Schweiz: Stort flertal for fortsat legal dødshjælp

Schweiz har en enestående human lovgivning, der gør det tilladt at få hjælp til at dø. Selv om det ofte kaldes for aktiv dødshjælp, er det et krav at det menneske, der ser døden som et behov, selv står for den afgørende handling. Loven tillader "hjælp til selvmord", med mindre hjælperen har egennyttige motiver.

Dette indebærer at det kun kommer på tale for mennesker som selvstændigt og gennemtænkt når frem til, at døden er at foretrække frem for hvad de har udsigt til af lidelser og uværdighed ved sygdom. Alle hjælpere skal kunne overbevises om at det ikke blot er en krise, og reelt set være enig i at det er en rimelig udvej.

Normalt foregår dette ved at en hjælpeorganisation, som Dignitas eller Exit, vurderer sagen grundigt, og formidler kontakten til en læge. Med en recept på 15 gram pentobarbital (en gammel type sovemiddel), kan en rolig og værdig død sikres. Selv om modstandere og medier ynder at fremstille det som noget hurtigt, død efter anmodning, går der normalt lang tid efter den første henvendelse, og mange afvises.

Ved en principiel dom har den Schweiziske forfatningsdomstol fastslået at retten til privatlivets fred omfatter at kunne vælge hvornår og hvordan døden skal ske. Selvmord er altså en menneskeret, så længe det er udtryk for den enkeltes rationelle vilje, har den europæiske menneskerettighedsdomstol bekræftet i år.

Ganske forudsigeligt generer dette religiøse mennesker, der ser deres egne abstrakte forestillinger om "Guds vilje", som noget der giver dem ret til at bestemme over mennesker med et andet livssyn. Altså blev der, i kantonen Zürich, fremsat lovforslag om at forbyde den næstekærlige hjælp til at dø, eller kun tillade det for mennesker med mindst et års bopæl i regionen. Dette skulle at lukke for "selvmordsturisme" fra mindre humane lande, som fx Danmark.

Ved en folkeafstemning i dag afviste et overvældende flertal disse kyniske forslag, med hhv. 85% og 78% af stemmerne. Heldigvis skal alvorligt syge mennesker fortsat ikke holdes som gidsler for en abstrakt idealisme, om at hjælp kun kan indebære at det biologiske liv skal være så langt som muligt, også selv om det er ubærligt for individet.

En særligt god side ved lovgivningen er at den ikke søger at definere klare grænser for hvem der "må få lov" til at få hjælp til at fremskynde deres død. Selv om mange, også i Schweiz, er lidt urolige over dette, fungerer det i praksis rigtig godt. Skarpe regler ville have det problem at det var muligt at sige "nu er grænsen nået" - nu er du syg nok til at du kan få hjælp til at dø. Dette ville indebære en risiko for et inddirekte pres.

Jeg mener at det er meget bedre er at det centrale er at det er en hjælp til en som på eget initiativ beder om det, og kan overbevise fornuftige hjælpere. Med direkte demokrati kunne dette gennemføres i mange lande. Desværre er de fleste politikere også af den overbevisning at deres personlige moralske forestilliger skal være lov for andre. De tør ikke stole på fornuft.

• BBC news:
  Switzerland: Zurich votes on 'suicide tourism' laws
• BBC news:
  Zurich votes to keep assisted suicide, projections suggest
• The Guardian:
  Swiss voters reject ban on assisted suicide for foreigners
• Jyllands-Posten:
  Schweizerne skal stemme om selvmordshjælp

Se også:

Selvmord som menneskeret, men kun som selvhjælp

En velplanlagt afskedsmiddag for John Huff

Tillykke til Kaj Guldbech - Hvil i fred

Egoistisk pårørende efter dødshjælp hos Dignitas

Debbie Purdy vandt, fremskridt for aktiv dødshjælp i England

Lammede Daniel James valgte at dø

Britisk "frit lejde" til aktiv dødshjælp hos Dignitas

Schweiz: Selvmord er en menneskeret