Logo sommerfugl

mandag den 17. januar 2011

At finde sin rette plads

Sur/glad smiley stole

Kl. 20.40

Temaer:

6 comments:

Peter sagde ...

Kommer til at tænke på talemåden der starter: "Kan du ikke lide lugten i bageriet....
Lidt nagativt måske, men stolene er jo ens.
Man kunne også tænke tolerencebegrebet ind. Nok tåle men også respektere anderledes tænkende mennesker. Forudsat det går begge veje forståes.
Der findes sikkert mange udlægninger af hvordan talemåden skal afsluttes. Det kommer nok også an på mange faktorer i den enkeltes liv, men en mulighed kunne jo være at ignorere lugten og blive! Kæmpe for hvad man har kært. Og ikke "My way or the Highway"
Kom engang til at blande de to udtryk sammen. Det duer bare ikke hvis man er chauffør og skal overholde færdselsloven. Ingen af dem faktisk. Først når man er kommet hjem i frokoststuen kan man kæmpe for hvad man har kært. At her så lugter af prut og det der er værre, er bare ærgerligt. Har man besluttet sig for at blive, kan man jo altid lufte lidt ud.
Udtrykket stammer vistnok fra flåden. Altså et bageri på et skib.
Har prøvet at sejle med sejlskib, hvilket overbeviste mig om at jeg aldrig bliver sømand. Alligevel synes jeg det var en god øvelse i at finde sin rette plads, sådan lidt på trods. Og for sent bliver det vel aldrig. Hvis man insisterer på at blive på den samme plads gennem hele livet, vil nogle kalde det manglende udvikling.
Man kan jo også have fundet den helt rigtige lænestol, uden selv at være det bevidst. Det må da være en fryd at opdage at man sidder i noget luksus, men bare glemte at dreje hovedet da man satte sig.

11. marts 2012 kl. 13.04
tosommerfugle sagde ...

"Lugten i bageriet" ser ganske rigtigt ud til at have maritim oprindelse, viste en søgning på Internet. "Bageriet" var dog hele skibet, da ordet henviser til tarmenes arbejde med tungt fordøjeligt rugbrød. En proces der gav anledning til livlig afgang af "aromatisk" tarmluft. Den der ikke kunne lide lugten i bageriet måtte altså undvige ved at springe i vandet, eller "bare" rømme i næste havn.

Den der ikke kan lide lugten i bageriet, kunne såmænd også være en som ikke har været i bageriet længe nok, og gennem tilvænning lært sig at sådan skal der altså lugte.

Tolerance er netop vigtig her, både ved ikke at have alt for "fine fornemmelser" overfor det anderledes, men i høj grad også ved at bageriets beboere måske skulle overveje om der trænger til udluftning. Også selv om frisk luft måske kan føles lidt fremmedartet.

Billedet med de to stole er lidt dobbeltbundet. Den der foretrækker den "glade" stol, og sætter sig dér, dækker den jo til. Gør den usynlig, så andre ser en som sidder ved den "sure" stol. Altså kunne "den rette plads" også siges at være at fremhæve den glade stol gennem at lade den være synlig i billedet af sig. :-)

En anden mulighed er jo så ikke at sætte sig på ét sted, men blot fremhæve muligheden for at vælge ved ikke at søge at tildække eller fremhæve en enkelt måde at se på tingene på.

Og så er vi tilbage ved tolerancen og respekten for anderledes tænkende mennesker. Jo, det skal da gerne gå begge veje, men det er der kun en chance for hvis jeg selv gør min part :-)

11. marts 2012 kl. 14.19
Peter sagde ...

Jeg prøver lige at følge med: Du siger at billedet inviterer til ikke bare at finde den rette stol fra en egoistisk betragtning, men i lige så høj grad ud fra hvordan man gerne vil have omverdenen skal opfatte ens valg?

11. marts 2012 kl. 15.23
tosommerfugle sagde ...

Omverdenen ser ikke ens valg, men kun den situation vi er i. Et fotografi ville vise et siddende menneske ved siden af en sur stol. Det ville invitere til tolkning af personen som negativ.

Dette er nok en mere indviklet tolkning end skaberen af billedet sigtede til. Den umiddelbare tolkning er at personen sætter sig på den mest tiltrækkende stol. Og det er der heller ikke noget galt i.

Jeg har jo så bare en så snirklet tankegang, at jeg automatisk prøver at se hvordan tingene hænger sammen efter at være vendt på hovedet. Så bliver der jo byttet om på "sur" og "glad".

Verden indeholder kontraster, og der er ikke brug for at dække hverken den ene eller anden side til.

Så min egoistiske betragtning er at jeg ikke sætter mig på én stol. Det er sjovere at sætte sig mellem to stole, og prøve at få dem til at nå hinanden :-)

Ja, jeg er mystisk!

11. marts 2012 kl. 15.33
Peter sagde ...

Og hurra for det:-)
Det lader jo til at du er så generøst et menneske, at du lader andre opleve mystikken:-)
Jeg startede jo med i mit indlæg skråsikkert at påstå at stolene er ens. Det er sådan noget shit man gør når enten ens abstraktionsevne ikke slår til, eller man iøvrigt ikke gider at forholde sig noget, der ikke er let fordøjeligt:-( Så tak fordi du gider:-)

11. marts 2012 kl. 16.15
tosommerfugle sagde ...

Stolene er da ganske rigtig ens, ud fra at se på deres funktion som siddemøbler.

Forskelle er mest et spørgsmål om vi vælger at fokusere på de ting som ikke er helt ens, og se dem som vigtige. Dette gælder fsv også for mennesker, og tilbøjeligheden til fx at se hudfarve som en afgørende forskel.

Tilsvarende gøre hensigten med at bringe et billede en stor forskel for billedets betydning. Og jeg har det jo med at bringe billeder der egner sig til "flueknepperi" om tolkning.

Ord har godt af at blive kløvet! :-D

11. marts 2012 kl. 17.40

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl