Logo sommerfugl

tirsdag den 22. november 2011

Miraklernes medicin

Medicinflaske: Unconditional love

Sand kærlighed er betingelsesløs


Kl. 21.13

Temaer: ,

6 comments:

Charlotte sagde ...

Ja undskyld...... jeg er bare sådan i skrivehumør i aften ;-) så selvfølgelig har jeg også straks en mening om det her indlæg.
Kun spædbarnet kan efter min overbevisning forvente at kærlighed kommer ubetinget og flydende af sig selv.
Alle andre, vi må ud af pardiset og opføre os ordentligt og gøre os umage for at blive elsket. Der findes stunder, hvor kærligheden strømmer, alt er nemt og dejligt. Hvor man ikke er kritisk og stiller forventninger op der kan skuffes.
Men det er ikke hverdagen, men det gør ikke noget. Var det ikke dig, der for nogle kommentarer siden sagde, "at når det er for nemt er det kedeligt". Det er jo sandt også her.
Ubetinget kærlighed er kedeligt. Jeg har fundet en psykolog der formuerer det på følgende efter min mening gode måde:
"Faktisk tror jeg at de daglige småskænderier,
tabet af kontakt og kampen om at genfinde hinanden igen og igen, diskussionerne om hvad der er vigtigt /uvigtigt, hvad vi har brug for? hvad vi savner? og hvorfor? og hvorfor-ikke debatterne, er vigtige- også for at styrke hinanden, hjælpe hinanden, holde følelseslivet levende og energien oppe. Så det hele ikke ender i TutteNutte-land
som det let kan ske i langvarige forhold.
Kærlighed er for mig lidt ala solskin.
For det meste er det gråvejr, tåge og regn,
men så bryder solen lige med eet igennem og kærligheden føles stærkere end før, da den bare var omme bag skyerne. Solen er der - også selvom der er overskyet - bagved. Solen er der altid, også selvom jeg ikke ser den. Og ligesom med vejret kan vi godt bilde os selv og hinanden ind, at vi via vores vilje eller magiske ønskedrømme at vi har indflydelse på solskinnet, - men det er en illusion." (citat slut)

Mht. solskinsmetaforikken, så kan meget langvarigt solskin - hedebølge - jo være direkte kvælende. Så er tordevejret en lettelse, der renser luften :-)

22. november 2011 kl. 22.21
tosommerfugle sagde ...

Det konfliktsky tuttenutteland er ikke ubetinget kærlighed, tværtimod. Det lyder som en ret klaustrofobisk betingelse hvis kærligheden ikke kan sameksistere med uenighed og skænderier.

Sand kærlighed er blandt andet at turde være "helt umulig" engang imellem, ved "behov", i tillid til at den anden kan rumme det. Skyerne er ikke en trussel, tordenvejret er ikke relationens undergang, undtagen hvis den bygger på det overfladiske.

På den ene side er sådan et blog indlæg her en slags provokation, et åbenstående spørgsmål. På den anden side kan jeg godt lide at se tilsyneladende modsætninger i forening, og finde ud af hvordan de er et integreret hele. Som lys og mørke.

Jeg kommer dog fra et forhold som var præget af solskinsstemning i en sådan grad at mange næppe ville tro på at vi kunne leve uden konflikter. Vi kunne være engagerede i modsatte synspunkter, uden et ønske om at overbevise hinanden. Ikke fordi det ville være "farligt" med en konflikt, men blot fordi vi gik direkte til forståelsen, også i "tunge" samtaler. Og det var ikke kvælende, netop fordi der ingen betingelser var.

Kærligheden kom ikke "flydende af sig selv"; vi forstod begge betydningen af at nære den i det daglige. I princippet ganske enkelt. I praksis byggede det på at vi begge var så hele mennesker, at vi ikke behøvede kræve noget af den anden.

Og kedeligt var det sgu ikke :-)

22. november 2011 kl. 23.00
Charlotte sagde ...

Dejligt, at I oplevede det :-)
Hvis jeg nu tager alt det væk fra psykologens citat og gør det jeg gerne vil - tænker selv - så er det jeg egentlig vil sige, det som vi netop blev enige om i debatten om forrige indlæg. For hvis der fandtes ubetinget kærlighed ville den kunne tages for givet og som du selv sagde, så visner planten hvis man glemmer at vande den. Ergo: Kærlighed er betinget af "vand og næring", og er altså ikke ubetinget :-)
Man kan altå ikke lægge sig på sofaen efter bryllupsdagen og regne med at nu går det godt til "vores dages ende" uanset hvad jeg investere eller ikke investere i foretagenet. Vel også den oplagte pointe billedet ironiserer over. Den der mirakel medicin findes ikke, men hvis den gjorde ville den være førstevalget i bryllupsgave :-)
God dag!

Jeg synes i øvrigt også

23. november 2011 kl. 08.07
tosommerfugle sagde ...

Kærlighed er en proces, og ikke en statisk ting. At den skal "vandes" ser jeg som noget helt andet end at stille betingelser op for at bruge "kærlighed" som en handelsvare.

Ellers peger det mod en parodi som "Jeg tror kun på at du elsker mig hvis du køber mig et kostbart diamantarmbånd, og så skal jeg nok bolle med dig i nogle uger".

Kærlighed indebærer en grad af gensidighed, måske tidsforskudt, men er i modstrid med at kræve konkrete "ydelser" fra den anden. Noget af det mest kærlighedsfremmende er selv at give ubetinget kærlighed, at lade den anden føle sig elsket i stedet for "kun" at være nyttig. Det der gives som svar på et krav, en betingelse, er ikke kærlighed, men handel.

Jeg er selvfølgelig idealist her, og ved godt at virkeligheden ofte er mere blandet. Det ville netop være krævende at fordre "du må ikke kræve". Men i den sande betingelsesløse gensidige kærlighed er der ikke nogen der stiller krav.

Du har selvfølgelig helt ret i at jeg med billedet ironiserer over at kærlighed ikke kan puttes på ampul, og gives som narkotika.

En analogi kunne være at sammenligne kærlighed med en dans, hvor begge kan føre samtidig, fordi de har et fælles projekt. Om en tå kommer i klemme, eller et trin smutter, er intet problem - så længe begge satser på at de gerne vil danse videre. Sammen, uden en liste over betingelser.

23. november 2011 kl. 17.07
Charlotte sagde ...

Du glider af på logikproblemet i både at sige at man ikke kan tage kærligheden for givet uden at risikere at miste den og så sige "sand kærlighed et betingelsesløs". Det er ikke alene idealisme - det er romantik. En udbredt trosretning i vores kultur. En måde at komme uden om logikproblemet er at påstå at den kærlighed det ikke holdt ikke var "sand", men det er et virkelig dømmende synspunkt, for hvem kan afgøre det? Men man kan selvfølgelig godt overveje hvad kærlighed er for at kunne betegnes kærlighed. Er det en tanke, en handling, en følelse eller lidt af det hele? Og for provokationens skyld: magningen er en handel hvor begge parter har noget på kontoen. Det kan være forskelligt hvad de har, skønhed, klogskab, rigdom, charme, prestige, ungdom... osv men den man mager med har ca. samme "beløb" St gøre godt med som den han/hun mager med. Det minder om naturens spilleregler, hvor den stærkeste løve eller smukkeste fugl får lov at vælge først. Og at det er sådan det er er der utallige eksempler på over alt til alle tider. Det strider mod forestillingen om den romantiske kærlighed, men kan det bare afvises som "ikke sand kærlighed"? Jeg synes det er påfaldende at du som benhård realist på en række væsentlige områder er så "metafysisk" mht et begreb som "sand eller ægte" kærlighed. SMIL herfra.

23. november 2011 kl. 17.47
tosommerfugle sagde ...

Romantisk naivitet ville det være at sige at "kærligheden er evig", og derfor bare tage den for givet. Kærlighed er en gensidig proces, og hvis parterne "glemmer" at bidrage til processen - ja så bliver spørgsmålet om det praktiske bekendskab igen kan bygges op til at være kærlighed.

Betingelsesløs betyder at den ikke bygger på krav om overholdelsen af konkrete betingelser som målestok for kærlighed. "Du glemte bryllupsdagen, altså elsker du mig ikke". Kærlighedens dans kan udtrykkes i andre trin, men danses skal der. Gensidigt.

Sand kærlighed bliver ikke mindre sand af at parterne eventuelt bevæger sig i så forskellige retninger at der ikke længere er fælles grundlag for kærligheden. Logikproblemet ville være hvis jeg holdt på at "sand kærlighed er evig og betingelsesløs".

Nødvendigheden af at "vande potteplanten" handler ikke om at stille betingelser, men om i det hele taget at deltage i den gensidige dans (for nu at blande metaforerne).

Nogenlunde lige børn leger bedst - i ligeværdighed - så begge parter skal ganske rigtigt have noget at give af, noget som kan glæde den anden. Og når begge parter har det godt med at give - og mærke hvad den anden har glæde af - så kan det køre rigtig godt.

Men jo, den benhårde realist er udmærket klar over at et parforhold kan være velfungerende, i kærlighed, også selv om dagligdagen ikke altid kan leve op til idealerne. At forsøg på at dømme "sand eller ej" er en misforståelse, fordi idealet handler om en stræben, ikke om der smutter et dansetrin.

Og det er nok her jeg ser et forsøg på lidt dybere at indkredse den "kærlighed" som ligger ud over forelskelsen. En gensidig stræben efter løfte hinanden, baseret på at forstå og rumme hinanden. Ud fra en "hård" cost/benefit analyse kan dette betale sig, fordi 1+1 kan gøres til mere end 2. Been there, done that.

Men hvis den ene sætter sig ned og tager det for givet, kræver at den anden skal leve op til en række betingelser, så kunne det være betimeligt om begge parter overvejer om det her nu er "sand kærlighed". Det kan en udefra ikke vurdere, højst inspirere til at se at spørgsmålet måske hænger og flagrer i luften.

Fred være med det hvis nogen har det godt med at "bytte", fx luksus mod sex og "se hvad jeg har scoret", men så er det et forhold som mere handler om at tage end om at give. Og det er noget ganske andet end idealet om "sand kærlighed", også selv om parterne i øjeblikket er enige om at det er en god handel.

Jo, jeg kan både blæse og have mel i munden...

:-)

23. november 2011 kl. 19.54

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl