jeg stadig har det så nogenlunde, livet skulle nødigt ende som "en skæbne værre end døden".
Det kan vel kaldes for min perspektivering der fremgår af hvordan jeg behandler "liv og død" omkring disse to billeder (og tilsvarende ved andre relaterede malerier fra dengang), men det kunne jo være at dit perspektiv er noget helt andet. Måske kan det styrkes af at tænke over temaet fra flere sider :-)
hej, jeg vil spørge om man kunne persperktivere dette billede til "en dansk kyst", istedet for perspektivere til et billede som har den sammen betydning, så perspektivere man til noget der er helt omvendt, men hvordan kan jeg gøre det? det er bare lige en ide.
Det ved jeg ikke om "man" eller bare du kan, men min viden om hvilken metodik der forventes omkring perspektiveringer er også begrænset.
Det som måske mest kunne friste mig hvis jeg skulle søge en historie i den scene fra Kitnæs ved Roskilde Fjord som Johan Thomas Lundbye malede i 1843, er nok synet af den forliste kærre hvor et hjul er faldet af. Mændene må have haft et formål med den besværlige tur på stranden. Her kan en tolkning måske se en symbolik. Derudover er det vel "bare" et smukt landskabsbillede.
Nu om dage ville det vel være påfaldende med kvæget (synes jeg mest at det ligner) i vandkanten, men med en hyrde ved siden af, var det vel blot en dagligdags aktivitet med det formål at sikre at køerne ikke kom i underskud med salt og andre mineraler såsom jod.
har du en god ide til et oplæsningsstykke
Det emne er allerede behandlet i tidligere kommentarer her. Læs før du spørger.
Jeg har fået til opgave at skrive om det billede har du nogle gode forslag hvad motiv det er hvad for nogle farver altså om det er varme farver eller om det er kolde farver og hvis det ikke er for meget så hvis du kan vil du så fortælle hvad for nogle temaer/budskaberne er og hvad for nogle genre, komposition, linjer,
Tak på forhånd ved godt det er meget men håber du kan hjælpe bare lidt
Læs før du spørger. Netop de ting ville være gentagelser af det allerede skrevne her i tråden.
Billedets personer?
Er allerede omtalt tidligere i tråden. Læs før du spørger.
Hej tosommerfugle.
Jeg vil starte med at sige, at det du skriver er mega godt og har givet mig ekstremt meget inspiration til når jeg skal op i dette billede til min eksamen. Jeg har lige et par spørgsmål, som hvis du har overskud til det, du meget gerne må svarer på ;)
1. Hvad er det, der gør dette billede til et kunstmaleri? og hvordan kan man se det?
2. Jeg har trukket kunstbilleder i alle periode, og jeg har fået et par muligheder, som jeg SKAL perspektivere til. Jeg er rimelig på bar bund og ved ikke helt hvilken der har mest relavans for dette billede, kan du hjælpe mig til hvilket du ville vælge, hvis det var dig? Opgivelserne er: Sat ud af Erik Henningsen, Bøgeskov i maj af Peter C.S, Udlidt af H.A. B, Gåsetårnet af P.C.S, Kysset af Gustav Klint og Hip Hip Hurra af P.S.K.
3. Er der noget, som Erik Henningson gør som hans kendetegn på billeder?
Tusinde tak på forhånd! ;)
Om noget er et kunstmaleri kan vel ses på om det er et maleri udført af en kunstner. Men det er jo blot at omskrive spørgsmålet til det gamle kontroversielle spørgsmål "hvad er kunst?".
Der er bestemt grænsetilfælde som kun bliver kaldt kunst fordi en kunstner vælger at kalde det kunst, men når et værk bærer præg af en kvalificeret selvstændig kreativ indsats, tror jeg at der vil være bred tilslutning til at "godkende" det som et kunstværk, i modsætning til fx at være en uselvstændig gengivelse.
En del af den kunstneriske proces kan siges at være at fange noget som egner sig til afbildning, så derfor kan fotografier også have værkshøjde til at med rimelighed kunne kaldes for kunst, men her rammer vi ofte igen den med at det kan gøre stor forskel om skaberen allerede er anerkendt som kunstner.
Hvad der egner sig til perspektivering er vel i høj grad et spørgsmål om hvilken form for perspektivering du mest har lyst til at lave.
Udslidt og Sat ud ligger jo ligefor i samme socialrealistiske samfundskritiske genre, også med kontrasten om det gode liv kontra noget som kan kaldes værre end at dø, og hvad "vi" skal gøre ved det.
På den anden side har værker som bøgeskov og hurra mere et idyllisk nationalromantisk præg, men det kan vel netop sige at vise dem som samfundskritikken er adresseret til, så også her kan der være grundlag for at spinde en ende om de to verdener der mødes, eller ikke.
Kendetegn ved jeg ikke rigtig. Erik Henningsen er vel nu om dage mest kendt for skarpe socialrealistiske malerier fra det moderne gennembrud, men han har også lavet meget andet uden den den krasse pensel, som fx den kendte "Tuborgmanden" øl-reklame. Det er generelt naturalistiske/realistiske værker, men det var der jo også mange andre samtidige kunstnere som gjorde i.
hej
Er lidt lost på hvordan man laver en synopse til dette billede og kunstbilledere i det hele taget, har du nogle ideer og evt. hvad der er det vigtigste at have med?
Det skulle du vel gerne have fået ud af den undervisning du har modtaget, men ellers kan der da hyppigt komme noget godt af en præcist formuleret Google-søgning. Hvis jeg fx søger på "synopsis billedanalyse", får jeg links til en side der umiddelbart ser ganske relevant ud, med meget bedre svar end jeg kunne have fundet på:
Synopsis | Analysesiden
Billedanalyse | Analysesiden
På den side er der meget andet godt omkring modeller og indhold af analyser.
Hej kender du størrelsen på billedet og evt. Værdien af det. Da jeg ikke selv kan finde det
Som allerede nævnt tidligere her i tråden, fremgår det ellers af den Hirschsprung side, som jeg linker til under billedet, at dimensionerne er 78,5 x 117 cm. Den pekuniære værdi er næppe opgjort, men ved en hypotetisk auktion vil jeg formode at et sådant "uerstatteligt" hovedværk fra datidens malerkunst ville kræve ganske mange millioner kroner før et hammerslag.
Hej tosommerfulge.
ville hære om du eventuelt kunne hjælpe med et oplæsningstykke til kunstbilleder
tak på forhånd :))
Tanker omkring oplæsningsstykker er allerede nævnt tidligere i tråden. Læs før du spørger.
hey
har valgt teksten Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse og kan ikke finde nogen analyse af den så mangler lidt inspiration til hvordan man kan samligne teksten til billedet
Georg Brandes artiklen har jeg netop allerede været inde på tidligere her i tråden, omkring at billedet ligger så tæt på teksten at maleriet nærmest kan kaldes for en illustration. Det vil sige at hvad jeg skriver om kunstværket her (ud over det visuelle) reelt kan gøres gældende for det skrift som Georg Brandes fyrede op under debatten med.
Hvis du vil stille spørgsmål, i relation til den tid som begge dele handler om, er jeg mere tilbøjelig til at forsøge mig med en udlægning af noget mere konkret, i stedet for når et "hvordan" mere lyder som du bare vil have mig til at give dig en løsning.
Hvorfor tror du den hedder Den højeste ret Den største uretfærdighed?
Det emne er allerede dækket både i blog indlægget og nogle af de opfølgende spørgsmål/svar. Læs før du spørger. Supplerende spørgsmål er generelt velkomne, men ikke noget der blot ville være gentagelser af hvad der allerede er skrevet her.
Hej
Jeg skal til eksamen og har trukket de tre k'er i det moderne gennembrud, men har svært ved at finde noget om kirken i billedet, kan du hjælpe mig med det?
Kirken er, som jeg tolker det (ud fra min filosofiske basis) indirekte med som den mørke fordømmende magt, som har præget den hårde seksualmoral som nu går i gang med at straffe den unge kvinde hårdt. Selv om samfundet ikke var formelt teokratisk, havde kirken i mange hundrede år stået for et nådesløst menneskesyn, og som fortsat insisterede på meget hårde straffe (både juridisk og samfundsmæssigt). En parallel var hvordan kirken var stærke forkæmpere for dødsstraf, ud fra bogstavelig tolkning af de sorteste og mest inhumane dele af bibelen. Den højeste uretfærdighed.
Men denne kirkelige magt var netop ved at sakke bagud fra et samfund i kraftig udvikling, og hvor mere moderne tanker prægede "det moderne gennembrud". Det at sådanne socialrealistiske temaer prægede både litteratur og malerkunst, og hvor tanker om folkeoplysning og bredere demokrati var i kraftig vækst, udgjorde et voldsomt "systemskifte", og jeg vil da tro at de fleste (velbjergede) som har set kunstværket her godt kunne se at den måde som tingene plejede at fungere på ikke var så god.
Det hører dog også med at industrialiseringen og urbaniseringen gav opbrud i de gamle landsbysamfunds måde at håndtere sociale problemer på, hvilket øgede muligheden for at der ikke var nogen reel hjælp til dem som havde behov.
Kirken er udenfor billedet, men dominerer at der i det hele taget var brug for et så krast "debatindlæg" fra Erik Henningsen.
Tidligere tiders forventninger til hvordan død behandledes i malerkunsten var meget klare referencer til myter om engle, himmel og helvede. Fraværet af disse var i sig selv påfaldende nok til at jeg tror at datidens tilskuer lagde mærke til det, så værkets klare afstandtagen netop også kan siges at være hvor kirken er i billedet.
Hej, jeg vil spørge lidt ind til farver og lys i billedet :)
Både farver og lys kan du finde betragtninger om i tidligere svar her :-)
Hej. Hvilke symboler er der i billedet og hvad betyder de? Håber du kan hjælpe:)
Strøtanker omkring symbolik i billedet er allerede med i tidligere svar her. Har du mere konkrete spørgsmål?
Hvilken målgruppe er denne maleri til?
Målgruppen må primært være dem som har overskud og tid til at gå på kunstudstillinger og se på aktuelle malerier. Det vil sige det borgerskab, som i deres dagligdag var meget langt fra de skærmydsler som almuen havde på det fattige laveste trin på den sociale rangstige, men som samtidig havde forudsætninger for at omsætte dårlig samvittighed over virkeligheden til handling omkring at løfte samfundets niveau for hvad et menneskeværdigt liv skulle være. Datidens samfundsomvæltninger gav behov for at det også skulle rumme dem som ikke direkte fik gavn af industrialiseringen og urbaniseringen. Og der blev da også stiftet velgørende organisationer, som senere blev til Mødrehjælpen.
Hvad er billedets værdi
Den pekuniære værdi er, som allerede skrevet her, næppe opgjort. Jeg tror ikke at museet tænker på at sætte det på auktion, men rent hypotetisk vil jeg formode at et sådant "uerstatteligt" hovedværk fra datidens malerkunst ville kræve ganske mange millioner kroner før et hammerslag.
Men der kan argumenteres for at billedets værdi ikke handler om penge, men om det vægt som debatindlæg i datidens samfundsomvæltninger, hvor der endnu ikke var det sociale sikkerhedsnet, der blev behov for. Så jeg forestiller mig at værket var medvirkende til at også denne side af udviklingen skete.
Hej. Jeg har synes, at det er mega fedt, du kan svare på diverse spørgsmål om kunst og kultur. Jeg vil bare spørge hvilken uddannelse, du har taget. Kunsthistorie?
Tak :-)
Min primære uddannelse er indenfor IT, og jeg har intet studium omkring kunst og kultur. Men jeg har en kombination af overblik, nysgerrighed, almenviden og livserfaring som jeg kan bruge når noget fanger min interesse. Det giver mig grundlag for at fortolke og se tingene i sammenhæng, så jeg groft sagt kan agere som om jeg ved meget mere end jeg konkret ved. Det er jo så også fordi jeg undlader at lave alt for spekulative påstande, så mine svar ikke så meget handler om specifikke fakta, men mere om holdninger og forståelse.
Det hjælper jo så også rigtig meget at have Google ved fingerspidserne hvis der lige er noget som jeg føler behov for et lidt bredere perspektiv på, selvfølgelig koblet med en kildekritisk sans med "kan det nu også passe", hvilket jo netop kan være relevant omkring at finde udgydelser fra selvbestaltede meningshavere, fx på blogs.....(!)
Sagt på en helt anden måde, er det centralt for min tankegang at det vigtigste er at forstå, i stedet for blot at indlære nogle stumper information. Derfor er mine svar tænkt til at formidle forståelse, og ikke "her er svaret".
Jeg ville høre om du ved hvorhenne jeg kan tilgå hele artiklen "Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse". På forhånd tak for svar!
Det er allerede besvaret her, efter spørgsmålet fra den 10. maj 2016 kl. 11.22. Første link er dog 404 nu, men det andet virker, og dér kan teksten findes.
Hej to sommerfugle
jeg vil spørger om i ved hvem er den mand, der sidder på kæn og kigger på kvinden.
Manden der sidder på knæ der har allerede været diskuteret tidligere i tråden her. Den korte udgave er at jeg ser ham som en lokal, der blev hyret til gravearbejdet, uden at der behøves en mere personlig historie, da billedet i den grad handler om kvindens ulykkelige situation, både før og efter at hun lod sit barn dø. Med fantasi kan der selvfølgelig altid spindes en ende der tildeler ham en rolle i forhold til kvinden, men det mener jeg ikke at der "er brug for".
Hej to sommerfugle
Jeg vil gerne lige høre noget mere om linjerne i billedet. Jeg har læst det du har skrevet om det gyldne snit osv. Men jeg er lidt mere interesseret i de skrå linjer, horisontlinjen osv. Min lærer ville gerne have at jeg tog linjer med i min analyse til eksamen. Kan du fortælle mig lidt om hvordan du fortolker de linjer der i billedet?:D
Overfortolkning søger jeg mestendels at undgå, og det mener jeg at fokus på linjer alt for ofte bliver til. Jeg har jo været lidt inde på at se et muligt forsvindingspunkt langs vejen, den ene spades retning, og det måske påfaldende ved at kvinden er placeret højt, foran det klareste lys fra himmelen.
En komposition bygget op om linjer, ser jeg jo ikke tegn på, men det kan da godt være at det "bare er mig" ;-)
Send en kommentar