Det gamle ordsprog om ikke at græde over spildt mælk er måske nok noget fortærsket, men det ændrer ikke på det gode i budskabet om ikke at lade sig gå på af småting, og ikke gøre dagligdagen til en vandring i unødige bekymringer og ærgrelser. Shit happens.
Her sætter dette billede af Jakob Hunosøe et godt perspektiv på noget som alt for mange går og er bange for. Døden.
Spilled milk drawn on the table, Jakob Hunosøe, 2010
Den spildte mælk danner et dødningehoved, med en stor mund, måske i et skrig. Mælken symboliserer livet, og nu er det løbet ud. Dø skal vi jo alle, det er en nødvendig afrunding af livet. Glasset er helt tomt.
For det meste er døden selvfølgelig ikke noget velkomment, og der er jo ikke noget forkert ved at græde over tabet. Men hvad der havde været grund til at græde meget mere over var hvis mælken havde stået i glasset, ude på bordet, og blevet sur. Så var mælken ikke spildt, men ildelugtende og rådden. Den ville fordærve frisk mælk, hvis det blev blandet sammen. En trist afslutning på livet, der er alt, alt for almindelig. Nej, man skal ikke græde over spildt mælk.
Hellere spilde mælken mens tid er, når den ikke længere er frisk. Og ikke græde ret meget over det. Rådden mælk er meget værre.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar