"How to Die in Oregon" - Amerikansk dødshjælp dokumentarfilm

onsdag den 26. januar 2011

"How to Die in Oregon" - Amerikansk dødshjælp dokumentarfilm

En ny dokumentarfilm, How to Die in Oregon, beretter om hvordan aktiv dødshjælp kan fungere i praksis. Den amerikanske delstat har haft legal adgang til en form for aktiv dødshjælp siden 1997. Mere præcist kan det kaldes for at få hjælp til at dø, på en velorganiseret måde, i stedet for at livet blot bliver værre og værre til sidst.

YouTube: 2011 Meet the Artists: Peter D. Richardson

Patienter som har under et halvt år tilbage, og har et vedholdende og gennemtænkt ønske om at måtte beslutte om og hvornår deres grænse for livskvalitet er nået, kan få recept på en dødelig dosis medicin. Det er altså op til dem selv at sige "nu er det nok", og derfor kan de være trygge ved ikke at blive fastlåst i en uudholdelig dødsproces. Det gør det nemmere at tage én dag ad gangen, og en stor del dør da også af sygdommen, uden at de fik brug for "nødudgangen".

Nu deltager filmmageren Peter D. Richardson med dokumentarfilmen "How to Die in Oregon" i Sundance Film Festival 2011. Filmen åbner med en scene hvor en terminal kræftpatient tager sin dødelige dosis Seconal (en gammel type sovemedicin), og dør for rullende kamera. Selv om det måske lyder paradoksalt, er det en livsbekræftende film, der kikker på flere sider af det følelsesladede emne. Den skildrer flere terminale patienter i deres overvejelser om hvornår de skal sige stop, eller om de ikke selv vil træffe et valg.

Dø skal vi jo alle, spørgsmålet bliver blot "hvordan", og at træffe sine egne eksistentielle valg for hvordan den sidste fase af livet skal leves. Der er såmænd ingen grund til at være bange for døden som sådan, men der er risiko for at den sidste tid kan frarøve den døende sin oplevelse af værdighed og mening med livet.

Cody Curtis, cancer-patient der dør i filmen 'How to die in Oregon'

Der er behov for at turde se døden i øjnene. Alt for mange fortrænger dette, og der har da også været ganske mange som har nægtet at se filmen, eller er flygtet undervejs. Ved premieren var der gråd i salen, mens de fulgte Cody Curtis, på hendes følelsesladede rutchebanetur gennem 10 måneder med svære smerter, og forgæves behandling af kræften. Da store doser morfin ikke længere dæmpede smerterne, måtte hun indse at hun ikke kunne nå sit mål om at få julen 2009 med, også selv om hun tidligere havde udsat sin dødsdato.

Jeg håber at mange ser filmen, og får et mere realistisk billede end de helt urealistiske læge TV-serier, som vildleder mennesker til at tro at lægerne "kan det hele", og at mere behandling altid er bedre.