Logo sommerfugl

tirsdag den 24. maj 2011

Jagten på livet

Butterfly Catcher


Kl. 20.50

Temaer: , , ,

2 comments:

Anonym sagde ...

Hej Hr Sommerfugl. Det er Katja igen. Jeg er nysgerrig og suser rundt på din blog. Det er nok fordi jeg har set døde mennesker og mennesker dø flere gange end dem jeg kender. Mange har ikke set nogen. Også fordi min morfar begik selvmord, han havde ligget død i noget tid da jeg fandt ham. Jeg var dengang 12 år. Jeg husker mest lugten, den var slem. Men jeg tror ikke nogen i min familie var vrede på ham af den grund. Men jeg tænker på maleriet af den gamle døde dame, og hun ligner faktisk min mormor da hun var sovet ind. Faktisk tog jeg et billede af hende med mobilen. Jeg kan ikke forstå at det maleri overhovedet diskuteres, det er jo bare en død dame. Men jeg tror der findes noget som hverken er naturlig død eller selvmord eller mord for den sags skyld. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det - eller om det eksisterer som begreb. Men da min mor døde og hendes mand fandt hende i sengen en aften, kunne lægerne ikke finde en dødsårsag. Jeg tror altid hendes dødsønske var større end ønsket om at leve. Jeg er ( næsten ) overbevist om at nogle mennesker beslutter sig for at dø, lægger sig ned også forestiller jeg mig at deres organsystemer sætter ud. På- en - eller - anden - måde. Det lyder måske underligt, og måske er der en anden grund til de dør. Hilsen Katja

3. september 2011 kl. 20.09
tosommerfugle sagde ...

Angsten for døden er så stor hos rigtigt mange, at det blokerer for andet end at se den som noget helt forfærdeligt, og derfor bliver angsten rettet udad som voldsomme reaktioner mod det at tage "afslappet" på at omgås den. Tror jeg :-)

Du fortæller om din morfars selvmord, og at du som 12-årig pige fandt ham mens hans krop var ved at blive nedbrudt. Rigtig mange ville forvente at du skulle blive dybt traumatiseret af den oplevelse. Selvfølgelig har det da ikke været rart, men dine ord lyder ikke som om du gik helt i opløsning. Og det lyder sundt.

Vrede fra pårørende efter selvmord er nok mest når de efterladte ikke kan rumme og mere eller mindre acceptere grundende til at vælge døden. Altså føle sig svigtet ved ikke at "få lov" til at hjælpe, når de mener at problemet kunne være klaret. Ældre er den gruppe hvor der er den største selvmordsrate, men det er nok også her det sker mest velovervejet, og med størst muligheder for at omgivelserne kan acceptere at det blev måden at give slip på.

Billeder af døde mennesker kan virke provokernede på mange, men er på den anden side nok også en god vej til at vise at døden i sig selv ikke er noget skræmmende. Jeg har nogle gode her på bloggen i Mennesker, før og efter døden og dødebilleder.

Hvad din mors død angår - hvad der sker i psyken kan bestemt gøre forskel for kroppen. Jeg tror at kroppen på en eller anden måde skal være "klar" til at dø, for at en psykisk overbevisning om et farvel til livet kan have mulighed for blive til virkelighed. En dødsårsag som "hjertestop" kan ofte dække over en stor usikkerhed over hvad der nu udløste at hjertet gik i stå.

Jeg har hørt om at særligt trænede mennesker med psyken har kunne påvirke deres hjerterytme kraftigt, og jeg kan godt acceptere tanken om at et dødsfaldt ikke behøver være følge af en diagnosticerbar sygdom.

Jo Katja, min blog indeholder efterhånden en masse spredte fragmenter af gode ting. Så den egner sig glimrende til at snuse rundt på, for en som er moden nok til at acceptere døden som en naturlig og velkommen afrunding på et liv.

Som Karen Blixen engang sagde: "Døden er ikke en afslutning, men en afrunding på livet".

Hyg dig! :-)

3. september 2011 kl. 21.06

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl