Logo sommerfugl

søndag den 29. maj 2011

Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria - Barnemordet

Ved "Det Moderne Gennembrud" i slutningen af 1800-tallet begyndte litteratur og malerkunst at sætte fokus på virkelighedens verden, udenfor overklassens og borgerskabets egne cirkler. Socialrealistiske værker tjente til at slå revner i det klasseskel der gjorde almuens vilkår "usynlige" for de mere velbjergede. Et godt eksempel herpå er dette genrebillede:

Summum jus, summa injuria - 'Barnemordet' - Den højeste ret, den største uretfærdighed - Erik Henningsen, 1886

Summum jus, summa injuria. Barnemordet
Den højeste ret, den største uretfærdighed
Erik Henningsen, 1886

Tolkning og analyse af kunstværker er jo altid noget der afhænger af betragterens egne erfaringer og værdier, men med sin titel gør Erik Henningsen det meget klart hvilken tragisk historie han søger at illustrere. Langt ude på landet har den fattige unge pige dræbt sit lille barn. Det kunne ikke skjules, og nu er hun i myndighedernes kløer. Liget er ved at blive gravet op fra den golde hede, hvor embedsmændene ellers ikke sætter deres støvler.

Herredsfogeden tænker vist mest på ikke at få sin fine uniform smudset til, mens en fuldmægtig optager rapport, og betjenten fastholder den unge kvinde. Kun hunden er i kontakt med den skyldige, som står til allermindst 10 år i tugthus med hårdt tvangsarbejde - hvis hun da ellers overlever så længe under de elendige forhold. Forbrydelsen straffes efter lovens bogstav. Det kalder nogen for retfærdighed. "Den højeste ret" - eller på latin "summum jus". Sproget latin er her symbol på de uddannede, de "fine".

Moderen, der måtte redde sit nyfødte barn ved at dræbe det - Udsnit fra Barnemordet
Når Erik Henningsen med sin titel kalder det for "den største uretfærdighed" (summa injuria) tager han klart den fattige piges parti. Hvad var hendes situation? Et barn udenfor ægteskab, en "horeunge", var en meget alvorlig overtrædelse af de uskrevne love for "anstændig opførsel". Straffen var fordømmelse, social eksklusion. En "falden pige" kunne få meget svært ved at finde arbejde eller ægtemand.

Hun havde ingen mulighed for at give sit barn forsvarlige vilkår. Resultatet kunne være død af underernæring og infektioner i løbet af nogle måneder. Hvis det skulle lykkedes at overleve med barnet, ville det få del i samme brutale eksklusion, samme knusende straf som moderen.

Måske gjorde hun det mest kærlige for sit nyfødte barn ved at afkorte dets liv? Og måske er tugthuset ikke en værre straf end landsbyens. Et anstændigt samfund havde selvfølgeligt været bedre, men ville være en utopi i forhold til den konkrete virkelighed.


28 comments:

Andreas sagde ...

go'dag Jeg ville bare spørgre dig om du har tid til at hjælpe mig med min analyse?

tosommerfugle sagde ...

Lektiehjælp er ikke lige mit speciale, men sådan set kan mine overvejelser her da ses som mulig inspiration til din egen analyse.

Men jeg kan da tilføje at hvis nogen stiller spørgsmål på bloggen her, vil jeg sædvanligvis prøve at give et nogenlunde grundigt svar. Her i offentligt rum kan det jo også bruges af andre - og med genkendelighed hvis nogen skulle få den ide at skrive af :-)

annita sagde ...

Hej.
Hvor der det gyldne snit i billedet
og hvad skete der i det moderne gennembrud? :o
Kh

tosommerfugle sagde ...

Det gyldne snit er en fiktiv konstruktion, der kun undtagelsesvis har konkret relevans for komposition af billeder. Nogle billeder, som portrætter, har en meget simpel kompostion, hvor det vigtigste er i centrum. Dertil kan linier (fx horisonten) gå gennem midten af billedet. For sammensatte billeder giver det ofte en bedre harmoni at placere indholdet omkring centrum, men heller ikke lige op ad kanten.

Derfor kan der på mange billeder tegnes hjælpelinier der deler billedet i ni felter af en sammenlignelig størrelsesorden, og det vigtige indhold vil være i nærheden af disse linier og deres krydsninger. Så er det kun et spørgsmål om tradition om tilskueren kalder dette for trediedele, eller vælger at henholde sig til den populære myte om "det gyldne snit" som "det guddommelige snit/forhold".

Jeg kan anbefale en artikel af matematikeren Keith Devlin, hvor han skærer mytologien omkring det gyldne snit i stumper og stykker:
> The Myth That Will Not Go Away

Billedet her har en nydelig fordeling, hvor der er en gruppe på hver side af centrum. Horisonten afgrænser også sin trediedel af billedet, og tilsvarende med det sted hvor der graves. En søgt udlægning ville være at se det som symboler på himmerrige og helvede. Kompositionen placerer også moderen over den gruppe der er ved at ødelægge hendes i forvejen ringe liv. Til højre tør betjenten dog i det mindste se på kvinden.

Den korte udgave af "det moderne gennembrud" er vel at litteratur og billedkunst betynder at forholde sig til virkeligheden og samfundets problemer. Socialrealisme, fattigdom, seksualmoral, magtforhold og at sætte spørgsmålstegn ved religionen og kirken. Et oprør mod romantikken og dens fokus på at fremstille idyl, adel og verdensfjerne myter. På sin vis det danske demokratis egentlige start, med Georg Brandes som en central figur, der lagde navn til "det moderne gennembrud".

annita sagde ...

Hej tosommergugle
Mange tak for det hurtigt svar, jeg havde slet ikke regnet med, at jeg kunne få hjælp herinde..
Men det har hjulpet mig meget, især det da skrev om fordelingen af himmelriget og helvede det have jeg SLET ikke tænk på!
Mange tak for din hjælp! :)
kh

tosommerfugle sagde ...

Analyse af billeder er på en måde noget personligt. Derfor er det vigtigt at den enkelte finder sin egen fortolkning, for det normale er at tingene ikke er entydige nok til at der kun er én måde at udlægge det på. Forskellige tilskuere kan se hvert sit budskab i et billede, uden at det betyder at den ene har mere (eller mindre) ret end den anden.

Så når jeg "morer" mig at mene noget her på bloggen, er det kun tænkt som inspiration til at læsere kan forholde sig til om om de selv ser en rimelighed i det. Det kunne være ligeså rigtigt at mene det modsatte, det centrale er at du finder ud af hvad dumener, og kan argumentere for det.

Og jeg har den opfattelse at når nogen søger inspiration på nettet, må der også gerne være noget at finde. Så det prøver jeg at bidrage til :-)

Anna sagde ...

Hej.
Jeg har prøvet at analysere dette maleri. Og jeg kom til at tænkte på hvor faderen til det her barn er henne?
Vi kan vel hurtige blive enige om at han ikke er på maleriet?
Ved faderen ikke at han har et barn? eller hvad kan der være sket.
Jeg håber at du vil svarer på mit spørgsmål.
- Jeg ved godt at der ikke findes et konkret svar. men jeg tror at en anden synspunkt på det ville kunne hjælpe mig med min analyse.

mvh. Anna

tosommerfugle sagde ...

Faderen er "ude af billedet", har du helt ret i.

En mulig historie, som kunne passe med billedets socialrealistiske perspektiv, er han havde "forført" pigen med søde ord og løfter, og at hun gik med til samleje for at prøve at holde på ham. Han fik sex, og hun fik barn. Dertil skammen og fordømmelsen, så hun måtte holde det skjult.

Pigen har sikkert fortalt ham at hun var gravid, så han var nødt til at gifte sig med hende. Han benægtede faderskabet, måske ved at beskylde hende for at være en horetøs, der havde "ligget" med en masse mænd. Ord mod ord, og hvis han var højere på den sociale rangstige, kunne hun have meget svært ved at få nogen til at tro på sig. Eller han holdt hende hen med vage løfter, for at få hende til at tie stille. Faderen var måske allerede gift.

Voldtægt eller en gennemrejsende kunne også være muligheder, men jeg har såmænd Erik Henningsen "mistænkt" for snarere at have tænkt i den krassere udgave med en svigefuld forfører. Men det er jo et genrebillede, der vil sige noget generelt, snarere end at fortælle en helt konkret historie.

Dem der svigter pigen er ikke "bare" en enkelt mand, men hele samfundet. På den måde er faderen, i overført betydning, den velbjergede tilskuer til maleriet. Pigen bliver dømt (summum jus), men den egentlige skyldige står og ser på det smukke maleri (summa injuria).

Alt dette er selvfølgelig spekulativt, men slet ikke urealistisk.

Billedet kan forresten perspektiveres til f.eks.:
> Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden
> H.A. Brendekilde: En dreng møder døden
> Harald Slott-Møller: Fattigfolk. I dødens venteværelse
> Hittebarn i Farum - Var det en god mor?

Og en fortælling fra Ravnsborg Lokalhistoriske Forening, hvor Jens Erik Christiansen i medlemsbladet fortæller om To sager om barnemord på Fejø. Skrækkelige følger...

Anna sagde ...

Tusinde tak for det hurtige svar!
Det var til stor hjælp, især det med at det er hele samfundet der har 'forrådt' hende. og perspektiveringsideerne er virkelig også til stor hjælp! mange tak!

tosommerfugle sagde ...

Barnedrab, en mors drab på sit barn under eller straks efter fødslen. Barnedrab var tidligere meget udbredt - fortrinsvis blandt ugifte tjenestepiger, som ikke så anden udvej efter at være blevet svigtet af barnefaderen. De almindeligste metoder var kvælning, drukning eller ren passivitet. De store praktiske og økonomiske vanskeligheder, der var forbundet med at opfostre "uægte" børn, blev langt op i 1900-t. forstærket af samfundets moralske fordømmelse af ugifte mødre. Først kirken og senere det verdslige retssystem håndhævede strenge sanktioner mod "letfærdige Qvindfolk", der lod sig besvangre. Fødte de i dølgsmål, eller dræbte de barnet, var straffen ifølge loven indtil 1866 halshugning og hovedet sat på en stage. Fra midten af 1700-t. blev en del af de dømte kvinder benådet til indsættelse i tugthus på livstid. Fra 1866 til 1930 kunne der idømmes strafarbejde på livstid, men i praksis var straffen lavere. Ikke alene et ændret menneskesyn, men også bekymring for lav befolkningstilvækst og mangel på arbejdskraft lå bag sociale reformer og ændring af straffereglerne.

Straffelovens § 238 giver mulighed for idømmelse af fængsel i op til fire år. Der er kun få sager årligt, og de ender som regel med opgivelse af påtale eller betinget dom. Efter 2. Verdenskrig har muligheden for prævention og abort medvirket til at gøre barnedrab sjældent.

Barnedrab er et eksempel på en forbrydelse, der ikke kunne bekæmpes med strenge straffe, men blev det med fundamentale ændringer i kvinders livsvilkår.

Dette opslag fra Den Store Danske giver et udmærket perspektiv på den historiske udvikling. Det illustrerer hvordan straf er en dårlig metode, når den reelt mere er udtryk for moralsk forargelse, end for et behov for at regulerer egennyttig adfærd.

En moders drab på sit nyfødte barn vil i almindelighed ikke være begrundet i et ønske om at anrette skade, her at "berøve" barnet livet. Tværtimod kan det siges at være tegn på stor offervilje, når moderen påtog sig en meget streng straf for at beskytte sit barn mod stor nød og elendighed.

Det var selvfølgelig langt bedre at sikre fattige enlige mødre mulighed for at drage omsorg for barnet, også selv om det var i modstrid med datidens menneskefjendske kirkelige moral.

Jeg keder mig -.- sagde ...

Hej, jeg har set du har ret meget styr på det her! - Jeg ville bare høre omkring budskaber i dette billede, hvilke budskaber prøver billedet at fortælle?
-På forhånd tak!

tosommerfugle sagde ...

"Den største uretfærdighed" er vel det egentlig budskab. Hvorfor har jeg allerede brugt en del ord på :-)

Anonym sagde ...

Hejsa.
Jeg går i 10. klasse, og skal i næste uge op til eksamen i det her billede. Jeg ville høre om, du måske kunne hjælpe mig med noget omkring kropssprog og relationer på billedet?

På forhånd tak

tosommerfugle sagde ...

Kropssproget kan næppe aflæses isoleret set, men de forskelliges holdning og udtryk passer godt sammen med billedets historie. Pigen er nedbøjet, og har ikke lyst til at kikke når liget af det lille barn nu løftes op fra hullet. Landbetjenten står stiv og gør hvad han har fået besked på. "Hold fast". Måske har han ondt af hende, og ville egentlig hellere om han kunne hjælpe. Måtte hjælpe.

Herredsfogeden og fuldmægtigen, der er kommet fra byen, ser hovne og foragtende ud. Pigen er blot endnu en i rækken af "faldne kvinder", som rutinemæssigt straffes ud fra samfundets hårde dogmer. Ud fra kirkens og samfundets teokratiske moral. Den tilknappede herredsfoged ser vred ud, med knyttede næver og stikkende albue. Føler måske at han udøver retfærdighed, ved at sørge for hård straf, uden tanke for hvorfor så mange unge kvinder havnede i den situation.

Den mest "interessante" person er måske den ene af de arbejdere, som er sat til det "beskidte arbejde". Han har set den døde baby, og kikker i retning af moderen. Hvad tænker han? Kender han allerede pigen?

Hirschsprung skriver i deres beskrivelse:
Det virkelige drama [...] ses genspejlet i den knælende mands ansigtsudtryk. Om han kigger anklagende eller medlidende på den unge pige, må være op til øjnene, der ser. Pigen selv er helt forstenet og bøjer hovedet ned mod hunden, som stadig er trofast og hengiven.

Georg Brandes skrev den 15. februar 1879 artiklen "Værdien af Menneskeliv - Kasteadskillelse", hvor han kommer ind på samfundets dobbeltmoral og hykleri. Måske Erik Henningsen havde disse ord i tankerne, da han malede herredsfogeden:

Undersøger man nu den Opfattelse af Menneskelivet, der ligger bagved Samfundets Færd ved denne Lejlighed, saa finder man, at Samfundet her antager Menneskeliv - af hvad Art det end er, hvor usselt, hvor foragteligt det end er - for noget ubetinget værdifuldt. Det er denne samme Betragtningsmaade, der i alle Lande har medført de overdrevne og barbariske Straffe, som rammer den Moder, der dræber sit spæde Barn. Uden i nogen synderlig Grad at bekymre sig om den halvt utilregnelige Tilstand, hvori en saadan Moder er, uden Hensyn til at hun oftest af Frygt for Skammen, eller under Indtrykket af Vanskeligheden ved at ernære det lille Væsen, tilføjer sig selv en langt større Smerte og et langt større Tab, end hun tilføjer Samfundet, betragter dette Barnets Liv som værende af ubetinget Værdi. Selv om Moderens Bevæggrund har været den, at unddrage Barnet al den Elendighed, som venter det i denne Verden, det nytter Intet; Samfundet kræver, at den hele fulde Kalk af jordiske Ubehageligheder skal udgydes over det spæde Væsens Hoved og Moderen dømmes, mere eller mindre strengt, men altid med stor Haardhed. Ogsaa den blotte Fosterfordrivelse straffes barbarisk. Ti Samfundet hegner og freder ubetinget om Menneskeliv.

[...]

Det civiliserede Samfund indespærrer med drakonisk Strenghed en fortvivlet Tjenestepige, der har fordrevet et Foster eller myrdet sit nyfødte Barn, i et 10-20 aarigt Fængsel, hvorfra hun vel neppe gaar legemligt kraftigere eller aandeligt forbedret ud, og samtidigt ofres med kold Ligegyldighed Tusinder af Arbejderes Velfærd eller Liv paa Tilvirkningen af en Vare. At Samfundet her har dobbelt Maal og dobbelt Synspunkt, lader sig ikke negte.

Anonym sagde ...

Hej. Jeg er meget interesseret i dette billede, og ville høre, og du ville være så venlig, at fortælle mig lidt om ham der kigger op fra hullet?

Tak på forhånd

tosommerfugle sagde ...

Han ligner mest en arbejdsmand, hyret til det praktiske arbejde med at grave. Som allerede nævnt kan det være en personlig vurdering om han ser medlidende eller anklagende på pigen. Efter at have set den døde baby (nede i hullet) kikker han op på moderen, barnemoderen, barnemordersken. "Hvad har du dog gjort?"

Mere spekulative udlægninger kunne, uden klart grundlag i billedet, tildele ham en yderligere rolle i sagen. Måske kender han pigen, kunne være fra samme landsby, eller endda i familie med hende. Det kunne jo påvirke hans følelser en del.

Til gengæld tror jeg at det ville være at gå alt for langt at tilskrive ham faderskabet. Det kunne sådan set gøres til "en god historie", men passer ikke sammen med billedet, dets motiv og klare symbolik.

Anonym sagde ...

Hej, jeg har trukket "kunstbillede" i mundtlig dansk, og tænkte på om du havde en idé om hvilket billede der ville være godt at perspektivere til
Kh

tosommerfugle sagde ...

Du må selv beslutte dig :-)

Jeg har allrede givet adskillige mulige perspektiveringer, både i slutningen af blog indlægget, og i en kommentar fra den 23. maj.

Men jeg kan da tilføje et par ekstra muligheder, så det ikke bliver for nemt at vælge!
> Hans Andersen Brendekilde: Fortrykt
> Den trygge favn
> Usømmelig omgang med lig, "for helvede"

Meget må jo afhænge af hvilke perspektiver du gerne vil tage fat på, og så måske først derefter finde et dertil passende billede - eller andet.

Anonym sagde ...

Hej.

Jeg ville bare lige høre om du vidste noget omkring symbolik i billedet?

På forhånd tak for hjælpen :)

Anonym sagde ...

Hejsa..

Ved du tilfældigvis hvad den rigtige størrelse på maleriet er?

Anonym sagde ...

Okay super. Men det er jo målet på udslidt? Er det så det samme som barnemordet? :)

tosommerfugle sagde ...

Symbolik tror jeg ikke at der er så meget af; billedets stil er primært realistisk og ret naturalistisk. Personerne kan siges at være roller, som står for forskellige sider af samfundet, men det er noget andet end når symboler på en lidt mere skjult måde skal vække følelser og associationer. Som tidligere nævnt kan der måske tolkes lidt på at pigen er placeret højt i billedet; det ville giv en anden stemning hvis gruppernes placering blev byttet om.

Af den Hirschsprung side som jeg linker til under billedet fremgår at dimensionerne er 78,5 x 117 cm.

tosommerfugle sagde ...

(Jeg har lige skiftet kommentaren med målene på Udslidt ud med de rigtige mål på Barnemordet. Ups :-)

Anonym sagde ...

Helt i orden, Og tak for hjælpen! :)

sara sagde ...

Hej. Hvordan er er billedet lavet?? teknik?

tosommerfugle sagde ...

Det er et oliemaleri, eller som Hirschsprung skriver "olie på lærred". Om Erik Henningsen brugte nogen speciel maleteknik, ved jeg ikke. Det ligner nu mest "ganske almindelig" malerkunst, med fokus på at lave en naturalistisk gengivelse. Altså før retninger som impressionisme og ekspressionisme gjorde måden at male på til en væsentlig del af kunstværkernes udtryk.

Anonym sagde ...

Hej tosommerfugle :)

Jeg skal til eksamen i dette billede og til det skal jeg bruge en tekst at perspektivere til, helst noget der også er fra det moderne gennembrud. Har du nogen foreslag?

- På forhånd tak for hjælpen

tosommerfugle sagde ...

Perspektivering har jeg sådan set allerede peget på flere muligheder for, og ellers kan du klikke på linket for det moderne gennembrud, under billedet...

Logo sommerfugl