Logo sommerfugl

tirsdag den 15. november 2011

Dødens tavshed

Silence by Ana Bagayan


Silence by Ana Bagayan

Sommerfuglen der dækker pigens mund er en dødningehoved aftensværmer, som på ryggen har en aftegning som minder om et kranium, et dødningehoved. Begrebet "dødens tavshed" er udtryk for tavsheden før døden, når den gøres til tabu.

Maleriet må være inspireret af plakaten til filmen The Silence of the Lambs (Ondskabens øjne), der igen gengiver et motiv fra et portræt af Salvador Dalí, In Voluptas Mors af fotografen Philippe Halsman. Her formes dødningehovedet af nøgne kroppe. Liv og død i nydende forening.


2 comments:

Charlotte sagde ...

Hvor er det en spændende henvisning du gemmer her til fotoet af Dalis skulptur, "kvindekraniet". Det er smukt på en let foruroligende og voldsomt fascinerende måde. Så fuld af kontraster. Helt utrolig original og kreativ sprudlende idé at lave en skulptur, der så konkret forener liv og livfuldhed med død. Farvefællesskabet mellem de hvide kroppe, det hvide kranium. Og kontrasten til de sorte huler i kraniet og kvindernes sorte hår. Bevægelighed og ubevægelighed både i kontrasten en "frosne" skulptur kontra de levende kroppe og vildt humoristisk med de bevægelige kvindefødder, der er kraniets stive tænder....... det er bare fremragende. Og så er der i skulpturen et elegant overlap til den erotiske forbindelse til døden. De nøgne kvinder er levende krop. Kraniet er det tanketomme "hovedet". De er forbundet, på samme vis som i "den lille død". Skulpturen viser tydeligt, at døden ikke har nogen distingt væren, der adskiller den fra livet. Vi bærer den med os lige under huden.

tosommerfugle sagde ...

Den menneskelige skulptur var netop det jeg pegede hen mod med billedet her. Og netop gennem de mange lag som opstår når tingene refererer til hinanden, ikke kan forstås i isolation. Ligesom menneskers liv og død, den intime afhængighed her.

Kraniet er jo blandt kunstens allermest livfulde symboler.

Logo sommerfugl