XI
Og sommersyner af forsvundne døde,
hvidtjørnens sommerfugl, der svæver
som en sky af hvidt med stænk af røde
blomsterspor, som lyset sammenvæver,
min bedstemor i havens tusind favne
af gyldenlak, levkøj og brudeslør,
min far, der lærte mig de første navne
på alt hvad der må krybe, før det dør,
går med mig ind i sommerfugledalen,
hvor alting kun er til på denne side,
hvor selv de døde hører nattergalen,
dens sange har en sært bedrøvet svingen
fra ingen lidelse til det at lide,
mit øre svarer med sin døve ringen.
Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen
Se også:
- Inger Christensen har nået sommerfugledalen
- De stiger op, planetens sommerfugle
- I Brajčinodalens middagshede luft
- Op fra den underjordisk bitre hule
- Som bjergbuskadset dækker med sin duft
- Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
- Som påfugløje flagrer de omkring
- Og foregøgler universets tåbe
- Et liv der ikke dør som ingenting?
- Hvem er det der fortryller dette møde?
- Med strejf af sjælefred og søde løgne
- Og sommersyner af forsvundne døde
- Mit øre svarer med sin døve ringen
- Det er døden som med egne øjne
- Ser dig an fra sommerfuglevingen
0 comments:
Send en kommentar