Op fra den underjordisk bitre hule

III

Op fra den underjordisk bitre hule,
hvor kældermørkets første drømmekryb
og al den grusomhed, vi helst vil skjule,
lægger bunden under sindets dyb,

op stiger Morfeus, dødningehoved, alle,
der vender aftensværmersiden ud,
og viser mig, hvor blødt det er at falde
ned i det askegrå og ligne gud.

Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle,
den hvide sjæl, som har en tegning malet
af altings flygtighed på vingens spejle,

hvad vil den her i denne dystre luft?
Er det den sorg, mit liv har overmalet,
som bjergbuskadset med sin duft?

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Dødningehoved aftensværmer
Acherontia atropos

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen